Maher Mahmoud forklarer, at syrere ikke er vant til at være på passiv forsørgelse, “så motivationen til at komme i gang er stor”.
11.03.2016
Artikel

Han åbner Roskilde Festival

Efter en jazzworkshop i Danmark hoppede Maher Mahmoud på et tog til Sandholmlejren og søgte asyl. Til sommer åbner han Roskilde Festival sammen med Damon Albarn fra Blur. Det lyder flot, men Maher Mahmoud kæmper for at blive selvforsørgende.

Af Pernille Siegumfeldt

Det var, mens Maher Mahmoud var i nabolandet Jordan for at spille med RUM-bandet i 2012, at der for alvor gik brand i hjemlandet Syrien. En demonstration i Damaskus efterlod mindst 10 døde, og reaktionerne bredte sig som ringe i vandet. En indkaldelse til tjeneste i Assads militær lå i Mahmouds jakkelomme, og strømmen af flygtninge fra Syrien over den jordanske grænse voksede dag for dag.

Da en invitation til at repræsentere Mellemøsten til en jazzworkshop i Danmark under International Association of Schools of Jazz landede i hans mailboks, havde han syv måneder tilbage med et gyldigt pas.

“Jeg havde været i Aarhus flere gange og havde arrangeret workshops for studerende på Det Jyske Musikkonservatorium. Jeg kender folk godt der. Jeg ringede til min gode kollega på konservatoriet og sagde: “Hvis jeg kommer, bliver jeg nok nødt til at søge asyl. Hvad siger du til det?” Det mente han måtte være mit eget ansvar”, forklarer Maher Mahmoud.

Det var ikke nogen nem beslutning for den da 27-årige klassisk uddannede musiker at efterlade sin mor alene i Damaskus. Men det var heller ikke muligt at se en fremtid for sig hverken i Syrien eller i Jordan, hvor trøstesløse lejre med millioner af flygtninge skød op overalt.

Kort efter ankomsten til Danmark hoppede han på et tog til Sandholmlejren.

En sag for systemet
Maher Mahmoud blev færdig med sin konservatorieuddannelse i 2010 og er kendt og efterspurgt for sit spil og sine kompositioner. Til sommer er Maher Mahmoud med, når Syrian National Orchestra for Arabic Music åbner Roskilde Festival i selskab med sangeren Damon Albarn. Det bliver første gang i fem år, at medlemmer af orkestret, der i dag er spredt over det meste af Mellemøsten, Europa og USA, skal spille sammen på en scene.

Maher Mahmoud kom til Danmark samtidig med den første bølge af syriske flygtninge.

“Jeg tilbragte de første måneder i fem-seks forskellige lejre rundt om i Danmark. Når man har haft et godt liv og har været et selvkørende og professionelt menneske, er det et chok pludselig at blive en sag for systemet. Jeg fik taget fingeraftryk, udfyldte stakkevis af ansøgningspapirer og deponerede en del af min handlefrihed hos myndighederne”, siger Maher Mahmoud.

“Ensomheden er enorm. Det samme er skyldfølelsen, både fordi jeg har familie og venner, der er fanget i borgerkrigen, og fordi jeg selv er sluppet ud og kan skabe en levevej med mit instrument”.

Syg af for god tid
Maher Mahmoud har været så heldig at kunne arbejde med musikken fra første dag i landet. Han bor i Randers, men rejser som freelancer i hele Europa. Derudover har han, siden han fik asyl, haft faste undervisningstimer i arabisk musikteori på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

“Kun få af mine landsmænd, der kom med en uddannelse, har været lige så heldige som jeg. De har fået ufaglært arbejde, eller også laver de ingenting. Man bliver syg af at have for god tid til at tænke tanker, når man er traumatiseret. Der er ikke én syrisk flygtning, der lægger sig til at sove om aftenen uden først at have tage sovemedicin”, understreger Maher Mahmoud.

Derfor er han også i tvivl om, hvorvidt det er rigtigt for alle flygtninge at blive presset ud på arbejdsmarkedet, i samme øjeblik de sætter fod i Danmark.

“Det er en balancegang. På den ene side skal mange bruge tid til at sunde sig, bearbejde nogle oplevelser og tage hul på at lære sproget. På den anden side er vi ikke vant til at være på passiv forsørgelse, så motivationen til at komme i gang er stor”, siger Maher Mahmoud.

For hans eget vedkommende er der p.t. to ting, der kan skubbe ham det sidste stykke mod fuld selvforsørgelse.

“Jeg er blevet visiteret til Randers, men det ville være lettere for mig at få nok at lave, hvis jeg boede i en by med et større musikermiljø. Derudover skal jeg til eksamen i den sidste af de tre danskprøver om kort tid. Den er hård, men skal bestås, hvis jeg skal optages på kandidatuddannelsen på et af musikkonservatorierne. Det håber jeg på vil ske til sommer”.