07.10.2016
Artikel

Bag historien: Peter Jensen

Peter Jensen har bl.a. vundet danmarksmesterskabet i trampolin for herrer 14 gange. Han var tidligere postbud, men er nu cand.scient. i idræt og ved at skrive ph.d . ved siden af sit arbejde som sportschef og træner.

Af Martin Ejlertsen


Foto: Lars Bech

“At læse giver noget mentalt. Man får andre perspektiver. Man får sat videnskab bag ved praksis. Det udvidede min forståelse for kroppen – for hvor højt jeg kan hoppe, hvor længe og hvornår jeg kan træne med god effekt.

En dag kiggede jeg rundt på de andre postarbejdere. Nogle havde børn, og andre studerede. Den store ufaglærte gruppe kunne ikke så meget andet. De var fanget der. Sådan ville jeg ikke ende.

Idræt viste sig at være en god måde for mig at komme ind i det akademiske liv på, da faget er fuldt af karrieremuligheder uden rigtig at være målrettet mod noget bestemt. De langsigtede planer har jeg aldrig haft. Jeg vidste bare, at idræt var det eneste rigtige for mig”.