Isabella Troensegaards SU på 5.500 kr. dækker næsten husleje og transport. Studiejobbet betaler for tøj, telefon, bøger, mad og fornøjelser.
15.04.2016
Artikel

"SU'en har gjort min drøm mulig"

Isabella Troensegaard er vokset op i en familie, hvor der ikke er tradition for at tage en videregående uddannelse. Hun frygter, at en fjernelse af SU’en på kandidatdelen vil betyde, at unge fra lavere sociale lag vælger universitetet fra.

Af Signe Bjerre

Hun blev erklæret uegnet til gymnasiet. Og stod det til hendes forældre, ville det have været fint, hvis hun var blevet sosu-assistent.

Men Isabella Troensegaard havde en anden drøm. Hun ville på universitetet. Og for hende har muligheden for at få SU under hele uddannelsen haft en afgørende betydning for, at det har kunnet lade sig gøre at realisere drømmen.

“Nogle forældre ser det som en vigtig investering, at deres børn tager en uddannelse. Men i min familie er der ikke tradition for at tage en videregående uddannelse. Der er det vigtigere, at man kan forsørge sig selv. Også selvom det betyder, at man må tage sig et job i stedet for at uddanne sig”, fortæller Isabella Troensegaard.

Hun er 26 år i dag og er i gang med at læse pædagogik på kandidatdelen på Syddansk Universitet. Hun brænder for sit studium og klarer sig godt, men hun frygter, at det fremover kun vil være unge fra velstillede og veluddannede hjem, der vælger at tage en kandidatuddannelse.

Social skævvridning
Et ekspertpanel har netop foreslået at lave SU’en på kandidatuddannelsen om til rentefrie lån. Men det kommer til at ramme skævt, mener Isabella Troensegaard.

“Jeg bliver lidt provokeret af, at alle de, der sidder i det her ekspertudvalg, tjener så gode penge. De har masser af muligheder for at støtte deres børn økonomisk. Men den mulighed har mine forældre ikke. Og det samme gælder mange andre forældre. Derfor vil det betyde en endnu større social skævvridning, end vi allerede har i dag på universiteterne”, siger hun.

Isabella Troensegaard peger på, at den manglende økonomiske opbakning skal ses sammen med det faktum, at hun og andre unge fra lavere sociale lag ofte mangler mental opbakning hjemmefra.

"Jeg er vokset op med den tiltro, at jeg ikke skulle blive skuffet, hvis jeg ikke kunne klare min uddannelse”, fortæller Isabella Troensegaard.

“Vi har ikke de samme forudsætninger og den samme støtte fra vores forældre, som mange andre unge har. Og netop derfor er SU’en så vigtig. Den fordrer til, at vi er nogle, der starter på universitetet, som ellers ville have valgt en kort eller mellemlang uddannelse”.

Privilegeret
Isabella Troensegaard er den første i sin familie, der tager en kandidatuddannelse på universitetet. Begge forældre arbejdede som selvstændige restauratører, da hun var barn, men da Isabella Troensegaard var 10 år, blev faderen førtidspensionist og har siden levet af overførselsindkomst.

“Min far får 9.000 kr. i folkepension om måneden, så der er slet ikke nogen økonomisk hjælp at hente. Tværtimod er det indimellem mig, der betaler nogle af hans regninger”, griner Isabella Troensegaard.

Hun understreger, at hun er fuldt tilfreds med SU-systemet, som det fungerer i dag.

“Det skal ikke opfattes som en klagesang. Jeg føler mig meget privilegeret over at bo i et land, hvor man får SU, og jeg fortæller stolt om vores uddannelsessystem, når jeg rejser rundt i verden. Jeg forstår bare ikke, at man kan overveje at fjerne SU’en i en tid, hvor politikerne har fokus på social mobilitet”, siger hun.

“I mine øjne er det ikke særlig langsigtet. Det betyder jo, at vi kommer til at sortere i, hvilke unge der kommer til at tage en videregående uddannelse. Vi kommer til at skabe et A- og B-hold”.

Mere arbejde
Isabella Troensegaard arbejder 15 timer om ugen i et ministerium som studentermedhjælper. Det giver hende 3.500 kr. ekstra om måneden til at leve for ud over SU’en på 5.500 kr.

Hendes husleje er på knap 5.000 kr., og med transportudgifter på 620 kr. om måneden er der ikke meget tilbage til bøger, tøj, telefon og mad.

“Hvis man endelig skulle nå så langt ud at sløjfe SU’en på kandidaten, synes jeg, man skulle have lov til at tage færre ECTS-point som kandidatstuderende, så man kan tjene flere penge ved siden af ved studierelevant arbejde”, siger Isabella Troensegaard.

Alternativt mener hun, at det burde gøres muligt at tage sin kandidatuddannelse endnu hurtigere end i dag.

“Det kunne være godt, hvis man kunne tage sine semestre i sommerferien, så behøvede man ikke at blive så presset økonomisk. Jeg vil gerne blive hurtigt færdig. Det har jeg ikke mulighed for, som systemet er i dag”.