09.09.2016
Artikel

Bag om historien: Bjørn Lovén

Marinarkæologen, der er ved at udgrave et af antikkens største havneanlæg, bruger sin fritid på at jage fisk.

Af Thomas Bøttcher


Foto: Henrik Sørensen

“Jeg er vokset op ved Brabrandsøen vest for Aarhus og har fisket, siden jeg var tre et halvt år. Først med stang, senere med spyd. Når jeg lå i badekarret om aftenen, tog min mor tid på, hvor længe jeg kunne holde vejret under vand.
Jeg var besat af den verden, der fandtes under vandoverfladen, og Jacques Cousteau, hvis film jeg så igen og igen, gjorde verden mystisk og fremmedartet. 

Jeg har været undervandsjæger i 27 år. Det er en meditativ ting, hvor træthed eller uløste problemer forsvinder. Her er ingen akademikere, der skal kloge sig. Du hører bare dit eget åndedræt, din puls og måske stenene, der ruller i brændingen.

Jeg har den udfordring, at jeg er meget perfektionistisk og kan fokusere på den lille detalje, der ikke fungerer. Men når jeg jager under vandet, er intet forkert, for intet er skabt af mennesker. Jeg slipper for den konstante tankestrøm og kan fokusere fuldstændigt på jagten.

I Danmark dykker jeg helst med min faste makker og bedste ven Morten, og gerne ved Gniben, Sjællands Odde, hvor strømforhold og bund varierer meget. Der er både ren sandbund, grus, sten og tang.
Afhængigt af temperaturen kan jeg dykke i op til to minutter uden dykkerflaske, men dykker jeg alene, bruger jeg sjældent mere end 70 pct. af min kapacitet, hvilket er konservativt, men til gengæld sikkert. 

Jeg kan bedst lide at jage ved at krydse mod strømmen, men min største fangst fik jeg medstrøms. Og om natten. En havørred på 8,5 kg, som jeg skød fra omkring tre en halv meter. For at sige det ligeud, så er det faktisk ret nemt at jage om natten, for fiskene er ikke særligt sky, men til gengæld er det skideskægt. Udfordringen består i at dykke rundt i strømmen og lokalisere fisken. Når det er sket, skal man bare sigte og skyde”.