10.02.2017
Artikel

Hold nu fast i vores vindermodel

LEDER af Camilla Gregersen

For godt en uge siden blev der slækket lidt på det drømmeknusende loft, der begrænser uddannelsesvalg. Jeg vil gerne kvittere for, at politikerne allerede nu kan se, at uddannelsesloftet var en fejltagelse, og jeg håber, at de på sigt fjerner loftet helt. For vi har brug for et fleksibelt uddannelsessystem, hvor alle, der har lyst og evner, kan uddanne sig. Arbejdsmarkedet bliver kun mere omstillingskrævende, og det kræver et uddannelsessystem, der kan matche det. Men kom ændringen af uddannelsesloftet af sig selv? Nej, den kom efter gedigent pres fra mange organisationer, herunder Dansk Magisterforening. Det er et eksempel på, at det nytter at organisere sig og stå sammen.

Mens vi er ved de studerende, fik vi også en sejr ved, at regeringen skrinlagde planerne om at skære ned på SU’en i 2017. Igen nyttede vores kontinuerlige indsats gennem det sidste år med analyser og SU-forskerpanel: Vi fik sammen med andre gode kræfter skabt ro om levegrundlaget for de studerende – i hvert fald i 2017.

Til gengæld fik vi en ordentlig mavepuster, da Moderniseringsstyrelsen kørte de ansatte over og afskaffede tre mangeårige rettighedsfridage. Ligesom ledelsen på DR nu vil følge trop ved at afskaffe frokostpausen, som har været en rettighed i 90 år. Hvad er vores modtræk? Det er den gode gammeldags organisering, som gav pote i form af et lettet uddannelsesloft og en bevaret SU. Nu må vi på arbejdspladserne tale om, hvordan vi skal agere, når vi oplever en så aggressiv arbejdsgiveradfærd.

Vi har allerede været ude til en del medlemsmøder på de arbejdspladser, der får fjernet rettighedsfridage, og jeg skal hilse og sige, at de ansatte er pænt vrede. Vrede kan jo være en ganske konstruktiv kraft i et kollektivt rum, så det ikke bare ender som individuel frustration. Jeg fornemmer i hvert fald, at en del ansatte overvejer, om de skal vedblive at være så fleksible og altid sidde og arbejde søndag aften. Fleksibiliteten og respekten skal helst gå begge veje, og en arbejdsplads fungerer jo bedst, hvis de ansatte føler sig værdsat.

Her er det ganske forfriskende, når andre ledelser melder ud, at de lægger en anden linje end Moderniseringsstyrelsen. Det har ledelsen eksempelvis gjort på Aarhus Universitet. Og det er ikke bare forfriskende, men også klogt. For måske kan man spare nogle penge på kort sigt ved at fratage de ansatte deres fridage, men jeg tror, det bliver dyrt betalt med et ringere arbejdsmiljø. I Dansk Magisterforening har ca. 16 procent af medlemmerne et ledelsesansvar – enten i toppen af en organisation eller som mellemleder – og det er på tide, at de får det lokale ledelsesrum tilbage.

Det er helt oplagt, at ledelse og medarbejdere taler om, hvordan arbejdspladsen kommer til at fungere bedst. Vores arbejdsmarkedsmodel er berømt ude i verden, fordi den er baseret på et samarbejde mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger og erhvervsorganisationer. Det er en vindermodel. Det er dumt at forsøge at nedbryde den. Vi har brug for samarbejde baseret på stærke fællesskaber.