Driftsleder Jacob Skriver var med til at hente fem elge i Sverige i november: “De passer ind i økosystemet og kan hjælpe os med at pleje naturen og forbedre biodiversiteten”.
15.04.2016
Artikel

Tilbage til naturen

Fem elge er hentet til Danmark fra Sverige for at holde pil og birk nede i Lille Vildmose, hvor bl.a. kongeørnen yngler. Elgene er supplement til et naturgenopretningsprojekt til 41 mio. kr. og skal først og fremmest være effektive naturplejere. Men turisterne viser også interesse.

Af Pernille Siegumfeldt

Jacob Skriver er en af de få, der siden november måned sidste år har været på nærmeste hold af det enorme naturområdes nyeste beboere, fem unge elge.

De kom i bedøvet tilstand til Himmerland i en specialtransport fra Sverige og skal nu, efter 5.000 års fravær, til at generobre tabt land i det område, som driftslederen i Lille Vildmose har ansvaret for.

Det er derfor ikke uden en vis beskyttertrang, at Jacob Skriver lægger sig forrest på stien og kun taler lidt og lavmælt, mens han traver i moseterrænet, der er så sjaskvådt, at det giver efter, når man går. Et kilometerlangt hegn – to en halv meter højt – omkranser birkekrattet og de græsningsskove, der har været elgenes hjem hele vinteren. Der er spor efter dyrene overalt, de har gnavet i barken og bidt grenene af.

Ingen forlystelsespark
Selv om de er verdens største hjorte, tilbyder karantænehegnet så rigeligt med plads, at det tager en god time at finde dem. I lang tid holder de sig på forsigtig afstand inde i det tykke krat, men da først fotografen begynder at knipse, får nysgerrigheden overtaget, og de kommer langsomt ganske tæt på.

Deres nysgerrighed bliver den store udfordring, forklarer Jacob Skriver.

“Lille Vildmose skal ikke være en forlystelsespark, hvor dyrene går hen til de besøgendes biler for at blive klappet og få et æbleskrog. Elgene skal bo her, fordi det sikrer, at området ikke gror til i birk og pil. Vi har hentet dem hertil, fordi de passer ind i økosystemet og kan hjælpe os med at pleje naturen og beskytte biodiversiteten”, forklarer skov- og landskabsingeniør Jacob Skriver.

Sjovere end maskiner
Med adgang til daglig foder og i fuldkommen fred for offentligheden har elgene færdedes her i fire måneder i lykkelig uvidenhed om, at de – ud over at være en eksotisk oplevelse i den nordjyske natur – også er firbenede hjælpere, der var tæt på at blive vraget til fordel for maskinel naturpleje.

“Vi er bevidste om, at det er et både ambitiøst og dyrt projekt at sætte elge ud i Lille Vildmose. Alene opsætningen af det ekstra høje hegn har kostet to millioner kroner. Men et analysearbejde, som Københavns Universitet stod for, var med til at overbevise os om alle fordelene”, fortæller Jacob Skriver.

“Elge er de eneste dyr, der æder meget store mængder af både pil og birk, og det er langt sjovere at reintroducere dem sammen med blandt andet kronvildt til naturen end at bruge larmende maskiner”, siger han.

Det er ikke kun herhjemme, der er blevet større opmærksomhed på, at store dyr er vigtige for at genskabe den naturlige dynamik. I Europa er der i de seneste 30 år flere steder sket genudsætninger af vilde dyr. I Tyskland har man fx genudsat både den europæiske bison og los.

“Vi er blevet meget opmærksomme på, hvad “rewilding” gør for naturen. Vi vil gerne tilbage til noget oprindeligt. Det, der var, før den menneskelige påvirkning blev så omfattende”, siger Jacob Skriver.

Økonomisk indsprøjtning
Ifølge en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser er der kun registreret 13 episoder med elge, som har forvildet sig til Danmark, siden 1933. Den ene kan endda diskuteres, da den vendte om midt i Øresund og svømmede tilbage til Sverige. Det skete i maj måned 1956.

Det sidste dokumenterede tilfælde var i juli 1999, hvor en enlig elgko vandrede hele vejen fra Nordsjælland til Vordingborg. Mindre end et år efter blev den ramt af et tog øst for Ringsted og afgik ved døden.

Arbejdet med at genudsætte de oprindelige beboere i Lille Vildmose er en del af det største og hidtil dyreste fredningsprojekt i Danmark til omkring 60 millioner kroner. Genopretningsprojektet er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Aage V. Jensen Naturfond og Naturstyrelsen, som hver har bidraget med tre millioner kroner. Resten af beløbet kommer fra EU. Aalborg Kommune er tilsynsmyndighed og har drifts- og tilsynsansvar for det 7.700 hektar store fredede område.

Jens Vinge, der er skov- og landskabsingeniør i Aalborg Kommune, ser store perspektiver i naturgenopretningsprojektet.

“Vi oplever allerede nu en massiv tilstrømning af publikum til området. Elgene har hjulpet det på vej, men folk kommer også for at opleve Lille Vildmoses oddere, flagermus, sommerfugle, traner, skarver og ynglende kongeørne”, forklarer han.

Projektet kan også give en tiltrængt økonomisk indsprøjtning til kommunen.

“Men det skal gøres på en fornuftig måde. Adgangen skal foregå via offentlige veje, vi har etableret færiste og observationstårne i området og anlægger bræddestier til gangbesværede og kørestolsbrugere. Samtidig er jorden så svampet mange steder, og arealet så stort, at dyrene også sagtens kan gå i fred”, pointerer Jens Vinge.

Et fandens job
De fem elge i Lille Vildmose, der efter planen snart får følgeskab af yderligere syv, er ikke fuldvoksne. Til sommer skal de ud at græsse i mellemområdet mellem de to højmoser, hvor der hidtil har gået husdyr. Måske skal der gå op til 30 elge på de 2.100 hektar. Det afhænger af, hvordan naturen reagerer på de første 12. Det forklarer biolog Rita Buttenschøn fra Københavns Universitet, specialist i græsningsøkologi og involveret i arbejdet med naturgenopretningen i Lille Vildmose.

“Rigtigt vilde dyr er meget sky, og de har brug for god plads. Arealer af en fornuftig størrelse kan vi ikke tilbyde ret mange steder i Danmark, og biodiversiteten i Lille Vildmose er tilmed helt unik. Vi kommer til at overvåge nøje, hvordan fødegrundlaget bliver, efterhånden som vi skifter husdyr ud med vilde dyr”, siger Rita Buttenschøn.

Hun har nøje fulgt med i, hvordan det er gået med at sætte bisoner ud på Bornholm.

“Vi vil gerne anvende vilde dyr, hvor de kan fungere som effektive naturplejere, hvor de passer til det klima og den vegetation, vi har i Danmark efter istiden, og hvor de kan bidrage til den naturlige dynamik. Filantropien ligger for mig i at prøve at sikre noget natur for vores efterkommere og forsøge at bremse en eskalerende forringelse af naturen som følge af manglen på naturpleje. Der er ingen tvivl om, at landbrug, skovbrug og vores byer tilsammen belaster vores natur alt for hårdt”, pointerer Rita Butten­schøn.