02.12.2016
Artikel

5 skarpe om P3’s
musikudbud

Diversiteten i P3’s musikudbud er faldet med 39 procent fra 2011 til 2015, viser ny aktindsigt i DR’s musikudbud. Hvordan forsvarer P3 det som public service-medie? P3’s redaktionschef for musik og radio, Christian Ottenheim, svarer på Magisterbladets spørgsmål.

Af Martin Ejlertsen

En aktindsigt i DR’s musikudbud viser, at antallet af kunstnere, der bliver spillet på P3, er faldet fra 2.746 i 2011 til 1.675 i 2015. Hvorfor falder diversiteten på P3’s musikudbud?
Det hænger sammen med, at vi har lukket nogle musikorienterede programmer som fx Unga Bunga i aftentimerne, som spillede meget forskellig og ny musik, som ellers ikke blev spillet på kanalen. Det betød, at diversiteten i ydertimerne var større. Men at enkelte artister bliver spillet én gang, siger jo ikke særlig meget om mangfoldigheden i P3’s musikprofil hen over en dag og i primetime, hvor der er flest lyttere. Vi kunne let spille mange kunstnere fx mellem kl. 2 og 3 om natten, og så ville det tal være større.

Vi er ved at ændre på hele organiseringen af, hvordan DR tilrettelægger musikken på de enkelte kanaler, fordi der i en periode har været en tendens til, at aktuel musik blev spillet for meget på mange kanaler på én gang. Det er ikke altid meningen, og de tilfældigheder vil vi gerne have fjernet. Vi har også et ønske om at varetage en mangfoldig musikindsats på tværs af kanalerne, så vi kommer fremover til at have nogle flere dedikerede musikprogrammer på P3.

Men er diversiteten i P3’s musikalske udbud faldet?
Det afhænger af, hvordan man måler diversiteten. Måler man på udbuddet af antal kunstnere, der er afspillet over hele fladen, også i nattetimerne, og én afspilning også tæller, så er det klart, at diversiteten er faldet. Men måler man på, hvad der rammer de fleste lyttere over en dag i primetime, så er diversiteten ikke faldet, men nogenlunde den samme. Hvis man vil lave et bredt musiktilbud i dag, så skal man servicere med et bredt tilbud, og så er et af de midler, vi bruger, en eller anden form for playlistestyring.

På trods af at playlistestyring er en måde for jer at forsøge holde på lytterne på, så falder lytterandelen på P3 i seneste opgørelse med to procentpoint. Hvordan kan det ske?

Det skyldes mange ting og ikke bare musikken. Der er kommet mange digitale tilbud, og vi har samtidig været i en omstillingsperiode, hvor vi bl.a. har flyttet flere programmer og værter – herunder P3’s mest populære radioprogram "Mads & Monopolet" – til P4. Radio handler meget om traditioner, og hvornår lytterne er vant til at lytte. Meget af den tradition har vi den seneste tid revet ud af P3. Den skal vi opbygge igen.

Hvorfor vælger P3 som public service-medie at afspille meget musik med danske artister som fx Suspekt og TopGunn, der i flere af deres tekster objektiviserer og taler nedsættende om kvinder – burde I ikke tage mere ansvar for ligestilling og kønsroller i jeres musikudbud?

Vi censurerer ikke eller forfordeler noget musik frem for andet på baggrund af køn, race, religion eller andre fordelingskriterier, så længe musikken holder sig inden for almindelig lovgivning. Det er en smagssag, hvor snittet ligger for den enkelte i den slags vurderinger, og vi anstrenger os for ikke at være politiske i udvælgelsen, men udelukkende at fokusere på kvalitet og relevans for den enkelte kanal.

DR har netop lanceret en ny handlingsplan Nye veje til musikken, hvori der bl.a. står, at P3 vil introducere et nyt musikformat. Betyder det, at den musikalske mangfoldighed på P3 fremover bliver større?

Det er konkret et musikprogram, som formentlig placeres i weekenden, hvortil der er tilknyttet en digital indsats. Men der ligger også i hele planen et fokus på digital musikindsats, mangfoldighed på tværs af kanalerne, men også et øget ønske om mangfoldighed på de enkelte kanaler – herunder P3. Det er et arbejde, som er i gang lige nu, og som også vil få indflydelse på den musikalske diversitet på P3.