12.02.2016
Artikel

Fagbosser på grillen: Vil i arbejde for ret til deltid?

Fagforeningerne er rygende uenige om ret til deltid. Mens Dansk Magisterforening gerne ser, at der bliver lovgivet om ret til deltid, så er Djøf lodret imod og frygter, at det vil gå ud over ligestilling og velstand. FTF ser gerne, at ret til deltid kommer ind i overenskomsterne.

Af Martin Ejlertsen
Børnefamilier skal have ret til deltid
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening (DM)
I en Gallup for Magisterbladet siger 71 procent af danskerne, at småbørnsforældre skal have ret til deltid. Vil du arbejde for at give danskerne ret til deltid?
“Jeg vil selvfølgelig gerne være med til at arbejde for, at småbørnsfamilier får ret til ordninger, der kan få de hårdeste år til at hænge bedre sammen. Det er paradoksalt, at det i øjeblikket er børnefamilierne, der arbejder allermest. Det giver et krydspres, som kan gå ud over både familieliv og arbejdsliv. Det er bare vigtigt, at vi får inddraget et ligestillingsperspektiv i ordningerne, så det ikke ender med, at det kun er kvinderne, der går på deltid”.

Vil DM dermed arbejde for at indføre retten til deltidsarbejde i overenskomsterne, eller er denne rettighed noget, der bør vedtages ved lov som i Sverige?
“Vi skal turde tænke i flere løsninger, eksempelvis ret til deltid og orlovsmuligheder, også gerne for andre end børnefamilierne. Jeg er åben for at tage problemstillingen op på flere måder, og derfor vil jeg ikke afvise, at både lovgivning og overenskomstvejen kan være en løsning”.

I Danmark er fuldtidsarbejde 37 timer. I Sverige er det 40 timer. Hvor meget synes du, at danskerne bør arbejde?
“For mange af vores medlemmer giver det slet ikke mening at tale om en arbejdsuge på 37 timer. De arbejder grænseløst og uden for normal arbejdstid. Det giver en masse arbejdsrelateret stress, og derfor mener jeg netop ikke, vi skal have arbejdstiden op. Jeg tror simpelthen ikke, de ansatte bliver mere produktive af det”.

Familiepolitik skal med i trepartsforhandlinger
Nanna Højlund, næstformand i LO og ansvarlig for bl.a. familiepolitik
Bør man arbejde for at indføre retten til deltidsarbejde i overenskomsterne, eller er denne rettighed noget, der skal vedtages ved lov som i Sverige?
“Jeg ser ikke nogen problemer i at diskutere, om man i en periode skal give småbørnsfamilier ret til at gå på deltid. Men vi skal passe på, at det ikke får en enormt kønsskæv vinkel, som vi ser det med barsel. Kvinder går oftest på barsel og på deltid og betaler derfor også prisen for, at vi får et mere fleksibelt og familievenligt arbejdsmiljø. Spørgsmålet om deltid skal ikke gøres til et individuelt problem”.

Fokuserer politikerne for ensidigt på at skabe vækst og for lidt på at skabe gode rammer for et godt familieliv?
“Jeg blev provokeret af udmeldingerne fra ligestillingsministeren og beskæftigelsesministeren i efteråret om, at nu må folk holde op med at gå på deltid, fordi vi har brug for arbejdskraft. De kunne også have sagt, at det også er deres opgave at sikre, at samfundet stiller nogle rammer til rådighed, der gør, at vi både kan have familie og være produktive”.

Vi har i mange år snakket om, at vi skal have et mere fleksibelt arbejdsmarked. Hvorfor er der ikke sket mere?
“På LO’s arbejdsmarked er der en stor gruppe kvinder, som allerede arbejder på deltid. Så familierne har langt hen ad vejen forsøgt at løse dette selv. Derfor kunne familiepolitik være enormt spændende at få ind i de kommende trepartsdrøftelser”.

Men i og med at deltidsarbejde ofte er et meget individuelt valg, bør man så ikke arbejde for at opstille nogle rammer, der gør det nemmere at gå på deltid, hvis man ønsker det?
“Jo, lige præcis det er væsentligt at få lavet en trepartsaftale om. Her kunne man pege på, at balancen mellem arbejdsliv og familieliv skal diskuteres, så det ikke bliver et individuelt anliggende”.

Ret til deltid vil gå ud over væksten
Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf
I en gallup for Magisterbladet er 71 procent af danskerne enige i, at småbørnsforældre skal have ret til deltid. Skal fagforeningerne arbejde for retten til deltid?
“Der skal være bedre og mere fleksible muligheder for børnepasning, og der skal kigges på institutionernes åbningstider. Det har langt større prioritet end at diskutere ret til deltid”.

Bør diskussionen om deltid tages op som et centralt element i trepartsforhandlingerne?
“Vi mener, det bør tages op lokalt på arbejdspladserne. Der skal man have fokus på at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Her kan deltid være en del af dialogen, som den enkelte måske ønsker i en kortere eller længere periode. Vi har få henvendelser om deltid i vores rådgivning. Samtidig ved vi, at det kun er ti procent af kvinderne og fire procent af mændene, som arbejder mindre end 35 timer om ugen. Derfor handler det for os mere om at ændre rammevilkårene som fx børnepasning og øremærket barselsorlov til mænd. For vi skal have fokus på at skabe bedre balance mellem arbejde og familieliv”.

Men et alternativ til at skabe et mere fleksibelt arbejdsliv er vel retten til deltid?
“Jeg tror ikke på det. Det kan gå ud over væksten. Giver man retten til at gå på deltid, frygter vi, at familierne ikke får det frie valg, for det kan meget vel ende med, at kvinderne tager deltiden. Og vi ved, at deltidsarbejde ikke er karrierefremmende. Det handler mere om at skabe nogle rammer, så mænd og kvinder kan arbejde på fuldtid på en måde, hvor den enkelte selv oplever en god balance mellem privatlivet og arbejdslivet”.

Ret til deltid skal ind i ­overenskomsterne
Bente Sorgenfrey, formand for FTF
I en gallup for Magisterbladet er 71 procent af danskerne enige i, at småbørnsforældre skal have ret til deltid. Skal fagforeningerne arbejde for ret til deltid?
“Vi har nok været mest optaget af at sikre ret til fuldtidsbeskæftigelse, for det har mange af FTF’s medlemmer ikke. Når det er sagt, så mener jeg, at rettigheden til at gå ned i tid er ret central. Det bør være noget, som er aftalt via overenskomsterne i tråd med den danske model”.

Nu er det jo langtfra på alle arbejdspladser, der er overenskomster. Bør diskussionen om denne rettighed derfor eksempelvis tages op i trepartsforhandlingerne?
“Det vil blive svært at rejse et sådant krav ved trepartsforhandlingerne. Regeringen mener jo, at befolkningen skal arbejde røven ud af bukserne for at bidrage til det danske samfund. Så der er en kæmpe divergens i dette spørgsmål. Vi bliver i fagbevægelsen nødt til først at finde ud af, om dette skal aftalebaseres eller lovbaseres, og mit udgangspunkt er, at det bør være aftalebaseret. Jeg er bange for at rykke for mange ting over til lovgivningen, fordi det kan være med til at underminere den danske aftalemodel”.

Ser du det som en farbar vej, at danskerne arbejder lidt mindre for at få mere tid med familien og dermed giver plads til, at flere kan komme ind på arbejdsmarkedet?
“I dag er åbningstiderne i daginstitutionerne minimeret mange steder, mens man samtidig efterspørger mere fleksibilitet. Og der er færre ansatte til børnene i institutionerne, så kvaliteten er faldet. Det kigger rigtig mange familier jo på. Vi føder for få børn i forhold til vores behov for arbejdskraft. Det kan vi løse ved, at ældre arbejder noget mere, og at vi bliver bedre til at få indvandrere og flygtninge i arbejde. Vi skal ikke kun fokusere på, at børnefamilierne bør arbejde mere”.