“Mange humanister føler sig fremmede i det private erhvervsliv. Men de har meget at tilbyde en virksomhed, de skal bare lære at forstå spillereglerne bedre. Det siger antropolog Dennis Nørmark, der er forfatter til bogen “Humanisters guide til det private erhvervsliv””.
19.08.2016
Artikel

Ja, du skal faktisk ­stryge skjorten, hvis du vil have succes i erhvervslivet

En ny bog, “Humanisters guide til det private erhvervsliv”, skal hjælpe akademikere med at forstå, hvordan man begår sig i erhvervslivet. Antropolog Dennis Nørmark står bag. Han mærkede selv udfordringerne, da han gik fra universitetet til konsulentbranchen i 2007.

Af Louise Egholm Burcharth

Dennis Nørmark har mange gange som privatansat konsulent været med til at ansætte humanister og har taget sig til hovedet. Ikke mindst til jobsamtalen. I hans øjne kunne kandidaterne gøre det langt bedre, da de har masser af kvaliteter, men ingen steder at lede efter gode råd. 

“Jeg har hundredvis af gange oplevet humanisters usikkerhed og manglende evne til i jobsamtalen konkret at beskrive, hvad de kunne. Personen har gemt sig bag et skjold af akademisk lingo”, forklarer han.

Dennis Nørmark er selv uddannet antropolog fra Aarhus Universitet og står bag en ny bog, “Humanisters guide til det private erhvervsliv”. Og han har selv taget springet fra at være lektor på Institut for Antropologi på Aarhus Universitet til et job i konsulentbranchen i 2007.

De gider ikke høre om dit speciale
I sin bog beskriver Dennis Nørmark, hvordan man for alt i verden til jobsamtalen ikke må nævne, hvad man skrev speciale om, medmindre det er et meget klart og erhvervsrettet emne.

“Der er ingen i virksomheden, der nogensinde vil interessere sig for “Kvindesynet hos B.S. Ingemann” eller “Middelalderens månedyrkelse”. Og du skal ikke engang overveje, om dit speciale på arkæologi om “Våben i Jernalderen” er noget, der måske kunne interessere Raadvad eller Fiskars, for det gør det ikke”, skriver han.

Den lettere sarkastiske tone i bogen er helt overlagt. Ifølge Dennis Nørmark handler det om at give humanisten et kærligt spark bagi og åbne folks øjne for, at spillereglerne i erhvervslivet er nogle meget andre end dem i universitetsverdenen.

“I det private erhvervsliv drejer det sig ikke så meget om den konkrete viden, du har fået. Men mere om det, du har lært, imens du fik den. Om de værktøjer, som du har tilegnet dig, så du bruger metoderne og din viden som bagtæppe i dit arbejde”, siger han og tilføjer, at bogen også er relevant for andre “menneskefags-akademikere” end humanister.

Så problemer i stedet for løsninger
Dennis Nørmark mærkede også selv udfordringerne som humanist i sin egen spæde start i erhvervslivet. Især var det en udfordring, at han som akademiker var skolet til at se problemer i stedet for løsninger.

“I starten udfoldede jeg som konsulent i kulturforståelse teorier og viste kunderne, hvilken uoverstigelig kulturel kløft der var mellem dem og deres spanske eller kinesiske kollegaer. Og så sagde jeg “tak for i dag” og efterlod dem der. Så spurgte de om, hvad de så skulle gøre, men der kunne jeg ikke svare, for det havde jeg aldrig lært”, beskriver han.

Dennis Nørmark understreger, at virksomheder har masser af problemer, men har brug for folk til at løse dem. Han gik derfor mere i dialog med sine kunder for at forstå deres problemer og komme med råd til at løse dem ved at sætte sig bedre ind i, hvordan virksomheden var skruet sammen.

“Jeg prøvede at forstå, om “det her er umuligt, hvis hun bare er en eller anden linjeleder””. Og om “det her er umuligt, hvis hun bare er en eller anden HR-partner uden en eller anden form for reel indflydelse på det og det”. Jeg fandt ud af, hvilke løsninger der rent faktisk var mulige, eller hvad der var i fantasiens verden. Og det kan man kun, hvis man forstår, hvordan virksomheden er sammensat”, forklarer han.

Krøllede skjorter i to år
Men det tog også tid for Dennis Nørmark at gennemskue koderne i det private erhvervsliv. Selv tøjvalget afslørede, at han kom fra en anden verden, hvor han i to år gik rundt i ustrøgne skjorter, indtil hans leder påpegede det.

“Jeg kunne godt have undgået den konflikt, for det er jo aldrig særligt sjovt at vide, at man ikke går pænt klædt. Jeg ville godt have læst min egen bog for syv år siden”, siger han.

Det gik også op for Dennis Nørmark, at han havde en sproglig barriere. At han simpelthen talte et andet sprog end sine kollegaer.

“Jeg blev opfattet som “akademikeren”, fordi jeg ikke brugte de ord, som de var vant til”, siger han.

Dennis Nørmark indså, at det private erhvervsliv er “et sprogspil” ligesom den akademiske verden, hvor man må tale på en bestemt måde for at blive anerkendt og respekteret. Han blev derfor nødt til at efterligne virksomhedens sprog en smule for ikke at være den “højrøvede akademiker”.

“Hvis man insisterer på kun at bruge sit eget sprog, så vil man ikke blive taget seriøst”, forklarer han.

Da Dennis Nørmark derfor begyndte at bruge og sætte sig ind i virksomhedens begreber, oplevede han en “kæmpestor forandring”, hvor omgivelserne pludselig blev mere lydhøre:

“Da jeg begyndte at prøve at forstå og efterligne deres sprog, blev mine råd opfattet meget mere troværdige. Fordi jeg bare hist og her brugte de ord, de var vant til at tale”.

Bevar det kritiske blik
Dennis Nørmark understreger dog, at det er vigtigt at bevare sin kritiske distance som humanist. Man skal altså ikke lade som om, at “man er indfødt”, for så mister man ifølge ham det, som man kan bidrage med som humanist. Det er dog en hårfin balance, for samtidig er det vigtigt ikke fremstå som den “højrøvede akademiker”.

“De har ikke brug for endnu en CBS’er, økonom eller ingeniør. De har brug for én, der kan noget andet. Og det, man kan som humanist, er at holde tingene lidt ud i strakt arm og analysere på det. Hvis man ikke undrer sig over det, der foregår, så bliver man bare en del af dem. Så du skal efterligne dem lidt, men du skal ikke tage alt, hvad de siger, for gode varer, for rigtig meget af det er også show-off”, siger han.

“Den uimponerede tone i bogen skal hjælpe læseren til at komme mere ind bag facaden på folk i et miljø, hvor mange tager sig selv meget seriøst”, siger han.

Erhvervslivet er ikke for alle
Ifølge Dennis Nørmark handler springet som humanist ud i erhvervslivet om at turde udfordre sig selv og om at have lysten til at udrette noget konkret.

“Det private erhvervsliv er for humanisten, som har lyst til at se nogle resultater af det, man laver. Og som netop ønsker at kunne kigge på noget konkret og sige, “det har jeg udrettet”. Og så gør det altså ikke noget, at man også gerne vil tjene nogle penge”.

Dennis Nørmark fremhæver også, at det er et spændende sted for dem, som virkelig interesserer sig for mennesker.

“Virksomheder er et rigtig interessant sted at være, fordi man får fra toppen til bunden, især i de store virksomheder. Du får de “blå mænd”, du får kontorfolkene, du får CBS’erne, du får de nålestribede typer, og du får ingeniøren. Den mangfoldighed af udtryk eksisterer i højere grad i det private end i det offentlige”, siger han.

Samtidig lægger han dog ikke skjul på, at det private erhvervsliv ikke er for alle.

“Hvis ikke man bryder sig om, at man har en funktion og er et “instrument” til at tjene penge, så skal man ikke være der. Men det er for flere, end man umiddelbart skulle tro. Og jeg tror, at langt flere kunne, hvis de turde og fik afmystificeret det en smule”, siger han .