12.02.2016
Artikel

Danskerne: Vi vil have ret til deltid

71 procent af danskerne vil sikre småbørnsforældre retten til at arbejde på deltid ligesom i Sverige, viser ny meningsmåling. Politikerne og befolkningen ser helt forskelligt på arbejds- og familieliv, pointerer forsker.

Af Martin Ejlertsen
Regeringen siger, at danskerne skal arbejde mere og holde op med at drømme om nedsat arbejdstid. Men et stort flertal af danskerne ønsker ifølge en ny TNS Gallup-meningsmåling gennemført for Magisterbladet, at småbørnsforældre skal have ret til at gå på deltid ligesom i Sverige.

Således er 71 procent enige eller overvejende enige i, at småbørnsforældre skal have ret til at gå på deltid. Kun 10 procent er uenige, mens 13 procent er overvejende uenige.

Magisterbladet har via TNS Gallup spurgt danskerne, om de ønsker en svensk inspireret familiepolitik med blandt andet ret til deltidsarbejde og længere åbningstider i daginstitutionerne.

Ret til deltid får størst opbakning, mens et forslag om, at billigere daginstitutioner finansieres og gennemføres, følger lige efter med 70 procents opbakning. 68 procent ønsker længere åbningstider i daginstitutionerne finansieret og gennemført.

Derimod er danskerne delt på spørgsmålet om, hvorvidt vi herhjemme skal have udvidet barselsorlov efter svensk model. I Sverige er barslen på 480 dage og otte ugers øremærket til både far og mor. Om vi skal have det i Danmark, deler os i to lige store halvdele med 45 procent for og 44 procent imod.

Ikke tid til familie
“Politikerne og familierne ser helt forskelligt på spørgsmålet om deltid. Danske børnefamilier ønsker mindre arbejdstid, og de ønsker desuden at kunne gå på deltid i perioder i livet, hvor deres omsorgsforpligtelser er størst”, siger professor på Roskilde Universitet Thomas P. Boje.

Han forsker i arbejdsmarked og omsorg og har blandt andet anvendt European Social Survey til at analysere holdningen til arbejdstid blandt danske familier, hvor begge forældre arbejder, og som har hjemmeboende børn på op til 15 år. Her svarer 70 procent af de danske forældre, at de ønsker mindre arbejdstid. Kun 10 procent ønsker en højere arbejdstid. Det viser desuden, at danske mænd typisk arbejder 44 timer inklusive overarbejde om ugen, mens kvinderne arbejder cirka 37 timer.

Danske børnefamilier ønsker i gennemsnit at reducere deres arbejdstid med totalt 15 procent ligeligt fordelt for mænd og kvinder, forklarer Thomas P. Boje. Alligevel mener regeringen, at danskerne skal arbejde mere. Det vil have store omkostninger, mener han.

“Når begge forældre arbejder fuldtid, har de typisk ikke tid til et ordentligt familieliv. Det ender i stress, manglende nærvær, brudte familier, og man opgiver at få mere end et barn eller børn i det hele taget. Man bør indføre en ret til at gå på deltid i Danmark, ligesom man har i Sverige”, siger Thomas P. Boje.

Svensk ret til deltid
I Sverige har svenske småbørnsforældre haft retten til at gå på deltid via forældreledighedsloven, som trådte i kraft i 1995. Den sikrer en svensk forælder retten til at arbejde ned til 75 procent, indtil barnet er fyldt otte år
– eller ældre, hvis barnet endnu ikke har afsluttet sit første skoleår.

En ny analyse fra det svenske akademikerforbund Saco viser, at mens hver tredje højtuddannede kvinde går på deltid, gælder det samme kun for hver tiende højtuddannede mand i Sverige. Og for de lavere uddannede grupper er forskellen endnu større. På trods af at stadig langt flere kvinder end mænd går på deltid i Sverige, så mener Saco, at loven om retten til at arbejde på deltid alt i alt er godt for Sverige, siger talsmand Göran Arrius.

“Skal man have børn, kan det være svært at få familielivet til at fungere, hvis man ikke i en periode har mulighed for at arbejde deltid. Så det er godt, at denne ret findes, så længe det ikke betyder, at det udelukkende er kvinderne, som anvender retten”.

Det er ifølge Saco et problem for ligestillingen, at især mange kvinder er væk fra arbejdsmarkedet på barsel i lang tid og også oftere tager deltidsarbejde, end mænd gør. Men i den senere tid ser man i Sverige, at mange kvinder har øget arbejdstid, mens mænds arbejdstid derimod går ned, og flere vælger deltid. Det kan skyldes, at den del af orlovsperioden, der er øremærket til faderen, er steget, fortæller Anita Nyberg, som er professor emeritus i ligestilling, arbejde og økonomi på Stockholms Universitet.

“Det kunne på den baggrund sikkert være en ide også at forsøge at individualisere muligheden for deltidsarbejde med kvoter, da ligestillingsproblemet faktisk er større her end på barselsområdet”, siger Anita Nyberg.

Var loven blevet indført i Sverige i dag, havde man ifølge Göran Arrius nok individualiseret retten til deltid som på barselsområdet. Her er der øremærket et vist antal barselsdage til hver forælder.

“Den vej tror jeg også, det vil gå på sigt”, siger Göran Arrius.



Tegning: Adam O

Højeste velstand i 35 år
Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Lise Bardenfleth mener, at regeringens udmeldinger om, at forældre skal arbejde mere, er blevet overfortolket.

“Der er behov for al den arbejdskraft, vi kan få. Derfor skal vi indrette samfundet, så vi kan få vækst og endnu mere beskæftigelse. Folk skal fastholdes på arbejdsmarkedet, men ikke imod deres vilje. Arbejdsliv og familieliv skal fungere”, siger Lise Bardenfleth.

Hun påpeger, at DA arbejder for, at vi får et så fleksibelt arbejdsmarked som muligt. Det er fremadrettet løsningen på, hvordan forældre får deres liv til at balancere i et familiearbejdsliv. Men Danmark har ikke brug for en lov om ret til at gå på deltid. For det vil gøre arbejdsmarkedet ufleksibelt.

“I dag har man på det danske arbejdsmarked mulighed for at indgå en aftale om at gå på deltid, og arbejdsgiveren vil være rigtig imødekommende over for at opfylde et sådant ønske. Kan det ikke opfyldes, er der mange andre jobåbninger, og så skal man måske finde sig et andet job”, siger Lise Bardenfleth.

Selvom regeringen og DA mener, at danskerne skal arbejde så meget som muligt, så er Danmarks velstand faktisk den højeste i 35 år. Det fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse. Det er overraskende med de konstante udmeldinger i den offentlige debat om, at Danmark sakker bagud i velstand, påpeger chefanalytiker i AE Erik Bjørsted.

“Danmark går frem og kan formentlig også fastholde en pæn position, fordi vi har gennemført en række reformer på arbejdsmarkedet. Vi har øget arbejdsudbuddet, så folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Vi er et af de lande i EU, som de kommende år får flest 15-74-årige ud på arbejdsmarkedet”, siger Erik Bjørsted.

Han mener, at det vil gå ud over Danmarks velstand, hvis flere danskere går på deltid. Sænker vi arbejdsudbuddet, så sænker vi også produktionen og velstanden. Han medgiver dog, at den klassiske økonomi ikke tager højde for de positive følger, der også kan være af, at flere arbejder på nedsat tid.

“I modelberegningerne fra eksempelvis Kraka tages der ikke højde for positive afledte effekter som mindre sygefravær, og det skal jo med”, siger Erik Bjørsted.