04.11.2016
Artikel

Mange unge akademikere får usikre job

Det er i høj grad unge akademikere, som hopper fra det ene midlertidige job til det næste. De korte ansættelser gør det sværere at skabe sig et voksenliv.

Af Martin Ejlertsen

Unge forbliver unge i længere og længere tid. I hvert fald når man skal se på mulighederne for at etablere sig med et fast arbejde, når studietiden er slut.

Og det gælder ikke mindst unge akademikere.

14 procent af de yngre beskæftigede akademikere mellem 25 og 34 år var ufrivilligt midlertidigt ansat i første kvartal af 2016, mens det samme kun gjaldt 4 procent af de yngre med en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse og 8 procent af de yngre med en mellemlang uddannelse.

Der er samtidig sket en svag stigning i antallet af ufrivilligt midlertidigt ansatte siden 2014, hvor der var 13 procent af de unge højtuddannede, der havde midlertidige job, og som samtidig angav, at de ville have foretrukket et fast job.

Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Dansk Magisterforening (DM).  

Unge er i stigende grad overrepræsenterede, når det gælder usikkert, midlertidigt og fleksibelt arbejde. Det forklarer Mette Lykke Nielsen, som er lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Hun forsker bl.a. i unge og det prekære arbejde.

Siden 1960’erne har unge typisk arbejdet i midlertidige og deltidsansættelser på korte kontrakter, mens de er under uddannelse. Den type arbejde har unge typisk selv efterspurgt, fordi løse og fleksible job bedre kan kombineres med uddannelse.

“Det nye er, at den type arbejde fortsætter efter uddannelsen. Denne type ungdomsliv stoppede typisk, når man fik sit første voksne arbejde, som var defineret som fast fuldtidsarbejde med fast indtægt”, siger Mette Lykke Nielsen.

En nyere analyse fra fagbevægelsens tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at det er unge, som i særlig grad er beskæftiget i midlertidige job. For aldersgruppen 25-34-årige steg andelen i midlertidige job nemlig fra 9,7 procent i 2000 til 13 procent i 2015.

“Vi ser afgjort en kriseeffekt her, hvor det har været sværere for unge at finde faste job”, siger cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted, som står bag analysen.

Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen, betegnede ved sin tiltrædelse situationen for de usikkert beskæftigede som DM’s største udfordring.

“Vi er i fuld gang med at forberede, hvordan vi kan sikre midlertidigt ansatte bedre forhold gennem overenskomster, og på dagpengeområdet arbejder vi for at tilpasse dagpengesystemet, så det bedre kan sikre dem, der ikke er fastansat”, siger hun.

Det afgørende er ordentlige forhold
Antallet af midlertidige ansættelser i Danmark ligger langt under niveauet i Sverige og Tyskland samt gennemsnittet for EU. Om vi går imod et højere niveau i Danmark, afhænger ifølge Erik Bjørsted af tre faktorer. Dels udviklingen i konjunkturerne, dels om arbejdsgiverne får smag for denne type ansættelser, og dels hvad politikerne spiller ud med.  

“En fortsat svækkelse af vores flexicurity-system kan betyde stigninger i midlertidige ansættelser. Det vil samtidig give et voksende pres på arbejdsgiverne for at få længere opsigelsesvarsler, og den udvikling kan på sigt svække vores forhandlingssystem”, siger Erik Bjørsted og fastslår:

“Midlertidige ansættelser behøver ikke at være et problem, hvis det er ønsket. Det afgørende er, om der i den enkelte stilling er adgang til pensionsopsparing og efteruddannelse eller ej”, siger Erik Bjørsted.

De unge vil ifølge Mette Lykke Nielsen ikke kunne etablere et voksenliv som deres forældres. Således bor nu mere end hver fjerde studerende hjemme hos deres forældre. For to år siden var det hver femte studerende, der boede hjemme. Det viste en Gallup-undersøgelse i efteråret 2015.

“Den udvikling læser jeg helt klart som en afspejling af, at det i dag er vanskeligere som ung at gå ud at få en fast indtægt, få et lån og etablere sig. Den type usikkerhed er vi allerede vidne til i dag”, siger Mette Lykke Nielsen.