02.12.2016
Artikel

Regeringen sparede på professions­højskolerne

Selv om eksempelvis professionshøjskolerne op til vedtagelsen af finansloven for 2017 fik sat fokus på, at besparelser på deres område vil føre til massive fyringsrunder, så vedtog regeringen sammen med sine støttepartier en finanslov, der lægger op til at videreføre besparelserne et ekstra år.

Af Thomas Bøttcher, Tobias Dinnesen og Pernille Siegumfeldt

776 stillinger. Pludselig blev 776 stillinger billedet på, hvad besparelserne på uddannelsesområdet helt konkret har af konsekvenser for en bestemt sektor.

Tallet stammer fra professionshøjskolernes fælles interesseorganisation, Danske Professionshøjskoler, som for Magisterbladet havde udregnet, hvor mange årsværk regeringens foreslåede besparelser på to procent på tværs af hele uddannelsessektoren i et ekstra år ville svare til.

Det var nemlig planen med finansloven at videreføre det såkaldte omprioriteringsbidrag, der skærer bredt i den offentlige sektor for at bruge pengene andre steder på alt fra mindre skat på biler over fastfrysning af grundskylden til kræftpakker og andre målrettede indsatser.

Finansloven for 2017 inklusive et års ekstra besparelser på uddannelsesområdet er for kort tid siden blevet vedtaget af regeringen, som i skrivende stund er på vej til at blive udvidet med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, og resten af blå blok.

Kan professionshøjskolerne ikke spare?
Men inden vi nåede så langt, foregik der en heftig krig på ord, tal og argumenter. Udregningen blev nemlig samlet op af både Politiken og Jyllands-Posten, og herfra havnede uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs pludselig midt i et pres fra flere sider.

Udsigten til at miste 776 ansatte, primært på undervisersiden, fik nemlig fagbevægelsen i offensiven anført af både FTF, der er hovedorganisation for pædagoger, lærere, sygeplejersker m.fl., og Dansk Magisterforening, som organiserer en stor del af underviserne på eksempelvis pædagog- og læreruddannelserne.

Og det fik i sidste ende Christine Antorini, Socialdemokratiets formand for uddannelses- og forskningsudvalget, til i en spørgetime i Folketinget at spørge Ulla Tørnæs, om hun ikke var bekymret over udsigten til at miste så mange af de undervisere, der skal uddanne fremtidens lærere, pædagoger og sygeplejersker.

Ministeren forklarede, at hun anser regnestykket for at have en ren “teknisk” karakter, fordi det kun tager udgangspunkt i, at besparelserne skal findes på medarbejdersiden.

“Men på andre uddannelsesinstitutioner forventer man at kunne hente betydelige gevinster på anden måde end ved at nedlægge stillinger. Fx ved at drive bygninger og indkøb mere effektivt. Det tror jeg også, at man ville kunne på professionshøjskolerne. Der er med andre ord mange håndtag at skrue på”, sagde uddannelsesministeren fra Folketingets talerstol.

Halvdelen af bygninger og administration
Men kan de så ikke bare sælge nogle bygninger og være mere effektive i deres indkøb ude på professionshøjskolerne?

Nej, siger de selv og henviser til et regnestykke, der viser, at det ville svare til, at professionshøjskolerne skulle kunne spare mere end halvdelen af udgifterne til både bygninger og administration og ledelse.

“Man kan næsten sige sig selv, at så meget kan vi ikke spare på bygninger og administration”, sagde Harald Mikkelsen, der er formand for Danske Professionshøjskoler, til magisterbladet.dk om besparelser i det omfang på de to poster.

Lige lidt hjalp det dog. I et skriftligt svar til Jyllands-Posten på baggrund af magisterbladet.dk’s historie om, at professionshøjskolerne ikke kan spare mere på bygninger og administration, gentog ministeren sit svar fra Folketingets talerstol: Man bør kunne effektivisere driften og samtidig værne om kerneopgaven.

Og så er vi tilbage ved tallet igen: 776.

Så mange færre vil der ifølge Danske Professionshøjskoler være til at undervise landets kommende lærere, pædagoger og sygeplejersker, når uddannelsesbesparelserne for 2020 er endeligt effektueret.