20.05.2016
Artikel

Venstre 2010: Flere højtuddannede - Venstre 2016: Færre højtuddannede

For bare seks år siden ønskede en Venstre-ledet regering langt flere studerende ind på universiteterne. Det var afgørende for den fremtidige vækst. De unge lyttede og søgte ind i tusindvis, men nu skal antallet af kandidater reduceres. Der er sket et paradigmeskifte i uddannelsespolitikken.

Af Martin Ejlertsen

"Vi skal styrke Danmark som et videnssamfund, så vi fortsat kan høre til blandt de mest velstående samfund i verden”.

Sådan lød det fra Folketingets talestol i februar 2005, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lagde kimen til et nyt år med en Venstre-ledet regering ved roret.

Her præsenterede Fogh i sin redegørelse til Folketinget regeringens strategi for et storstilet løft i uddannelsesniveau. Flere unge skulle have en ungdomsuddannelse, og flere skulle have en videregående uddannelse.

Den linje fulgte Lars Løkke Rasmussens (V) forrige regering for fem år siden, hvor statsministeren i sin åbningstale i oktober 2010 udtalte:

“Mange danske unge tager en videregående uddannelse. Og i sommer slog optaget af nye studerende på de videregående uddannelser alle rekorder. Det er meget positivt og afgørende for den fremtidige vækst”. Meldingen fra Løkkes videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) var samme år også klar:

“Det glæder mig, at flere universiteter allerede nu har reageret positivt på min opfordring om at udvide antallet af studiepladser. Men det er klart, at vi ikke fra den ene dag til den anden kan øge optaget, så vi fuldt ud imødekommer de studerendes ønsker om optagelse og samfundets behov for flere højtuddannede. Det er en målsætning, vi sammen skal arbejde videre på frem mod næste års optag”, sagde Charlotte Sahl-Madsen i juli 2010 til DR om rekordansøgerfeltet på over 32.000 til en universitetsuddannelse.

Ny melodi
De unge har i den grad lyttet. Universiteternes optag har slået rekord år for år. I 2010 blev 20.110 optaget på universiteterne. Det var en rekord, som blev slået de følgende år. Men i 2015 var tallet 29.261 studerende, og det var 116 færre end året før. Og nu spiller klavererne i regeringskontorerne en ny melodi.

Forrige videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) udtrykte således sidste år glæde over, at udviklingen er vendt. En fremskrivning af den seneste ungdomsårgang – profilmodellen 2014 – viser, at færre unge fremover ønsker at tage en universitetsuddannelse.

“Vi skal ikke overuddanne vores unge, og langtfra alle skal tage en universitetsuddannelse”, udtalte Esben Lunde Larsen bl.a. til Søndagsavisen i november 2015.

Nuværende videnskabsminister Ulla Tørnæs (V) bekræfter over for Magisterbladet den linje og ønsket om et skifte i uddannelsespolitikken.

“Vi kan konstatere, at der er en høj akademikerledighed særligt inden for visse faggrupper. Derfor er tiden kommet til at have et fokus på, hvad der er samfundets behov, også når det drejer sig om akademikere”, siger Ulla Tørnæs og påpeger, at dimittendledigheden er alt for høj.

“Vi er nødt til at sikre, at vi uddanner til de job, der er. Det er vigtigt, at der er match mellem uddannelse og behov. Man skal uddanne sig på de områder, hvor man har mulighed for at bruge sin viden”, siger videnskabsministeren.

Lav akademikerledighed
Den politiske kovending de sidste par år i holdningen til antallet af universitetsstuderende er et klar udtryk for et paradigmeskifte. Det siger uddannelsesforsker på Aalborg Universitet Johannes Andersen.

“Hvor man tidligere anså lange videregående uddannelser som en kvalitet, som mange skulle have tilgang til, er det nu blevet en eksklusivitet eller luksus, som forbindes med elitekultur. Mange klassiske uddannelser ses nu grundlæggende som unyttige og køres ud på et sidespor”, siger Johannes Andersen.

Ønsket om flere højtuddannede for seks år siden skete på et tidspunkt, hvor efterveerne af finanskrisen stadig var mærkbare, og den generelle ledighed steg. Men akademikerledigheden var lav, og det er den stadig.

Bruttoledigheden blandt højtuddannede er således halveret alene siden 2004 og har ligget på fire procent hvert år mellem 2010 og 2015 på trods af en fordobling i antallet af akademikere de sidste 20 år.

Det politiske skifte i ønsket til højtuddannet arbejdskraft sker, fordi fokus nu er rettet ind på, hvordan man både kan spare ressourcer på uddannelsessystemet og opnå et bestemt arbejdsmarked, forklarer Johannes Andersen. Her skal de videregående uddannelser fylde mindre, end de politiske ønsker var for bare seks år siden.

“Paradigmeskiftet er økonomisk styret. Man ser i flere og flere sammenhænge ønsket om at uddanne flere, som kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet, for færre ressourcer. Det skifte skyldes, at man grundlæggende vurderer, at unge skal uddanne sig hurtigere og gerne kortere. Kvalificerede uddannelser kan vi jo ikke få nok af, men dette vil unægtelig føre til dårligere uddannelser”, siger Johannes Andersen.

Kæmpe gevinst
Formand for Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen genkender, hvordan regeringen på få år er gået fra at snakke om, at der er for få akademikere, til at tale om overuddannelse.

“Der er en myte om akademikerledighed. Trækker man dimittenderne fra, har magistre en ledighed på 3,5 procent – et tal, der er lavere end den gennemsnitlige ledighed i Danmark”, siger Camilla Gregersen.

Hun savner at se politikere, der tager medansvar for at hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet frem for at skære drastisk på uddannelsesområdet. Hun vil minde videnskabsministeren om, at ledigheden blandt akademikere er halveret på 20 år.

“Det er jo en mageløs succeshistorie, at ledighed blandt akademikere falder, samtidig med at der uddannes markant flere fra universiteterne. Jeg må bare tørt konstatere, at akademikere er eftertragtede. Regeringens store nedskæringer på uddannelse og forskning er helt ude af trit med de videnstunge virksomheder, der efterspørger højtuddannet arbejdskraft”, siger magisterformanden.

Johannes Andersen forklarer, at politikerne ikke længere er mest optaget af, at en længerevarende uddannelse giver væsentlig flere kvaliteter og kompetencer.

“Nu er der kun fokus på udvikling af kompetencer til arbejdsmarkedet og ikke på udvikling af selvstændigheden, som der ellers har været tradition for i det danske system”, siger Johannes Andersen.