Vi har en polariseret debat uden nuancer, når vi taler om overvågning, selvom det danske velfærdssamfund allerede hviler på overvågning, forklarer professor Peter Lauritsen.
11.03.2016
Artikel

Danmark bygger på overvågning

Regeringen vil genindføre overvågning af danskerne på internettet. Selvom Danmarks velfærdssamfund allerede hviler på overvågning, så savner vi svar på, hvad regeringen egentlig vil med sessionslogning, påpeger Danmarks første overvågningsprofessor.

Af Martin Ejlertsen

Hvis nogen efterhånden skulle være i tvivl, så bliver danskerne overvåget. Vi bliver videofilmet, vi er og bliver registreret hos myndighederne, vores mobiltelefoner kan aflyttes, og vores digitale færden kortlægges af private firmaer, når vi gentagne gange bruger fx Facebook og Google.

Snart bliver danskernes færden på internettet igen overvåget af staten. Danmarks justitsminister, Søren Pind (V), er i hvert fald parat til at genindføre overvågning af danskernes internetaktivitet med sessionslogning, som ellers blev afskaffet i 2014 af daværende justitsminister Karen Hækkerup (S).

Den tidligere sessionslogning kunne de danske myndigheder ikke bruge til ret meget. Det har været svært at finde gode eksempler på, at sessionslogning faktisk har gjort en forskel. I det lys mangler der konkrete svar på, hvorfor den nye sessionslogning skulle være anderledes og mere effektiv. Det påpeger Danmarks første professor i overvågning fra Aarhus Universitet, cand.mag. Peter Lauritsen.

“For mig at se afspejler logning en lidt skizofren indstilling til danskernes internetbrug. På den ene side ønsker myndighederne at fremme, at vi kan færdes trygt på nettet, og de lærer os, hvordan vi kan beskytte vores privatliv og undgå overvågning. På den anden side vil myndighederne med den nye sessionslogning selv udføre overvågning på nettet. Det er en lille smule ulogisk”, siger Peter Lauritsen.

Han er cand.mag. i humanistisk datalogi og sociologi og har bl.a. tidligere været leder af projektet “Overvågning i Danmark”, der bl.a. undersøgte overvågningspraksis i dansk politi. Som den første danske professor i overvågning har han fået den særlige opgave at styrke den humanistiske og sociologiske overvågningsforskning. Til foråret igangsætter professoren sammen med nogle kollegaer et projekt om overvågning i familier og af skolebørn.

Nemt en forbandelse
Regeringens argument for at genindføre sessionslogning er, at danskerne færdes mere og mere digitalt. Det gør kriminelle også. Derfor skal politiet have nogle muligheder for også at kunne finde spor i den digitale verden. Det kan man gøre ved at logge oplysninger om vores digitale færden.

“Selvom politiet selvfølgelig skal have effektive redskaber, er ønsket ikke uden problemer. At kriminelle færdes et sted, er ikke i sig selv et argument for, at det skal overvåges. Der skal noget mere til. Vi overvåger jo heller ikke alle danskere med kameraer på samtlige gader, fordi der et sted kunne være en kriminel handling”, siger Peter Lauritsen.

Ifølge justitsministeren kan sessionslogning være et centralt redskab for politiet og PET i deres efterforskning. Og ifølge Rigspolitiet udhules efterforskningsmulighederne, hvis ikke politiet får mulighed for at få oplysninger om danskernes internettrafik.

Men indsamling af, hvad der vil blive enorme mængder datamateriale, er ikke uproblematisk. Det vil nemlig stille store krav til, hvordan teleselskaberne hver især indsamler og organiserer materialet, så det bliver søgbart.

“Store mængder data kan nemt blive en forbandelse. Det kender politiet alt til, når det gælder videoovervågning, der kan kræve enorme ressourcer at se igennem. Man kunne jo spørge sig selv, hvad politiet ville svare til, at de får en logningsbekendtgørelse, men selv skal betale for brugen af den. Nu ønsker man i stedet, at private firmaer administrerer indsamlingen og organiseringen af data”, siger Peter Lauritsen.

Ifølge telebranchen selv vil det koste en mia. kroner, hvis teleselskaberne fremover skal logge danskernes aktivitet på nettet. Fra 2007 skulle teleselskaberne logge og gemme data om danskernes brug af mobiltelefoner og data for at kunne fortælle, hvad danskerne foretager sig på nettet. I 2013 blev der foretaget 3.500 mia. registreringer på danskernes aktivitet på nettet.

Det danske samfund hviler i dag på overvågning. Velfærdsstaten vil bryde sammen, hvis vi ikke havde overvågning, forklarer Peter Lauritsen. Han efterspørger en bredere og mere saglig debat af, hvad overvågning er, og hvad vi skal med den.

“Overvågning er for mange negativt ladet. Men at indsamle information for at kunne påvirke nogen er ikke normativt ladet. Alligevel værdisætter vi ofte meget hurtigt begrebet, når vi diskuterer overvågning. Det skaber meget hurtigt en polariseret debat uden nuancer”, siger overvågningsprofessoren.

Ikke cykeltyve
Med sessionslogning bliver det muligt for myndighederne med en dommerkendelse at overvåge danskernes metadata. Det vil sige, hvilke hjemmeside vi besøger, men ikke, hvad vi skriver, eller hvem vi kommunikerer med.

Flere kritikere af sessionslogning har fremført, at det er nemt at skjule sin digitale færden gennem TOR-browsere og VPN. Dermed vil det også være relativt nemt at omgå en logningsbekendtgørelse. Hvem myndigheder egentlig ønsker at overvåge med sessionslogning, savner Peter Lauritsen da også besvaret.

“Ønsket er, at man ved hjælp af disse data skal kunne stykke et billede sammen af en persons gøren og laden i forbindelse med mistanke om kriminelle handlinger. Men det virkede ikke skidegodt, sidste gang myndighederne ønskede denne mulighed. Der skal jo være proportionalitet mellem, hvor mange ressourcer staten bruger, hvor tæt den går på borgerne, og hvad man får ud af det. Systemet skal jo ikke bruges til at fange cykeltyve”, siger Peter Lauritsen.

Med sessionslogning kan der desuden opstå et såkaldt “creep”. Der kan med andre ord meget nemt opstå et pres på at anvende teknologi som sessionslogning til andre formål end til det, som var hensigten.

“Det kan jo være, at SKAT eller de sociale myndigheder på sigt også kunne blive interesseret i at få et indblik i de indsamlede data. Når man nu har systemet, kan ønsket til at bruge det til andre formål nemt opstå, og det skal man være utrolig opmærksom på. Ofte er det nemlig den første diskussion om selve etableringen, som vi har nu, der er den sværeste, mens de efterfølgende bliver nemmere at overstå”, siger Peter Lauritsen.