09.09.2016
Artikel

Hvad sker der, hvis vi ændrer i SU’en? Her er forskernes bud

Regeringen vil skære i SU’en efter næste valg og omlægge til lån. Men hvad siger forskerne om effekterne, når man ændrer på SU’en? Her er et udpluk af studier på området.

Af Troels Kølln


Tegning: Adam O

Her er en række danske og udenlandske studier, der kan hjælpe med til at forstå, om beskæringer i SU-systemet vil få studerende til at ændre adfærd.

Flere af de danske studier ser nærmere på SU-reformen fra 1988, hvor SU’en blandt andet blev hævet fra 21.900 kr. til 36.000 kr. om året for en udeboende studerende over 21 år. 

Reformen fra 1988 er den største ændring i SU-systemet i nyere tid, hvilket skabte en form for chokeffekt, der har givet forskerne mulighed for at studere de efterfølgende adfærdsændringer i befolkningen. Ved små ændringer i SU-systemet kan det være svært, om ikke umuligt, at vurdere årsag og sammenhæng uafhængigt af andre forhold i samfundet. Af samme årsag bør man være varsom med at overføre konklusionerne i udenlandske studier til danske forhold, da der kan være store socioøkonomiske forskelle fra land til land.

1988-reformen 1:
Højere SU får flere med arbejderbaggrund til at studere
Frafaldet af studerende, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse, falder med 13,6 procent, når SU’en bliver hævet med 10 procent. Samtidig har en øget SU ingen effekt på studerende fra akademikerhjem. Med andre ord: En højere SU hjælper især studerende med arbejderbaggrund. 
Titel: The impact of public student grants on drop-out and completion of higher education – evidence from a student grant reform
Forfatter: Arendt, Jacob Nielsen (2013) 
Land: Danmark

1988-reformen 2:
Mere i SU giver kun lidt flere studerende
Hvis SU’en i Danmark stiger med 17 procent, får det blot 1,35 procentpoint flere til at uddanne sig. Det er en ganske lav effekt i forhold til det, studier fra USA har vist. Årsagen er den i forvejen relativt høje SU i Danmark.
Titel: Estimating the Effect of Student Aid on College Enrollment: Evidence from a Government Grant Policy Reform
Forfattere: Nielsen, Helena Skyt, Torben Sørensen og Christopher Taber (2010)
Land: Danmark

1988-reformen 3:
Højere SU påvirker dit valg af uddannelse
Højere SU vil få flere til at vælge lange videregående uddannelser frem for mellemlange – altså flere akademikere og færre professionsuddannede. Effekten er dog begrænset. En stigning i SU’en på 10 procent flytter ca. 0,7 procent af de studerende.
Samtidig påvirker SU-niveauet valget af uddannelsesretning. Studiet viser, at en højere SU fik flere til at søge mod humaniora eller naturvidenskab. Teorien er, at den højere SU får økonomi til at spille en mindre rolle i uddannelsesvalg – de studerende følger altså i højere grad hjertet. 
Titel: Statens Uddannelsesstøttes indflydelse på valg af uddannelse; hvad betyder SU’ens størrelse for valg af uddannelse?
Forfatter: Krassel, K.F. (2009, 2010)
Land: Danmark

Ikke den store forskel på lån og støtte
Det gør ingen større forskel, om studiestøtten skal betales tilbage efter endt uddannelse eller ej. Det konkluderer et tysk studie, der sammenligner to grupper af studerende: dem, der fik studielån, som skulle betales helt tilbage inden for 10 år, og dem, der fik studielån, hvor halvdelen af støtten skulle tilbagebetales.
Titel: Enrolment into higher education and changes in eligibility rules of student aid: microeconometric evidence for Germany
Forfattere: Baumgartner, H.J., ­Steiner, V. (2004) 
Land: Tyskland

Højere studiestøtte får unge i gang
Højere studiestøtte medfører et øget optag på videregående uddannelser, og desuden får det unge til at begynde tidligere på studierne.
Titel: Financial Student Aid and Enrollment into Higher Education: New Evidence from Germany
Forfattere: Steiner, V., Wrohlich, K. (2008)
Land: Tyskland

Bred dækning er det mest effektive
Studiestøtten øger andelen af personer med videregående uddannelser. Det giver størst effekt at sikre bred dækning – altså at støtten når ud til alle studerende – end at øge den til udvalgte grupper. Hvis dele af studiestøtten skal tilbagebetales til staten, sænker det effekten en smule.
Titel: Enrolments in higher education in West Germany
Forfatter: Lauer, C. (2000)
Land: Vesttyskland

Amerikanere drømmer om nordisk SU-system
Studiestøtte øger uddannelsesgraden, men effekten er i USA begrænset af, at studiestøtten sker gennem et komplekst system, der involverer utallige aktører og langtfra dækker alle. Forfatterne peger på SU-systemet i de nordiske lande som et forbillede. De fremhæver særligt de simple procedurer for udbetaling såvel som den universelle dækning.
Titel: Financial aid policy: Lessons from research
Kilde: Dynarski, S. & Scott-Clayton, J. (2013)
Land: USA

SU’en ryger i de riges lommer
SU’en øger det økonomiske skel mellem rig og fattig. De personer, der efter endt uddannelse har de 30 procent højeste indkomster, har i gennemsnit fået mere end 3 gange så meget i SU som dem med de laveste indkomster. 
Forskellen skyldes i høj grad, at unge fra økonomisk velstillede familier typisk gennemfører en længere uddannelse end unge fra økonomisk dårligere stillede familier.
Titel: De unge, der får mest i SU, kommer typisk fra velstillede familier og ender samtidig med at tjene mest
Forfatter: Esben Anton Schultz, Kraka, 3. juni 2012
Land: Danmark

Dine forældres uddannelse betyder mest
Danmark er det nordiske land, hvor dine forældres uddannelsesniveau betyder mest for, om du tager en videregående uddannelse.
I Danmark er det tre gange så sandsynligt at gennemføre en videregående uddannelse, hvis dine forældre har gjort det samme – set i forhold til personer, hvis forældre ikke har taget en ungdomsuddannelse. I Norge og Sverige er det ca. dobbelt så sandsynligt og i Finland blot 1,4 gange så sandsynligt. 
Titel: SU i Norden og erfaringer med SU-reform i Norge fra 2002
Forfatter: DEA, notat 50, 02.12.2015
Land: Danmark 

Større fribeløb giver længere studietid for udsatte studerende
I 2001 reformerede Sverige SU-systemet. Den svenske SU er en blanding af støtte og lån, og støttedelen blev sat op fra 27,8 procent til 34,5 procent. Samtidig fik de studerende lov til at tjene mere ved siden af studierne.
Reformen betød, at de studerende med lav socioøkonomisk baggrund begyndte at arbejde mere ved siden af studiet – og samtidig var 10 procent længere om at færdiggøre studiet.
Titel: Working while studying? Student aid design and socioeconomic achievement disparities in higher education
Forfatter: Avdic, D. & M. Gartell (2015)
Land: Sverige