13.01.2017
Artikel

Akademikere har færrest sygedage

Akademikere melder sig langt sjældnere syg på jobbet end andre faggrupper. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de er mindre syge, siger forskere.

Af Troels Kølln

En lønmodtager med en lang videregående uddannelse havde i gennemsnit 5,6 dage med sygefravær i 2015. Det er cirka 3 dage mindre end landets samlede gennemsnit og næsten det halve af fraværet blandt fagprofessionelle som sygeplejersker og lærere. For personer med forskerbaggrund er tallet endnu lavere: 4,4 sygefraværsdage i 2015. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.



“Akademikere har mindre sygefravær, fordi de typisk ikke har fysisk arbejde og dårlige arbejdsstillinger, som man kan have i andre jobtyper. Det er en del af forklaringen”, siger Merete Labriola, der forsker i sygefravær ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Men der er også en anden forklaring på forskellen i sygefravær: Akademikere skjuler deres sygdom mere end andre.

“Akademikere dækker ofte over sygdom, fordi de har muligheden for det. Hvis de er syge, tager de en “hjemmearbejdsdag” og indhenter arbejdet i weekenden. Det kan en pædagog ikke gøre”, siger Merete Labriola.

“Akademikere kan typisk tage på arbejde med flere sygdomme, end andre kan. Når du er forkølet, er det rigtig dumt at møde op, hvis du arbejder med mennesker eller fødevarer. Men det gør ikke så meget som akademiker på et kontor”.

Sygefravær er ikke det samme som sygdom, pointerer Merete Labriola. Der kan være mange grunde til at melde sig syg – eller måske snarere til ikke at gøre det.

“Som akademiker har du måske en høj grad af medbestemmelse og selvledelse, som gør, at du føler dig som en vigtig del af arbejdspladsen. Og når andre er afhængige af dig, så tager du lige de ekstra hovedpinepiller og dukker op, selv om du føler dig syg”, siger Merete Labriola.

Ildsjæle kan ikke lægge arbejdet fra sig
Det at møde op på arbejde, selv om man føler sig syg, bliver kaldt for sygenærvær. Det er et udbredt fænomen i Danmark, som professor Lotte Bøgh Andersen forsker i hos KORA og Aarhus Universitet.

“Det er som at tisse i bukserne, når man møder ind på arbejde, selv om man er syg. På selve dagen giver det mindre fravær, men på lang sigt skaber det bare mere sygdom. Sygenærvær belaster kroppen, og det belaster psyken. Og det betyder, at du som medarbejder begynder at lægge følelsesmæssig afstand til dit arbejde og bliver mindre engageret”, siger Lotte Bøgh Andersen.

“Det er ganske enkelt et sygdomstegn for organisationen, hvis medarbejderne føler, at de er nødt til at dukke syge op på arbejde”.

Sygenærvær sker ofte, når medarbejderne oplever, at der bliver stillet større krav i arbejdet, end de får ressourcer til at løse dem. Og det er særligt udbredt, når man har en høj grad af public service-motivation, hvilket netop præger magistrene, forklarer Lotte Bøgh Andersen.

“Sygenærvær rammer især ildsjæle”, siger hun.

Det billede genkender formand for Magisterforeningen Camilla Gregersen. Magistre er “arbejdsbier”, som har svært ved at slippe arbejdet – både fordi de er engagerede og pligtopfyldende, og fordi vidensarbejdet er så individualiseret, mener hun.

“Mange kan ikke overskue at lægge sig syg, for så hober opgaverne sig bare op. Som akademiker sidder du ofte alene med et stort ansvarsområde, som kun du har viden til at håndtere. I modsætning til mange andre fag er der ofte ikke nogen vikar til at dække for dig”, siger Camilla Gregersen.

“Hvis folk er syge, men oplever, at de stadig bliver nødt til at gå på arbejde, så er der simpelthen for meget pres på. Og for mig viser det, at vi har brug for at italesætte, at man ikke altid kan arbejde med samme høje intensitet. Indimellem bliver man nødt til at restituere. Ellers siger kroppen fra, og hovedet siger fra, og så går folk ned med stress”.