Stefania Holubko er vild med sit studium, sit frivillige arbejde og sit studiejob. Men “det er stressende at skulle jonglere med alle boldene på én gang”.
11.05.2017
Artikel

Studerende: Stress kommer indefra

Flere end hver anden studerende har inden for det sidste halve år oplevet stresssymptomer som søvnbesvær og mindre engagement, viser ny måling. Det skyldes især de studerendes egne forventninger. Universiteterne må påtage sig et ansvar for at bremse individualiseringen af stressproblemet, siger eksperter.

Af Louise Egholm Burcharth og Pernille Siegumfeldt
En ny trivselsmåling, som Dansk Magisterforening har foretaget, viser, at stressniveauet blandt de studerende på universiteter og professionshøjskoler er højt.

90 procent af de 918 studerende, som har svaret på rundspørgen, har oplevet stress inden for det seneste semester, men der er stor forskel på, hvor ofte det sker. 6 procent føler sig stressede hele tiden. 23 procent angiver, at de i løbet af det seneste semester har følt sig stressede en stor del af tiden. 31 procent siger, de har følt sig under pres en del af tiden, og 30 procent oplever, at de er stressede lidt af tiden.
  • 50 procent af dem, som har været stressede inden for det seneste semester, oplever, at de har haft søvnproblemer.
  • 55 procent af de stressede har oplevet hukommelses- og koncentrationsbesvær.
  • 53 procent føler et mindre engagement.
  • 47 procent oplever, at studierne giver dem spændingshovedpine.
  • 48 procent oplever øget irritabilitet eller aggressivitet.
  • 29 procent oplever, at det går ud over sexlysten.
Mens knap hver fjerde siger, at stress har givet udslag i egentlig depression, er symptomerne på en ringere trivsel generelt meget forskellige hos de stressede blandt Dansk Magisterforenings studerende medlemmer.

Uddannelsesminister Søren Pind har fremlagt et forslag om et såkaldt resultattilskud, der skal gøre 10 procent af bevillingerne til universiteter og professionshøjskoler afhængig af, om de studerende gennemfører bachelor og kandidatuddannelser med højst tre måneders forsinkelse.

Set i et trivselsperspektiv er forslaget en rigtig dårlig ide. Det mener Lea Friedberg, der er forkvinde for DM´s studerende.

”Når måling efter måling viser, at mistrivslen allerede nu er et kæmpe problem, så er det meget svært at se fornuften i, at regeringen foreslår endnu et fremdriftstaxameter. Studerende, der i forvejen føler sig pressede, ryger i risikogruppen for at droppe ud”, siger Lea Friedberg.

“Jeg må selv få orden på det”
Ifølge de studerende selv er det hverken fremdriftsreform, privatøkonomi eller studiejob, der udløser de høje tal. En ud af tre – 35 procent – angiver selv, at presset især skyldes egne forventninger og ambitioner.

Lektor på RUC Trine Wulf-Andersen, der forsker i uddannelsesmiljøer, ser med stigende bekymring på individualiseringen af stressproblemet. Det er en tendens, der også går igen internationalt, siger hun.

“Flere og flere unge tænker om deres mistrivsel: “Det er mit eget ansvar, jeg må selv planlægge bedre og få orden på det”. De overskuer af gode grunde ikke, hvilken indvirkning en social, kulturel og politisk diskurs har for omfanget af deres personlige trivselsproblemer”, forklarer Trine Wulf-Andersen.

Også Bobby Zachariae mener, at tallene er høje. Han er dr.med., cand.psych. og professor ved Aarhus Universitet.

“Hvis så mange som hver tredje studerende virkelig oplever en vedvarende stressfølelse, der skyldes, at de kræver for meget af sig selv, så er det naturligvis noget, vi bør forholde os til”, siger Bobby Zachariae.

Han er dog skeptisk med hensyn til om alle, der har besvaret spørgsmålene om stress, svarer på det samme.

“For nogle kan “stress” være angst og depression, for andre travlhed. Ligeledes kan flere af symptomerne, som der spørges til, også skyldes andre forhold end stress”, siger Bobby Zachariae.

“Endelig er kortvarig stress, fx i forbindelse med en eksamen, ikke nødvendigvis negativt”, tilføjer han.

Er du egentlig o.k.?
Trine Wulf-Andersen påpeger, at et generelt øget tempo på uddannelserne har en negativ effekt.

“Vi andre mærker jo også tydeligt, hvordan det bliver sværere og sværere som underviser og vejleder at give den enkelte studerende opmærksomhed og nå at spørge til, om vedkommende egentlig er o.k. Vi løber jo alle sammen hurtigt og har derfor ringe betingelser for at samle op på situationer her og nu – og måske bidrage til, at problemet ikke vokser”, siger RUC-lektoren.

Risikoen for vedvarende stress er ifølge Bobby Zachariae tæt knyttet til samspillet mellem den enkeltes forudsætninger og de rammer, som samfundet og organisationen sætter.

“Stress fremmes af, at vi oplever utilstrækkelige indre og ydre ressourcer til at håndtere livets udfordringer og trusler. Vores trivsel afhænger af, at vi oplever en grundlæggende frivillighed, et ejerskab og en motivation til det, vi beskæftiger os med”, siger Bobby Zachariae.

“Det er også vigtigt, at vi føler os som en del af et samarbejdende fællesskab”, tilføjer han.

Ydre motivation tipper balancen
Mange studerende bekræfter i rundspørgen, at de er motiverede for at studere, men præcis hvad der er styrende for deres motivation, er uvist, påpeger medicineren.

“Trivsel ser ud til generelt at fremmes af en indre motivation, en egen lyst til at lære for at blive klogere og for at opnå en nyttig viden”, siger Bobby Zachariae.

Der er naturligvis forskel på fagene, påpeger han.

“Men hvis de studerendes motivation for at lære er styret af fx straf, frygt og belønning eller af ambitioner om at leve op til andres eller samfundets krav, så kan balancen mellem trivsel og stress tippe til den forkerte side”, forklarer Aarhus-professoren.

Stress i forbindelse med studier kræver absolut vores løbende opmærksomhed, understreger han.

“Selvom de ansatte på landets universiteter generelt gør, hvad de kan, for at kompensere for detailregulativer og andre udefrakommende udfordringer, så skal vi blive meget bedre til at fremme de kvaliteter i undervisningen, som stimulerer den indre motivation til at lære”, mener Bobby Zachariae.

Universiteterne: Vi er i gang
På KU bekræfter universitetets egne trivselsmålinger, at de studerende er under stigende pres. Og vicedirektør for uddannelse Anni Søborg understreger, at KU tager ansvar for at rette op på problemerne.

“Vi har gennem de sidste tre år brugt 60 millioner på arbejdet med at forbedre studiemiljøet. Men jeg bliver samtidig nødt til at sige, at fremdriftsreformen ikke har gjort arbejdet lettere”, siger Anni Søborg.

De ekstra trivselsmillioner er blandt andet blevet brugt til at oprette mentorordninger og til at afholde kurser i studieteknik, til forebyggelse af eksamensangst og lignende. Samtlige fakulteter på KU har udarbejdet en offentligt tilgængelig handlingsplan, der følger op på egne trivselsmålinger.

“Vi deler fuldt ud de studerendes interesse for, at studiemiljøet fungerer bedst muligt, og at frafaldet bliver bragt ned”, pointerer Anni Søborg.

Danske Universiteters sekretariat mener, at problemerne bedst håndteres ude på den enkelte institution. Ifølge direktør Jesper Langergaard arbejder universiteterne hele tiden på at finde den rette balance mellem at stille krav og udfordre de unge, der har valgt en lang videregående uddannelse, og samtidig passe på dem.

“Noget tyder på, at vi står med et generelt samfundsproblem, som vi ikke alene kan løse på universiteterne”, siger Jesper Langergaard.

Hold op med at bagatellisere problemerne
Ekspert i uddannelsesmiljøer, RUC-lektor Trine Wulf-Andersen efterlyser mere viden. Mistrivsel blandt studerende på videregående uddannelser er ikke for alvor blevet kvalitativt undersøgt, og det er generelt blevet slået hen som lidt af “et luksusproblem”.

“Hvor slemt kan det være, når man er en voksen, der har klaret at komme ind på en videregående uddannelse? Sådan tænker mange. Målingerne fortæller bare en bekymrende historie om omfanget, og det er vigtigt at sige, at mistrivsel og psykiske problemer jo ikke er reserveret til studerende med faglige vanskeligheder, men også findes blandt de dygtigste og allermest ambitiøse”, siger Trine Wulf-Andersen.

Når studiestress i institutionernes rundspørger måske dækker over alt fra eksamensnerver til egentlige diagnoser, er det også svært for universiteterne at handle, tilføjer hun.

“Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at det kun sjældent er det rent faglige, der får folk til at falde fra”, siger RUC-lektoren.

Tid til en ro på-reform
9. oktober har DM Studerende indkaldt til en konference på Christiansborg om mistrivslen i uddannelsesmiljøerne. Forkvinde Lea Friedberg mener, at stressniveauet blandt hendes medstuderende har nået et omfang, der råber på handling.

“Der er fire måneders ventetid på Studenterrådgivningen. Fremdriftsreformen har strammet skruetvingerne yderligere. De studerende har et vedholdende ønske om mere feedback både på et fagligt og et personligt niveau. Hvis vi skal have frafaldet på universiteterne bragt ned, kommer vi ikke uden om, at trivselsindsatsen skal tilføres flere ressourcer”, siger Lea Friedberg.

Problemet er strukturelt og går ud over tid og sted, påpeger forkvinden for DM Studerende.

“Nogle synes at glemme, at vi lytter opmærksomt, hver gang vi får at vide, at nu skal vi blive hurtigere færdige, nu skal vi holde op med at klynke, fordi vi er privilegerede og får den højeste SU i verden, og nu skal vi have både studiejob og frivilligt arbejde ved siden af den faglige fordybelse”, siger Lea Friedberg.

DM Studerendes talskvinde ser dog spæde tegn på, at politikerne er ved at tø op efter år med stramninger og øget pres.

“Nogle taler om, at det er på tide med en ro på-reform, i erkendelse af at regulativerne er gået for langt. Det er det mest opløftende, jeg har hørt længe”, siger Lea Friedberg. 

Studiestress rammer søvnen, appetitten og sexlysten
90 procent har ifølge ny trivselsmåling følt sig stressede hele tiden eller en del af tiden. Det slår igennem med fx ­spændingshovedpine, koncentrationsbesvær og søvnløshed.