19.08.2016
Artikel

Højtlønnedes børn har mindre studiegæld

Mere end hver femte studerende skylder over en kvart million kroner, når de får deres kandidatgrad. Studerende fra familier med lavere indkomst og mindre uddannelse stifter mere gæld.

Af Thomas Bøttcher

Uddannelse er en investering. Men for mange – især studerende med lavtlønnede forældre – fører investeringen til en kæmpe gæld.

Det viser en ny undersøgelse, der for første gang sammenholder færdiguddannede kandidaters gældssituation med deres forældres indkomst og uddannelsesbaggrund.

Undersøgelsen, der er udarbejdet af Danmarks Statistik for Magisterbladet og omfatter 9.700 studerende, der opnåede en kandidatgrad i 2014, viser, at studerendes optag af lån – SU-lån, kreditkort- eller kontokortgæld – varierer betydeligt i forhold til forældrenes indkomst- og uddannelsesbaggrund.

28 pct. af alle kandidater, hvis forældre ikke har en kompetencegivende uddannelse, skylder over 250.000 kr. Det samme gælder for kun 19 pct. af de kandidater, hvis forældre har en lang akademisk uddannelse.  

Ifølge næstformand i Danske Studerendes Fællesråd, Andreas Birch Olsen, bør undersøgelsen mane til eftertanke hos de debattører, der siger, at SU’en går til “elitens børn”.

“Tallene i undersøgelsen indikerer jo ret tydeligt, at det er et yderst tvivlsomt postulat. Tværtimod viser det sig, at der er en social slagside i de studerendes økonomi. Nemlig at jo færre penge dine forældre har, jo højere gæld har du, formodentlig fordi du har sværere ved at få økonomisk støtte. Så øget lånebasering frem for SU vil især give ekstra gæld til kassedamens barn”.

Lavtlønnedes børn låner mere
Også når man kigger på forældrenes indkomst, er der betydelige forskelle i de studerendes låntagning.

Studerende med forældre, hvis årlige indkomst tilsammen runder én mio. kr., skylder i gennemsnit 66.436 kr., når de er blevet kandidater. Tjener forældrene mindre end 800.000 kr., er den gennemsnitlige gæld til sammenligning 145.631 kr., altså mere end dobbelt så stor.

Mens tallene ifølge Anders Birch Olsen afspejler en “social slagside” i de studerendes økonomi, hæfter han sig samtidig ved, at næsten alle studerende optager gæld – uanset forældrenes indkomstgrundlag.

“Studerende med velbemidlede forældre har større chance for ikke at havne i stor gæld. Men de fleste stifter gæld. Og det er vel udtryk for, at studerende står i en stram økonomisk situation, hvor man allerede inden for den nuværende støtteordning er nødt til at optage lån for at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen”.

Modsat Anders Birch Olsen mener økonomiprofessor Michael Møller ved CBS ikke, at tallene i undersøgelsen tyder på nogen “væsentlig” sammenhæng mellem forældreindkomst og børnenes lån. Ifølge Michael Møller er det ikke et problem, at studerende optager endog store lån.

“Det er naturligt, at unge uden formue eller store bidrag fra forældrene optager betydelige studielån for at finansiere et vist forbrug i den periode af livet, hvor deres indtægter må forventes at være suverænt mindst. Og hvor de i øvrigt skal etablere sig med møbler, eventuel bil osv. Det kan tværtimod være overforsigtighed at satse på at komme igennem studierne uden en vis gæld”.

Hver tiende er i farezonen 
For de 10 pct., der har lånt mest, kan gælden skabe udfordringer. De skylder i gennemsnit 411.111 kr. ved erhvervelsen af kandidatgraden.

“En del af gælden er jo SU-gæld, som i øjeblikket bliver lavt forrentet. Men banklån, kassekredit og kontokortgæld kan jo godt tage sin tid at gnave af. Og hvis du samtidig bor til leje og gerne vil købe en andels- eller en ejerbolig, så skal du have en god indkomst for at kunne låne på toppen af en gæld på over 400.000 kr.”, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea.

Hun vurderer, at det typisk er studerende, der har været vant til at klare sig selv igennem mange år, som stifter høj gæld. De har måske stiftet gæld allerede i forbindelse med adgangsgivende studier. Andre har skiftet studium eller fået et eller flere børn, som har øget udgifterne.

Omlægges SU’en på kandidatdelen til lån, svarer det til 150.000 kr. Og det kan være dråben, der får de studerende til at genoverveje deres situation, lyder det fra Ann Lehmann Erichsen.

“For gennemsnittet, der i dag skylder omkring 120.000 kr., vil det ikke være bekymrende gældsmæssigt at skylde yderligere 150.000 kr. Men det er klart, at det vil få nogle til at tøve med at tage overbygningen”.

Effekten af at lægge SU om til lån på kandidatdelen vil være socialt skæv, mener DSF-næstformand Anders Birch Olsen.

“Der vil nok være en del af dem, der har optaget stor gæld, som vil overveje at stoppe med bachelorgraden. Og de, der har den højeste gæld, er dem, der har fået mindst hjælp af deres forældre”.

Det vil især være akademikerbørn, der holder fast i studierne, vurderer han.

“De, der taler uddannelse op, er især akademikere, der vil sikre, at deres egne børn får en lang videregående uddannelse, hvorimod andre vil blive kastet ud på et ikkeeksisterende bachelorarbejdsmarked”.