07.10.2016
Artikel

Vi skal leve af viden

LEDER af Camilla Gregersen

Med henvisning til at der er for mange udlændinge på SU, har regeringen meldt ud, at SU’en skal reduceres. Men det er proportionsforvrængende at spille udlændingekortet som en undskyldning for at skære i SU’en. Det er en forsvindende lille del af SU’en, der går til udenlandske studerende – og mange bliver her bagefter for at arbejde og betaler på den måde deres SU tilbage. Det akademiske arbejdsmarked er internationalt, og Danmark skal ikke være en isoleret ø, hvor der helst ikke må være international interaktion.

For at bringe noget fakta ind i den politiserede debat om SU har DM nedsat et forskerpanel, der i sidste uge fremlagde sin vurdering af konsekvenserne af at forringe SU’en. Det har været vigtigt at få SU-debatten ind på et sagligt spor, og det har vi bidraget med ved at samle al viden, der er på området.

Forskerne pegede på, at ændringer af SU’en vil give adfærdsmæssige ændringer i bl.a. optag og frafald. De pegede også på, at forringelser af SU-systemet kan give en social skævhed, fordi man kan forudse, at unge fra uddannelsesfremmede hjem vil fravælge en uddannelse, hvis de er nødt til at låne penge for at gennemføre. Det vil være meget uheldigt at øge uligheden i uddannelsessystemet. Kortsigtede besparelser i uddannelsesstøtten må ikke blive en barriere for, at unge, uanset social baggrund, gennemfører en uddannelse.

En konsekvens af at forringe SU’en er selvfølgelig også, at unge bliver presset ud i at tage mere arbejde ved siden af studierne. Studiejob er gavnlige og kan sætte studierne ind i en praktisk kontekst, men der er en grænse på døgnets 24 timer. Et universitetsstudium kræver tid til faglig fordybelse, og det nytter ikke, at uddannelsen falder ned på en 2.- eller 3.-plads i de studerendes daglige prioritering af tid. Vi skal leve af viden i Danmark. Det er en stærk faglighed, der gør forskellen.

Den morgen, hvor forskerpanelet skulle fremlægge sine resultater, var jeg i studiet ude i DR-byen. En journalist spurgte: “Når der nu skal spares på uddannelse og velfærd, er det så ikke helt rimeligt, at der også spares på SU’en?” Jeg svarede, at den ene fejldisponering ikke retfærdiggør en anden fejldisponering. For mig at se er vores velfærd en unik samfundskonstruktion, som vi skal værne om. Og det er helt forkert, at der skæres ned på uddannelse og forskning – det er det, som bringer samfundet fremad.

Men kan der så slet ikke spares nogle steder? kunne man fristes til at spørge. Og jo, det kan der. Det er oplagt at spare på det sindrigt opbyggede afrapporteringssystem, som new public management-tænkningen har indført inden for det offentlige område. Det er demotiverende for de ansatte at bruge tid på unødige kontrolsystemer, og det er fordyrende for alle skatteyderne at betale til. Et opgør med afrapporterings- og kontrolmonsteret er dog heldigvis på vej i flere kommuner. Det vil være oplagt, at man gør op med den bekostelige ideologiske systemtænkning, der er trukket ned over ansatte og lokale ledere. Det kan man læse om inde i Magisterbladet.