15.04.2016
Artikel

De er velforbundne, de er magtfulde – og de vil skære i SU'en

Et ekspertpanel vil droppe SU’en for kandidatstuderende, stod der på forsiden af Politiken. Men eksperterne foreslog bare det, de tidligere havde sagt, og desuden var de ikke uvildige, siger magtforsker ved CBS Christoph Ellersgaard i dette interview med Magisterbladet. Kapitalfonden Axcel bag ekspertgruppen er dygtig til at føre sit forslag frem, konstaterer han.

Af Thomas Bøttcher og Martin Ejlertsen

Uddannelsesforskere har ofte mange bud på, hvordan man bedst indretter de videregående uddannelser. Det samme gælder de studerende.

Men da repræsentanter fra den danske erhvervstop sammen med rektorer, fagforeningsbosser og flere christiansborgpolitikere – herunder erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) og uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) – 4. marts var samlet af tænketanken Axcelfuture for at overvære fremlæggelsen af forslag til et mere “bæredygtigt” uddannelsessystem, var der ingen studerende og ingen uddannelsesforskere at spore.

De 75 specielt inviterede deltagere var mødt op på Borups Højskole ved Frederiksholms Kanal med udsigt over til Christiansborg. Her fik de serveret syv forslag fra Axcelfutures ekspertpanel om uddannelse, hvoraf et af dem var forslaget om at fratage SU-støtten til kandidatstuderende og bruge de tre mia. kr. herfra på bedre uddannelser. Samtidig skal de studerende tilskyndes til i højere grad at vælge uddannelser, der matcher samfundets og erhvervslivets behov. De 75 udvalgte indtager fremtrædende roller i toppen af det danske samfund. Næsten alle konferencedeltagerne har betydningsfulde lederposter, og knap halvdelen af deltagerne er blandt de allermest magtfulde danskere som fx bestyrelsesformand i William Demant, Lars Nørby Johansen, og Karsten Dybvad, direktør i Dansk Industri.

Bureauet Analyse & Tal har for Magisterbladet fortaget en analyse af deltagerne på konferencen på baggrund af forskerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaards netværksanalyse fra 2015 over de 423 mest magtfulde danskere.

I selve ekspertpanelet er det seks ud syv, som tilhører magteliten. Og 34 af deltagerne på konferencen på Borups Højskole er på listen over de 423 mest magtfulde danskere. Det er primært ældre mænd fra gode familier omkring København og Nordsjælland, og mange er tildelt Dannebrogsordnen. Flere har deltaget i prominente fester som Fritz Schurs 60-års fødselsdag og dronningens 40-års regeringsjubilæum.



“Det er for flertallets vedkommende den absolutte magtelite, der mødes. De er næsten alle sammen blandt det danske samfunds mest privilegerede ene procent. Det er personer, som for de flestes vedkommende tjener på den rigtige side af 1 mio. kr. om året”, siger Christoph Ellersgaard.

Det er den vej, vi går
Formålet med konferencen er ikke at høre, hvad studerende eller andre kunne have af indvendinger mod at skære i SU’en, konstaterer ­Christoph Ellersgaard.

“Deltagerne på konferencen har alle været relativt enige om at skære i SU’en. Så jeg tror mere, at det handler om, at der blandt de vigtigste aktører har været et behov for endnu et håndslag. At se hinanden i øjnene og sige, at det er den her vej, vi går. Det lader i hvert fald til, at Axcelfuture har ønsket at spendere nogle penge på det”.

Konferencen og forslaget om at skære i SU’en bliver samme dag dækket på forsiden af dagbladet Politiken. Men heller ikke her – eller i dækningen inde i avisen – optræder kritiske studerende eller uddannelsesforskere. Det gør til gengæld repræsentanter for Axcelfutures ekspertpanel, der senere på dagen skal fremlægge panelets anbefalinger på uddannelseskonferencen.

“Der er brug for, at de (studerende, red.) i højere grad træffer et valg. Vil de uddanne sig videre for lånte penge, eller vil de ud og tjene nogle penge”, siger Carsten Koch til Politiken om panelets anbefaling om at fjerne SU’en på kandidaten og bruge de tre mia. sparede kr. til bedre uddannelseskvalitet.

Gamle nyheder
Carsten Koch er formand for ekspertpanelet og har ved flere tidligere lejligheder talt for at skære i SU-udgifterne. Så sent som 3 uger inden konferencen giver han udtryk for synspunktet i en stort opsat artikel i samme avis. Her optræder han dog ikke som ekspertkilde, men som partskilde, idet han bl.a. er formand for professionshøjskolernes formands­kollegium.

Han er bare en af fire ud af ekspertpanelets i alt syv medlemmer, der tidligere har foreslået at skære i SU’en. Det gælder desuden Jørgen Søndergaard, medlem af den daværende Velfærdskommission, Lars Andersen, direktør i AE-rådet, og Stina Vrang Elias, direktør i Tænketanken DEA. Og eftersom to andre af panelets medlemmer repræsenterer stærke erhvervs­interesser, er det ikke overraskende, at panelet anbefaler, at der skæres i SU’en, mener Christoph Ellersgaard.

“Der er tale om et panel, hvis holdninger til SU’en var fuldstændig kendte i forvejen. Desuden kan man sige, at de primært er interessenter eller finansieret af parter med klare interesser på området. Det tætteste, man kommer på en egentlig ekspert, er vel egentlig Stina Vrang Elias, fordi DEA jo beskæftiger sig med uddannelse. Selvom hun godt nok er direktør og ikke decideret forsker eller lignende. Men hvis man forventer, at en ekspert er relativt uafhængig af interesser på området, så er der ingen, der lever op til kravet”.

Eksempelvis var tidligere forsker og direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Jørgen Søndergaard godt nok formand for Kvalitetsudvalget for videregående uddannelser, men han har ikke selv beskæftiget sig med uddannelsesforskning, påpeger ­Christoph Ellersgaard.

Til gengæld er Jørgen Søndergaard formand for bestyrelsen i Danmarks største pensionspengetank, ATP.

“Det betyder, at han til daglig sidder i bestyrelse med folk fra Dansk Arbejdsgiverforenings bestyrelse og de største fagforeningsbosser. Så han er ekstremt fint tunet ind på, hvad de store lobbygrupper interesserer sig for. Og det viser, at han er ekstremt velforbundet og nyder meget, meget høj tillid blandt nogle af de magtfulde aktører i det danske samfund”.

Tillid er også det, Jørgen Søndergaard selv har givet som forklaring på, hvorfor han har siddet i flere statslige kommissioner. Folk stoler ganske enkelt på ham, siger Christoph Ellersgaard.

“Det er oplagt at have ham med, fordi han kender gamet, og man ved præcis, hvad for en holdning man får, for han har sagt utallige gange, hvad han mener, man bør gøre på det her område”.

Axcelfuture: Magtfuld og mainstream
Ligesom i Politiken omtales de syv medlemmer af panelet på Axcelfu­tures hjemmeside som eksperter. Det fremgår også af hjemmesiden, at panelet, formelt Axcelfutures Advisory Board, er nedsat af Axcelfuture i samarbejde med Copenhagen Economics, der står bag alle Axcelfutures analyser. Det gælder ikke kun analyser om uddannelsessystemet, men også analyser om fx erhvervsbeskatning og velfærdsfordeling.

I Axcelfutures ledelse sidder flere af landets mest magtfulde – og rigeste – erhvervsledere. Det er folk som tidligere Nordea-chef Peter Schütze, bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus Lars Munch og Eivind Kolding. Sidstnævnte har siden 2012 modtaget 43 mio. kr. i gyldne håndtryk. Axcelfutures bestyrelsesformand er Christian Frigast, der er stifter og topchef i Danmarks største kapitalfond Axcel, der som navnet antyder står bag Axcelfuture.

Christian Frigasts formue vurderes til at være på over 700 mio. kr. Axcels ejerkreds og investorer tæller giganter som PensionDanmark, ATP, Nordea og Realdania. Og disse relationer er vigtige, mener Christoph Ellersgaard.

“Det betyder, at Axcel og Axcelfu­ture navigerer på en måde, der er lydhør og mainstream. Når man i ekspertpanelet har placeret Lars Andersen og Carsten Koch, der er forbundet med henholdsvis LO og Socialdemokraterne, viser det, at man forstår at lave brede politiske alliancer. Samtidig er Axcel meget velforbundet til erhvervslivets inderkreds”.

Personkredsen omkring Axcelfuture er også medlemmer af eliten i det danske samfund. Tre af de fire ovennævnte medlemmer af Axcelfutures bestyrelse er fx født ind i direktørfamilier.

“I den danske magtelite et der kun otte pct., der kommer fra arbejderklassen, hvorimod to tredjedele kommer fra den absolutte overklasse eller den øvre middelklasse. Altså akademikerbørn, direktørbørn og den slags. Dvs. børn af de rigeste fem pct. i vores samfund”.

“Så konferencedeltagerne er som flertal betragtet ikke selv fra beskedne kår, hvor SU’en gør en forskel, når det handler om at bruge den på en uddannelse”, bemærker Christoph Ellersgaard.

Mediernes magt er overvurderet
At konferencen og anbefalingerne fra ekspertpanelet havnede på forsiden af Politiken, er på sin vis overraskende, siger Christoph Ellersgaard.

“Der er jo ikke tale om noget, der kan sammenlignes med et gennembrud inden for kræftforskningen. Der er tale om et politisk forslag, der hele tiden har været oppe. Men man har fået nogle mennesker, der har sagt det før, til at sige det i en ny sammenhæng. Så man kan sige, at Axcelfuture har betalt for at få holdningerne bragt igennem i en ny setting. De har holdt en dyr konference, sendt en masse papirer ud og inviteret venner og interessenter til at komme og så lanceret det med et brag”.

Når gennemslagskraften er så stor, skyldes det ifølge Christoph Ellers­gaard, at det lykkedes at samle en bred alliance i stort set hele magteliten. Havde det eksempelvis været de studerende, der havde arrangeret konferencen, var den næppe havnet på Politikens forside.

“Det er tankevækkende, at man ikke har taget uddannelsesforskere med til konferencen, som er dem, der er eksperter på området. Men det er givetvis, fordi de ikke ville være enige i ekspertpanelets anbefalinger”.

Hvilket igen sætter spørgsmålstegn ved Politikens dækning.

“Jeg ser det her som et rigtig godt eksempel på, at mediehusenes magt er mindre, end man skulle tro. Det, vi jo ser her, er, at hvis man som pengestærk kapitalfond kan producere nogle holdninger og analyser, så kan man også få noget spalteplads og sørge for, at ens ideer kommer frem”.