10.02.2017
Artikel

DM: Fridagsdom er en bombe under aftalesystemet

Fronterne er kridtet hårdt op forud for OK-forhandlinger i staten, efter at en voldgiftskendelse i januar gav SKAT ret til at opsige arbejdsgiverbetalte fridage. Moderniseringsstyrelsen siger, at den bakker op om de statslige arbejdspladser, der tager ansvar for økonomi.

Af Pernille Siegumfeldt

Fridagsdommen er et alvorligt anslag mod den danske model, og den kridter fronterne hårdt op forud for overenskomstforhandlinger på statens område i 2018.

Sådan lyder kritikken fra en professor og Dansk Magisterforenings formand, efter at en faglig voldgift i januar afgav en kendelse om arbejdsgiverbetalte fridage i SKAT. Kendelsen betyder, at medarbejderne i SKAT fremover selv skal betale for at holde fri grundlovsdag, juleaften og nytårsaften, selv om det har været en rettighed i 20-30 år, at det var arbejdsgiverbetalte fridage.

DM’s formand, Camilla Gregersen, kalder afgørelsen for en “bombe under aftalesystemet”.

“Rettighederne har jo været en forudsætning for de overenskomster, vi har indgået igennem årene. Pludselig mister medarbejderne en rettighed, uden at der har været en forhandling først”, siger Camilla Gregersen.

Staten lægger gift ud for et i forvejen anstrengt samarbejde, når der med et penselstrøg ændres så radikalt i medarbejdernes vilkår, mener DM´s formand.

“I forvejen er medarbejderne pressede af besparelser på flere områder. Det er underlødig arbejdsgiveradfærd, at de nu får frataget tilkæmpede fridage. Jeg bliver bekymret for, hvad det vil få af konsekvenser på sigt”, siger Camilla Gregersen.

Moderniseringsstyrelsen kaldte i en pressemeddelelse kendelsen for en frifindelse. I et skriftligt svar til Magisterbladet påpeger styrelsens direktør, Poul Taankvist, at det langtfra er alle ansatte i staten, der har haft retten til de arbejdsgiverbetalte fridage.

“Det er i høj grad embedsmænd i departementer og styrelser, som har arbejdsgiverbetalt fri på dagene. De arbejdspladser, hvor man har dagene, er retten givet lokalt. En beslutning om at inddrage dagene ligger derfor også hos den lokale ledelse. Det er også det resultat, som opmanden er kommet frem til i den netop afsluttede sag”, skriver Poul ­Taankvist.

Staten strammer tommeskruerne
Aftaler, der har været en rettighed i 20-30 år, virker de facto som en del af en overenskomst, hvis den ene part ikke i en periode har gjort eksplicit indsigelse mod forholdet. Det mener arbejdsmarkedsprofessor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. “Moderniseringsstyrelsen har længe ladet sig inspirere af USA, hvor man bl.a. har frataget skolelærerne retten til selv at indgå aftaler. I Danmark ramte tendensen lærerne i 2013, uden at det fremkaldte særligt stærke reaktioner fra de øvrige organisationer. Nu strammer staten tommeskruerne én gang til”, siger Henning Jørgensen.

Corydon indførte en “doktrin” i 2013 om, at udgiftspolitik og overenskomster blev koblet sammen, og at overenskomstfornyelser blev lagt ind under udgiftspolitikken. Det er en spændetrøje, som ikke har været der før, forklarer professoren.

“Samtidig fik cheferne i Moderniseringsstyrelsen et økonomisk incitament til at sikre besparelser på området. Alt det har personaleorganisationerne undladt at svare samlet igen på”, pointerer Henning Jørgensen.

Poul Taankvist siger, at det handler om at bruge skatteborgernes penge bedst muligt.

“Og derfor bakker Moderniseringsstyrelsen også op om de arbejdsgivere, der tager ansvar for, at økonomi og opgaver hænger sammen”, skriver styrelsens direktør.

“Når det er sagt, kan jeg selvfølgelig godt forstå, at opsigelsen af betalte fridage giver anledning til utilfredshed blandt de medarbejdere, som nu skal bruge ferie eller afspadsering, hvis de vil holde fri de pågældende dage”, tilføjer  Poul Taankvist.