13.01.2017
Artikel

Nu mister nyuddannede dagpenge

Fra årsskiftet blev dagpengene sat ned med knap 2.000 kr. om måneden for tusindvis af nyuddannede uden børn. Helt urimeligt og et angreb på hele det kollektive dagpengesystem, kritiserer a-kasserne.

Af Martin Ejlertsen

Starten på 2017 betød et farvel til næsten 1.931 kr. om måneden for tusindvis af nyuddannede uden arbejde. Fra årsskiftet trådte den nye dagpengeaftale fra oktober 2015 nemlig i kraft, og det betyder, at dimittendsatsen for ikkeforsørgere sættes ned.

Dagpengesatsen for nyuddannede uden børn sænkes fra de tidligere 82 procent af den fulde dagpengesats til 71,5 procent, mens nyuddannede forsørgere derimod beholder den tidligere dimittendsats.

I kroner og øre betyder det, at dagpenge for nyuddannede ikkeforsørgere i 2017 sættes ned fra 15.083 kr. om måneden til 13.152 kr. før skat.

Hos Magistrenes A-kasse (MA) betyder de nye regler, at 1.798 dimittender fra årsskiftet får mindre i dagpenge.

“Det er helt urimeligt at belaste denne gruppe, som i forvejen får en lav ydelse, med at sætte deres ydelse yderligere ned. Jeg opfatter det som et grundlæggende angreb på hele dagpengesystemet, at man giver dagpenge ud fra, om de er forsørgere eller ikkeforsørgere. Det er i strid med hele det kollektive system”, siger formand for MA Per Clausen.  

Akademikernes A-kasse oplyser, at minimum 3.500 dimittender bliver ramt af de nye regler, mens 406 ud af 479 dimittender går ned i dagpenge hos AJKS, som er a-kassen for medie- og kommunikationsbranchen. Hos CA, karrierepartner og a-kasse for medlemmer inden for ledelse, økonomi og kommunikation, rammes også langt de fleste af a-kassens 1.663 ledige dimittender.

“Realiteten er, at fra nytår mister 95 procent af de ledige dimittender 1.000 kr. netto om måneden. Det er et voldsomt indgreb i deres økonomi”, siger forsikringschef hos CA Lars Christensen og fortsætter:

“I december har vi mødt flere dimittender, som i forvejen var modløse over jobsøgningen og nu også får ekstra svært ved at få økonomien til at hænge sammen i det nye år”.

Flere akademikere i a-kasserne
Den nedsatte dimittendsats betyder, at mange studerende nedprioriterer specialet og i stedet fokuserer på jobsøgning i den sidste tid på studiet, forklarer Gry Inger Reiter, som er formand for de studerende hos Dansk Magisterforening.

“Det er rigtig ærgerligt, at det, der skulle være kronen på fem års arbejde, bliver sekundært, fordi alle er stressede over helst at skulle finde job, der starter, dagen efter at man har afleveret. Jeg tror, at de specialer, der bliver skrevet fremover, vil blive af ringere kvalitet”, siger hun.

MA’s formand, Per Clausen, mener, at den aktuelle forringelse af dagpengene ligger i forlængelse af en række andre forringelser af dagpengesystemet, som gør det stadig mere uattraktivt for ikke mindst unge mennesker at være medlem af en a-kasse.

“Dagpenge er jo noget, man er berettiget til, fordi man ikke har arbejde. Det er ikke en social ydelse. Men fortsætter denne tendens, så frygter jeg, at man ender med, at dagpengene ikke bliver meget mere værd end kontanthjælpen, og det vil jo på et tidspunkt rejse tvivl om, hvorvidt vi overhovedet skal have a-kasser og dagpenge”, siger han.

På trods af nedskæring af satser og dagpengeperiode er der stadig medlemsfremgang blandt de akademiske a-kasser. Det viser centralorganisationen Akademikernes seneste ledighedsstatistik fra november. Der er nu 298.319 akademikere, som er medlem af en af de fire akademiske a-kasser.

Den største tilgang er sket blandt djøf’ere med 4.000 flere medlemmer i a-kasserne siden november 2015, mens antallet af magistre i en a-kasse er steget med mere end 2.000 personer og ingeniørerne med knap 750 personer det seneste år.

Gry Inger Reiter mener, at den lavere ydelse kan få flere studerende til at overveje ikke at melde sig ind i en a-kasse.

“Når nu man sender et signal om, at nyuddannede behandles dårligere end andre, så kan det jo være svært at se, hvad man skal bruge sådan en ordning til”, siger hun.