07.04.2017
Artikel

Hvad skal vi med teknologien?

LEDER af Camilla Gregersen

It har forandret vores samfund, og den næste bølge af digitalisering og automatisering står for døren.

Vi ser på arbejdspladsniveau, at it forandrer arbejdsgange og processer. Hvor it-folk før skulle have forretningsforståelse, er det nu mindst lige så vigtigt, at andre i virksomheden forstår it. Ikke bare på brugerniveau, men på sigt også på skaberniveau.

Fremtiden tilhører de virksomheder og arbejdspladser, der bruger it til at drive innovation i service og processer. Som vi beskriver i Magisterbladet, er it-afdelingen ikke længere et costcenter eller et nødvendigt og dyrt maskinrum befolket med svært forståelige teknikere. It flytter ind i alle processer på arbejdspladserne, og det stiller nye krav til både ansatte og ledere.

De digitale kvantespring fordrer, at vi forholder os til, hvordan digitaliseringen skal forandre vores arbejdsmarked. It kan sætte os i stand til at nå længere og hurtigere med vores egne mentale kræfter. Vi skal være ambitiøse, så digitalisering ikke kun bruges til at bygge rullende fortove: Lidt hurtigere end at gå, slet ikke lige så fleksibelt og frustrerende, hvis man ønsker selv at bestemme retningen.

Vi skal videre end en slags digital taylorisme. Vidensarbejdere skal ikke være en ny tids samlebåndsarbejdere, der bliver underlagt fastlåste processer. Derfor skal vi bruge digitalisering til at strække vores mentale rækkevidde. I de nye processer skal medarbejderne gives medejerskab til processerne, så vi sikrer motivationen.

Ejerskab kommer, når vi aktivt tager styring og beslutter os for, hvad teknologien skal bruges til. Skal den eksempelvis være et besparelsesredskab eller et tilgængelighedsredskab? Det sker, at selvbetjeningsløsninger bruges til, at borgere og brugere får begrænset deres valgmuligheder, og at de afskæres fra kontakt. Men digitalisering kan også bruges til at udvide service og give helt nye muligheder for kontakt mellem det offentlige og borgerne og mellem kunder og firmaer.

Det er også interessant i en geografisk kontekst, hvor fysiske afstande kommer til at spille en mindre rolle, og hvor der bliver mulighed for nærvær, uden at man fysisk er i det samme rum. Jeg tror, at teknologien kan nå sit fulde potentiale, hvis det sker gennem inddragelse og samspil med modtagerne og ikke tvang. Det stiller krav til udviklingsafdelingerne om hele tiden at inddrage slutbrugerperspektivet.

Der er også etiske overvejelser, eksempelvis omkring privacy og rettigheder til egne data. Det er essentielt, at borgerne har tillid til it-systemer. Det er unikt i Danmark, at vi har så mange oplysninger om borgerne, og en fortsat frivillig afgivelse af sundhedsoplysninger m.m. fordrer, at vi bevarer tilliden til, at de data ikke misbruges. Og det gælder ikke kun i det offentlige, men også på det private område, hvor der kommer til at være et enormt marked for personfølsomme oplysninger.

Vi skal engagere os i en samfundsmæssig diskussion om, hvorfor robotter og intelligens skal være med til at løse opgaver. Teknologien kan frisætte menneskeligt potentiale, men den kan også skabe ulighed, ved at magt og økonomiske midler koncentreres på ganske få hænder.

Teknologien er hverken god eller dårlig i sig selv, men kan tjene forskellige formål. “Skæbnen leder de villige og trækker de uvillige med sig”, sagde Seneca for godt 2.000 år siden. Vi skal styre teknologien, så den ikke styrer os.