07.10.2016
Artikel

Danske studerende har færre penge end norske og svenske

Af Louise Egholm Burcharth

8.680 kr. har danske studerende i gennemsnit til sig selv før skat opgjort for perioden fra 2011 til 2014, viser tal fra Finansministeriet.

Det er markant mindre end norske og svenske studerende, der har hhv. 13.110 kr. og 14.730 kr. mellem hænderne før skat.

Det hænger bl.a. sammen med, at de norske og svenske studerende får mere i støtte fra familie og venner og i arbejdsindtægt, hvor de danske studerende har den højeste SU på 5.280 kr. mod 940 kr. i støtte fra familien og 2.460 kr. i arbejdsindtægt.

Mens norske studerende får 4.200 kr. i SU, 3.430 kr. fra familien og 5.490 kr. i arbejdsindtægt, og de svenske studerende får 3.920 kr. i SU, 5.280 kr. fra familien og 5.530 kr. i arbejdsindtægt.