Dronecentret på Syddansk Universitet blev startet i august 2015 med tidligere oberstløjtnant i det amerikanske marinekorps Brad Beach ved roret. Målet er, at dronecentret skal blive førende i Europa.
07.10.2016
Artikel

Fantastiske og skræmmende droner

Droner kan i fremtiden sættes ind mod forurening, uddele nødhjælp, slukke brande og redde liv ved at transportere medicin og blodprøver. Men de skaber også frygt – både for invasion af privatlivet, og fordi de bruges i krig. På Syddansk Universitets dronecenter forsker man både i mulighederne, begrænsningerne og frygten.

Af Louise Egholm Burcharth

“Signalet er en smule forsinket. Så man skal være tålmodig og trykke blidt, når man styrer den”, forklarer centerleder af SDU Dronecenter Brad Beach mig, inden jeg får stukket remotekontrollen til den lille summende drone i hænderne. Jeg kommer til at gøre præcis det modsatte og styrer dronen direkte ind i det ophængte net. Og nettet er nødvendigt, for centrets studerende på ingeniøruddannelsen i robot- og droneteknologi bruger til daglig banen til at teste selvbyggede droner.

Centret arbejder faktisk med helt at gøre op med manuelt betjente droner med forskningsprojektet “Free the Drones”, der bl.a. er støttet af Innovationsfonden med ti millioner kroner. Målet er at få dronerne til at flyve frit – inspireret af flagermus’ flyve- og navigationsevne. Her er der store miljøgevinster at hente, da det fx kan hjælpe til en bedre kontrol af, om skibe bruger miljøvenlig olie.

Opgørelser fra EU vurderer, at droner udgør ti procent af luftfartsmarkedet om ti år, hvilket svarer til en industri på 15 milliarder euro om året. En undersøgelse fra analyseinstituttet Oxford Research viser samtidig, at der frem mod 2050 kan skabes 10.000-15.000 nye job i Danmark, hvis vi bliver førende inden for droneindustri.

Dronecentret på Syddansk Universitet blev startet i august 2015 med Brad Beach ved roret, tidligere oberstløjtnant i det amerikanske marinekorps og operativ chef for landets militære droneskole. Og visionen er i 2020 at være “anerkendt som førende i Europa inden for droneteknologi”.

Indblik i frygten med tv-serier og litteratur
Centret arbejder kun med droner til civilt brug og holder til på Det Tekniske Fakultet, der med sin hullede tandhjulslignende facade og lyse højloftede rum adskiller sig fra resten af det betonstøbte universitet. Men centrets fokus er bredere end teknik.

“Der er også behov for at belyse vigtige spørgsmål, såsom hvordan offentligheden opfatter droner. Om folk fx er bange for at få krænket deres privatlivsrettigheder eller for droner, der falder ned fra himlen”, forklarer Brad Beach.

Andreas Immanuel Graae er en af dem, der er med til at kaste lys over dronefrygten. Han er cand.mag. i litteraturvidenskab på Syddansk Universitets Institut for Kulturvidenskaber og i gang med sin ph.d. om de visuelle erfaringer med og kulturelle forestillinger om droner i krig. Her tager han udgangspunkt i krigslitteratur og moderne populærkultur. Bl.a. tv-serien “Homeland”, der i fjerde sæson foregår i Pakistan, hvor hovedpersonen leder et dronecenter.

Selvom Andreas Immanuel Graae fokuserer på droner i krig, er det naturligt for ham at overføre det til civile droner. For “der er mange paralleller til, hvordan man bruger dem privat, da de kan nå steder hen, som man normalt ikke kan”, som han siger.

Og de frygtsomme forestillinger om droner er mange ifølge kulturforskeren. Ud over at de bruges i krig, så handler forestillingerne også om en frygt for ondsindede formål, som dronerne kan misbruges til, hvis de ender i hænderne på de forkerte. Fx terrorister. Også frygten for kunstig intelligens og den teknologiske autonomi er udbredt, forklarer han. Det bunder ifølge Andreas Immanuel Graae i en forestilling om, at samfundet bevæger sig hen imod en “posthuman tilstand”. En tilstand, “hvor mennesket ikke længere er i centrum og derfor ikke i fuld kontrol”.

Indbygget damagecontrol
Brad Beach når selv at svare på det nærliggende spørgsmål, inden jeg får det stillet:

“Jeg bliver tit spurgt om, hvad der forhindrer, at droner bliver udnyttet af terrorister. Men det er det samme, som forhindrer dem i at bruge en bil eller et fly som våben, da enhver form for teknologi kan bruges uhensigtsmæssigt”.

For Brad Beach handler frygten om uvidenhed. Derfor bruger han meget tid på bl.a. at holde foredrag om de store samfundspotentialer, som droner rummer. Han forudser, at det handler om tid, før de er så stor en del af hverdagslivet, at det overskygger de mulige skader.

Ud over miljøgevinsterne – og hjælp til fx landmåling ufremkommelige steder – tæller også uddeling af nødhjælp, brandslukning, eftersøgning i katastrofeområder og transport af medicin og blodprøver, der i sidste ende kan redde liv.

Men ifølge Lars Klüver, direktør for Teknologirådet, skal man ikke lukke øjnene for, at “selv fredelige droner kan bruges til noget ufredeligt”. Han anerkender de store potentialer, men ser, at der er brug for langt større “damagecontrol” i udviklingen af de civile droner.

“Den bedste måde er at udvikle dem, så de ikke er i stand til at gøre noget, som de ikke må”, siger han og efterspørger generelt mere opmærksomhed omkring dét i udviklingsmiljøet.

Balancen mellem potentialer og skader
På dronecentret i Odense er man bevidst om, at det er vigtigt at forebygge skader i udviklingen af dronerne. Den nyeste droneteknologi har bl.a. en indbygget funktion, der flyver dronen til et sikkert sted, hvis den svigter.

Men det er ikke kun i den teknologiske udvikling, at man skal tage sine forholdsregler. Andreas Immanuel Graae peger også på det nødvendige i at reflektere over de generelle etiske dilemmaer og problemstillinger. Ifølge ham kan man lære af historien, i forhold til hvordan man før har håndteret ny teknologi, så “man ikke går helt historieløst og blåøjet frem og bare tænker “jo flere, jo bedre””. Han bifalder de mange gode formål med droner og ser, at de er kommet for at blive, men understreger også det vigtige i lovgivning på området.

Fra politisk hold er man klar over behovet for øget regulering. I foråret blev det bl.a. vedtaget, at droner uden for byområder skal være registreret hos Trafik- og Byggestyrelsen. Desuden skal private droneflyvere have et særligt dronetegn, mens erhvervsfolk skal have et decideret dronekørekort.

Brad Beach er som leder af dronecentret også klar over, at øget regulering skaber mere tryghed omkring dronerne. Derfor arbejder centret bl.a. på et projekt, der skal gøre det lettere for politiet at kontrollere droner i luften.

Brad Beach lægger ikke skjul på, at fordelene ved dronerne i hans øjne overstiger ulemperne, men er stadig opmærksom på, at større brug af den nye teknologi kræver omtanke.

“Jeg hælder til at se, hvor meget godt de kan udrette. Men vi bliver også nødt til at undervise en hel generation i, hvad der er acceptabel brug af droner, og balancere potentialerne og den skade, som de også kan forvolde”, siger han.