07.10.2016
Artikel

Censorer: Fremdriftsreformen giver forudsigelige specialer

Fremdriftsreformen betyder, at de studerende får mindre tid til fordybelse, og det går ud over indholdet i deres opgaver, siger flere censorformænd.

Af Troels Kølln

“De studerende skriver opgaver med det formål at blive færdige – ikke at blive dygtige. Og det er jo helt forståe­ligt, for det er sådan, de kan klare sig igennem i dag”.

Det siger Steen Vedby, der er formand for censorerne i geografi på videregående uddannelser. Han vurderer, at fremdriftsreformen presser de studerende til at skrive mere konservative og sikre opgaver.

“De studerende bliver uddannet på rekordtid, ja, men de er mere grønne end tidligere, mindre parate. De mangler noget på vægtskålen, når de skal ud at arbejde”, siger Steen Vedby.

Han efterspørger en pulje af midler, som specialestuderende kan søge, hvis de har et speciale, der kræver tid til dybdegående dataanalyse.

Mere forudsigelige opgaver
De studerendes hjemmeopgaver er blevet mere forudsigelige og kedelige, siger Hanne Caspersen, der er censorformand for historiefaget.

“Når der ikke er tid til fordybelse, må det være en konsekvens, at der kommer flere standardafleveringer”, forklarer Hanne Caspersen.

Det er ikke klart, om kvaliteten af de studerendes opgaver er decideret faldet, uddyber hun. Men hun kan se en forskel på især specialeopgaverne.

“Vi så gerne, at de studerende dykkede ned i de oprindelige kilder og producerede ny viden. Men det tager tid, og derfor ser vi ikke særligt mange af den slags kildestudier længere. Nu er specialet ofte en gennemgang af eksisterende studier eller historieformidling i samfundet”, siger Hanne Caspersen.

Men det er for tidligt at gøre sig klog på fremdriftsreformens påvirkning, mener Kristoffer Brix Bertelsen, censorformand for antropologi.

“Det er svært at sige, hvad fremdriftsreformen isoleret set betyder for opgavekvaliteten. Spørgsmålet er jo, hvor meget der kan tilskrives fremdriftsreformen, og hvor meget der kan tilskrives de studerende eller helt tredje faktorer”, siger han.

“Desuden træder fremdriftsreformen i sin nye aftapning først for alvor i kraft fra forårssemestret 2017. Lad os se om et par år eller tre, når reformen har virket”.

Et radikalt brud
Censorformændene for henholdsvis matematik og fysik og kemi har ikke bemærket ændringer i kvaliteten i de studerendes opgaver. På etnologi oplever man imidlertid store forandringer.

“Der er sket et radikalt brud og skred på især specialeniveau. Du kan se det ved, at de studerende ikke længere forsøger at forholde sig forskningsmæssigt og kritisk til materialet. De har simpelthen ikke tid til at lede efter de sjove og spændende vinkler, der kan give en ny indsigt”, siger Ole Høiris, der er censorformand for etnologi.

Han føler, at universiteterne er blevet til professionsuddannelser, hvor erhvervslivet bestiller de specifikke kompetencer, de har brug for.

“Erhvervslivet får lige præcis det, de efterspørger – men erhvervslivet får ikke det, de ikke vidste, de havde brug for. Og det er lidt trist. For det var universiteternes opgave før i tiden”, siger Ole Høiris.

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen siger, at man bør tage censorernes bekymring alvorligt.

“Det viser, hvilke konsekvenser det har, når politikere vælger at lave reformer, der presser de studerende til at haste igennem studierne. Det går ud over kvaliteten og den innovationskraft, som vi har brug for”, siger Camilla Gregersen.