20.05.2016
Artikel

3 års lovbrud: Nul bøder til virksomheder

Hver anden virksomhed overholder ikke loven om at udforme en politik for at få flere kvinder i ledelsen. Erhvervsstyrelsen har bemyndigelse til at give lovbrydere bøde, men har ikke gjort det en eneste gang.

Af Martin Ejlertsen

Større danske virksomheder skal udforme måltal og politik for, hvordan de får flere kvinder på ledelsesposter. Det siger loven, men det gør op mod hver anden virksomhed ikke, viser en ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder (IMR).

Selvom hver anden af de største virksomheder ikke har iværksat de lovkrævede tiltag på området, så er der i løbet af tre år ikke udskrevet en eneste bøde. Det er ellers skrevet ind i loven, at der er mulighed for at udskrive en bøde som sanktion, hvis en virksomhed ikke overholder loven. Det påpeger Ask Hesby Krogh, som er teamleder i Ligebehandling hos IMR.

“Den sanktion er indtil videre ret teoretisk”, siger Ask Hesby Krogh.

Loven om fremme af ligelig kønsmæssig sammensætning i statslige institutioner og private virksomheder trådte i kraft den 1. april 2013. Formålet med loven er reelle fremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i private og statslige virksomheders bestyrelser og ledelse, så der kommer en mere ligelig fordeling.

Loven forpligter landets største virksomheder til at udarbejde en politik og at angive måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Men på trods af at loven har eksisteret i nu tre år, viser IMR’s analyse, at 21 procent af de største virksomheder ikke har måltal, og 49 procent har ikke udformet en politik.

Det er Erhvervsstyrelsen, som ifølge loven har bemyndigelse til at udskrive en bøde til de virksomheder, som ikke overholder loven. Her bekræfter man, at der endnu ikke er udskrevet bøder til en eneste virksomhed.

“Der er endnu ikke givet bøder til de virksomheder, der ikke har overholdt reglerne, men styrelsen har tidligere givet påbud om at give de pågældende manglende oplysninger”, skriver kontorchef i Erhvervsstyrelsen Camilla Hesselby i et svar til Magisterbladet.

Hun forklarer videre, at der i forbindelse med de hidtidige sager har været lagt vægt på at give virksomhederne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig til de nye forpligtelser.

Kønsspecifikke aspekter
Underdirektør i Dansk Industri (DI) Charlotte Rønhof kan ikke genkende billedet af, at mange virksomheder overtræder loven.

“Der er selvfølgelig en udfordring med de virksomheder, der mangler en politik, og den udfordring er vi i god dialog med Erhvervsstyrelsen om”, siger Charlotte Rønhof.

Hun foreslår, at det tydeliggøres, hvilke forventninger der stilles til virksomhederne omkring politikdelen, med flere gode cases.

Næstformand i Folketingets Ligestillingsudvalg Yildiz Akdogan (S) mener, at det skal gøres meget mere tydeligt over for virksomhederne, at der faktisk eksisterer en sanktionsmulighed, hvis de overtræder loven.

“Når der ikke er udskrevet nogen bøder, er det formentlig, fordi der ikke er blevet fulgt godt nok med i, hvordan loven reelt bliver brugt i de enkelte virksomheder”, siger Yildiz Akdogan.

Hun mener, at lovens sanktionsmuligheder skal bruges.

“Hvis det bliver nødvendigt, synes jeg da klart, at man skal bruge de midler, som loven giver mulighed for. Loven er fin nok, den bliver bare ikke brugt i praksis, og det er ærgerligt”, siger Yildiz Akdogan.

Efter at Magisterbladet.dk skrev om sagen blev erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) kaldt i samråd af Socialdemokraterne. Her sagde ministeren, at han hellere vil hjælpe virksomhederne med at efterleve loven end udskrive bøder.

“Vi vil hellere vejlede i stedet for at lave påbud eller give bøder”, sagde ministeren. I stedet for at love bod og bedring forklarede Troels Lund Poulsen, at han har “is i maven” og ser frem mod næste års evaluering af reglerne.

“Vi vil evaluere reglerne om måltal i 2017 og i den forbindelse se på, om vi bør vejlede bedre”.