15.01.2016
Artikel

Korttidskontrakter er en pest for familielivet

Hver fjerde akademiker arbejder under usikre vilkår, og netop de korttidsansatte har svært ved at få familie- og arbejdsliv til at gå op. DM’s formand melder sig klar til lovgivning, selvom det er på kant med den danske model.

Af Sebastian Abrahamsen
Familier, hvor én eller begge for­ældre arbejder i usikre korttids­ansættelser, er mere stressede og har ­sværere ved at finde balance mellem ­familie-­ og arbejds­liv. Det siger professor og familie­forsker Thomas P. Boje fra RUC, der har undersøgt arbejdsfor­holdene for især småbørnsforældre.

“Folk med den type ansættelse har et meget usikkert indkomstgrundlag, ingen faste arbejdstider, og de optjener ofte ikke retten til sociale ydelser, feriepenge eller pension. Det gør det meget svært at få et familieliv til at hænge sammen, og det fører til øget stress og mistrivsel i familien”, siger professoren.

Akademikernes rapport om stress fra 2015 viser, at akademikere med børn under syv år er mere stressede end ­andre akademikere. 51 procent af denne gruppe oplever i meget høj grad, høj grad eller nogen grad stress i hverdagen, og det er især samspillet mellem familie- og arbejdsliv, der stresser dem, viser rapporten.

23 procent af danske akademikere er ifølge stressrapporten ansat på usikre vilkår og udgør dermed en stor del af det såkaldte prekariat af korttidsansatte og freelancere.

En af Thomas P. Bojes undersøgelser viser, at jo oftere man har overarbejde med kort varsel, des større sandsynlighed er der for, at der opstår konflikt mellem arbejde og familie. Det samme gælder for ansættelsesformer med meget høj grad af fleksibilitet, der ikke er til at forudsige.

“De uforudsigelige arbejdsformer fører til stress, og den her gruppe er mere stresset end andre grupper. Det kan føre til konflikter i familien, længere tid i daginstitutionen for børnene og i sidste ende flere skilsmisser”, siger Thomas P. Boje, der blandt andet har skrevet bogen “Uligevægt” fra 2013 om samme emne.

Lavere løn og mindre organisering
Tal fra analysebureauet Analyse & Tal viser desuden, at de løstansatte akademikere tjener markant mindre end deres fastansatte kolleger, og 43 procent af prekariatet er ikke medlemmer af en fagforening.

Grunden er, forklarer Thomas P. Boje, at mange ikke har råd. En medvirkende årsag til den manglende organisering kan også være, at der ikke er meget, fagforeningerne kan gøre, fordi særligt nyuddannede er så ivrige efter at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Ofte tager de et job uden tanke for den sociale tryghed eller lønnen.

“Fagforeningerne er i mange tilfælde sat skakmat, fordi der ikke er nogen generelle retningslinjer for, hvordan man sikrer en ordentlig arbejdstid og ordentlige vilkår for prekariatet”, siger Thomas P. Boje.

Han opfordrer de faglige organisa­tioner til at presse på, for at politikerne indfører regulering og generelle retningslinjer for, at man som korttidsansat som minimum er sikret løn under sygdom, feriepenge og pension. Det er for stor en mundfuld for arbejdsmarkedets parter at gennemføre den slags tiltag, mener professoren.

Klar til lovgivning
Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen siger, at ­fagbevægelsen blandt andet skal blive bedre til at gøre opmærksom på, at vejen til ­bedre ansættelses­vilkår går gennem faglig orga­nisering.

“For eksempel har vi jo ikke engang kunnet få reel aftaleret for timelærerne, fordi vi ikke kan bevise over for Personalestyrelsen, at vi har mindst 50 procent af disse i organisationen. Men det bider sig selv i halen, for så længe vi ikke ved, at kollektive aftaler kan sikre ordentlige vilkår, er det svært at bevise nytten af fagforeningsmedlemskabet”, fortæller Camilla Gregersen.

Hun giver Thomas P. Boje ret i, at det er en “nærmest umulig opgave” at overbevise både de private og offentlige arbejdsgivere om at skabe bedre vilkår for de løstansatte. Derfor er der også i hendes øjne behov for politisk handling.
“En lovregulering om minimumsrettigheder er tillokkende, men det kan undergrave den danske aftalemodel, så det er et dilemma, og det vil møde modstand. Men jeg er nok selv tilhænger af, at vi også må bruge lovgivning til at sikre dem, der står i den sværeste position på arbejdsmarkedet”, siger Camilla Gregersen.