16.06.2017
Artikel

Relationen mellem lærer og elev betyder alt

Lærerens evne til at indgå i positive relationer med eleverne er afgørende for, om børnene får motivation til at lære. Louise Klinge forsker i relationskompetence og vandt Ph.d. Cup 2017 for at være den bedste til at formidle sin forskning.

Af Anna Dalsgaard

Da Louise Klinge gik på scenen for snurrende kameraer i DR Byen, havde hun tre minutter til at formidle tre års forskning. Hun fortalte om en 5.-klasse, hvor Kasper rigtig tit taler uden at række fingeren op, og hvordan to lærere håndterer Kasper vidt forskelligt. Den ene er irriteret på ham og skælder ud, mens den anden lærer betragter Kasper som en dreng, der har meget på hjerte, og får ham til at vente, til det bliver hans tur. Håndteringen af Kasper betyder noget for stemningen i klassen og for børnenes indlæring. En pige i klassen siger, at man også selv får lidt ondt i maven, når Kasper får skældud, og så lærer man ikke noget. 

Louise Klinge gjorde det så godt, at hun vandt Ph.d. Cup 2017 i kåringsshowet “Det Danske Hjernemesterskab” på DR2. Dommerne valgte Louise Klinge, fordi hun var den bedste til at gøre sin viden forståelig og relevant.

En god skolegang beror på tilfældighed
Louise Klinge er cand.mag. i dansk og filosofi og har taget sin ph.d. på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol. Hun har kortlagt folkeskolelæreres relationskompetence, som handler om lærerens evne til at indgå i positive relationer med alle eleverne, så børnene lærer mest muligt og har det godt. Det kan lyde som en selvfølge, men relationer handler om følelser, og det er ikke noget, man har talt højt og meget om i en skolekontekst, selv om forskningen viser, at lærerens evne til at skabe relationer har en stor betydning.

“En dårlig skolegang kan fx påvirke børnenes selvregulering, som er en vigtig evne at mestre. At kunne styre sit temperament har betydning for, hvordan man klarer sig senere i livet”, siger Louise Klinge, som underviste et hold smedelærlinge i dansk, mens hun læste. De åbnede hendes øjne for, hvor vigtige gode relationer er for undervisningen og læringen.

Det var et hold unge fyre, som var skoletrætte og demotiverede. I grunden ville de slet ikke være smede. De ville hellere være musikproducenter, tøjdesignere, lærere og politibetjente, men på grund af dårlig skolegang troede de ikke, de kunne realisere deres drømme.

“De lykkedes med dansk og blev bedre, mens jeg underviste dem. Og da en af dem sagde, at han havde hørt mere efter i de 10 uger sammen med mig end i 10 år i folkeskolen, fordi jeg ikke skældte ud, vidste jeg, at jeg skulle beskæftige mig med betydningen af samspillet mellem lærere og elever”.

“Det er jo fuldstændig tilfældigt, om eleverne får en lærer, der kan skabe gode relationer og dermed få alle elever til at trives, eller om det bliver en pestilens at gå i skole, fordi du bliver skældt ud”, siger Louise Klinge, som er i gang med et nyt skoleudviklingsprojekt på Experimentarium.

Læreruddannelsen skal skærpes
Derfor er vi nødt til at have fokus på relationskompetencen på læreruddannelsen. Her møder de studerende mange undervisere, som er cand.mag.er, og som ikke selv har prøvet at stå i et klasseværelse og undervise. Det mener Louise Klinge er et problem.

“Det faglige er selvfølgelig vigtigt, men hvis ikke vi får børnene i fokus, så keder de sig eller bliver urolige, og så er det spild af tid at gå i skole. Derfor burde underviserne på læreruddannelsen hvert år gennemføre undervisning i folkeskolen, som de efterfølgende kan sparre med deres studerende om”, mener hun.

“Vi er nødt til at optage studerende på læreruddannelsen, der mestrer kontakten til børnene. En måde at gøre det på, er at lade alle ansøgere kommer til en samtale og en praktisk prøve, så de kan vise, at de er i stand til at skabe kontakt”, siger Louise Klinge, som også mener, det er vigtigt, at praktikken får en større betydning i uddannelsen, så de studerende kan træne relationskompetencen i praksis, fx med video og sparring, hvilket man heldigvis har indført nogle steder.

Supervision i skolen
Rigtig mange lærere har fokus på relationer, men betingelserne for at skabe dem er ikke altid til stede.

En undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, er steget med 60 procent på syv år, mens en undersøgelse fra Børnerådet viser, at hvert sjette barn har været udsat for psykisk vold i hjemmet. Det er børn, som lærerne møder i skolen, og som de skal forholde sig til uden at have redskaber til det.

Og lærerne tager som alle andre medarbejdere deres følelser med på arbejde, og derfor er det vigtigt, at de bliver bevidste om, hvad den emotionelle side kan betyde for deres relation til eleverne.

“De skal fx forholde sig til, hvorfor de skælder enkelte børn ud. Hvad det er i situationen og ved barnet, der fremkalder vrede og negative følelser. De skal kende deres personlige begrænsninger og blive bevidste om, hvornår de handler i affekt”, siger Louise Klinge.

Og derfor bør lærerne få supervison. Få hjælp til at bearbejde deres reaktioner og situationer. For det at mestre relationskompetencen i en professionel kontekst er ikke noget, man nødvendigvis er født med. Men det kan trænes.