Hvis jeg finder en lejlighed til 5-6.000 kroner i husleje om måneden, som ikke er en unormalt høj husleje i København, så bliver dagpengene hurtigt spist op af de faste udgifter”. Felix Baran Yildirim, cand.mag. på dimittendsats
04.12.2015
Artikel

Fattigere på dagpenge end på SU

Overgangen fra SU til dagpenge på den nye dimittendsats kan blive en hård økonomisk opvågning for nyuddannede. Det viser beregninger, som Nordea har lavet for Magisterbladet.

Af Marie Bille

Der venter ikke et liv i sus og dus, når man som nyuddannet kandidat skifter SU’en ud med dagpenge på den nye dimittendsats, der træder i kraft fra 2017. For selvom indkomsten stadig stiger væsentligt, så stiger den enkeltes udgifter også, når studierabatter ophører, og kollegieværelset skal siges op. Og det i en sådan grad, at nyuddannede på dimittendsatsen typisk kommer til at stå med færre penge mellem hænderne, når de faste udgifter er betalt, end da de var studerende på SU.

Det vurderer forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen, der har regnet på indkomster og udgifter for henholdsvis en studerende på SU og en nyuddannet på den nye dimittendsats for Magisterbladet.

“Man får faktisk færre penge at gøre godt med som dimittend, end man havde som studerende. Det er pointen”, siger Ann Lehmann Erichsen.

Ifølge Nordeas budgetoverslag har en udeboende studerende på SU et månedligt underskud på 2.911 kroner, som skal dækkes med lån eller arbejde ved siden af studiet. For en dimittend på dagpenge kommer det månedlige underskud på budgettet helt op på 3.098 kroner.

Årsagen til, at underskuddet er større for dimittenden på trods af en øget indkomst, er, at en række rabatter og mulighed for en billig studiebolig falder bort, når man som dimittend bliver “økonomisk voksen». Studerende får rabat på bøger, kaffe, avisabonnement, offentlig transport og forsikringer. Udgifter til det faglige kontingent og til medlemskab af a-kasse er meget lave, så længe man studerer, forklarer hun.

“Men når du er færdig, så er det pludselig alvor og fuld pris over hele linjen”, siger Ann Lehmann Erichsen.

“Det er klart, at med studiekortet i hånden kan du komme længere på hver krone, end du kan, når du er færdig”.

Ingen guld og grønne skove
I Forbrugerrådet Tænk har seniorøkonom Morten Bruun Pedersen set de to budgetter igennem, og han er langt hen ad vejen enig i konklusionen.

“Jeg har kigget på tallene, og hvis man sammenligner indtægter og udgifter for studerende og nyuddannede på dimittendsatsen, så skal man ikke tro, at man kommer ud til guld og grønne skove”, siger han.

Forbrugerrådet peger dog på, at man kan skrue på nogle af de variable poster i budgettet, som man selv er herre over, og spare mere på fx mad, tøj og sport.

“Men det er små poster, så nettoresultatet er, at der ikke er meget at gøre godt med, når man kommer ud på dimittendsatsen. For selvom indkomsten forøges betydeligt, så gør udgifterne det også”, siger Morten Bruun Pedersen.

“Man bliver ikke rigere, medmindre man finder et arbejde”.

Har ikke mærket forskel
At finde et arbejde er netop, hvad Felix Baran Yildirim er i gang med. Han blev færdiguddannet cand.mag. i sommers, og nu er han til JobLab i Dansk Magisterforening, hvor han skriver ansøgninger og cv’er.

Han har ikke mærket de store forbedringer af sin økonomiske situation ved at gå fra SU til dagpenge – og det er vel at mærke, før dimittendsatsen bliver sat ned.

“Der er ikke nødvendigvis færre penge, men det er blevet sværere for mig at finde et sted at bo. I boligselskaberne ryger du nedad på listen, når du ikke længere er studerende”, siger han med henvisning til, at man i flere almennyttige boligselskaber kommer foran på ventelisten til en bolig, hvis man er studerende eller har arbejde i kommunen.

Lige nu bor han selv hos en veninde med udsigt til snart at blive boligløs, hvis ikke han finder en permanent bolig.

“Hvis jeg finder en lejlighed til 5-6.000 kroner i husleje om måneden, som ikke er en unormalt høj husleje i København, så bliver dagpengene hurtigt spist op af de faste udgifter”, siger han.

Ikke brug for pisk
Ifølge formand for DM Studerende Frederik Fischer Thordal vil den nye dimittendsats netop betyde, at mange nyuddannede ikke vil have mulighed for at bo et ordentligt sted, og mange vil falde i levestandard.

“Man vil måske ikke kunne bo i den by, hvor man studerede og har sit netværk, men vil blive tvunget ud af studiebyerne, fordi en almindelig husleje i København, Aarhus eller Odense er meget højere end prisen på en studiebolig. Det vil gøre det endnu sværere for de nyuddannede at finde beskæftigelse, når de flytter væk fra virksomheder og netværk”, siger Frederik Fischer Thordal, som mener, at sænkningen af dimittendsatsen er et politisk “fejlskud”.

“I kampen for at få folk i beskæftigelse, så tror jeg, man rammer forkert, fordi den nye sats kommer til at sænke levestandarden og begrænse mulighederne for at finde de job, som er rigtig svære at finde lige nu. Med en dimittendledighed på 30 procent så det altså ikke pisk, man har brug for, men at der bliver skabt nogle job”, siger han.

Bruger flere penge
Fonden Kraka har også regnet på studerendes og dimittenders økonomi og sammenlignet budgetter. De har udelukkende medtaget faste udgifter i deres regnestykke og kommer på den måde frem til, at rådighedsbeløbet stiger fra 630 kr. for studerende til 4.138 kroner om måneden for dimittender på den nye sats. Dermed viser regnestykket, at der er en klar økonomisk gevinst ved at gå fra SU til dagpenge.

Budgetterne fra Nordea med flere udgiftsposter får ikke vicedirektør i Kraka Jens Hauch til at ændre holdning til den sag.

Han sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor dimittender ifølge Nordeas budget har større udgifter til fx mad, tøj og fritid, og tager stigningen som et udtryk for, at dimittender netop oplever, at de har mulighed for at bruge flere penge.

“Det er jo klart, at hvis man har flere penge til rådighed, så bruger man også flere penge”, siger han. Dimittender kan fortsætte den beskedne levevis, de var vant til som studerende, mener Jens Hauch.

“Hvis man har kunnet leve for et stramt budget på SU i mange år, så kan man jo godt fortsætte lidt endnu”.

Ikke spare på tøj og frisør
Ann Lehmann Erichsen fra Nordea mener derimod, at det er nødvendigt at se på det samlede realistiske forbrug, hvis man skal have et retvisende billede af dimittenders økonomi.

“Det er meget nemt at sige til andre, “hold da op, hvor er det mange penge”. Men hvis man sætter sig ned og fordeler pengene og ser på, hvor langt dimittenderne kan komme for 10.000 kroner, så er det, man opdager, at de desværre ikke kommer særligt langt”, siger hun.

Ann Lehmann Erichsen mener ikke, at det nytter at sige til de nyuddannede, at de skal spænde bæltet ind og spare.

“Man skal være aktiv jobsøgende, og man skal se præsentabel ud. Det kan jo ikke nytte noget, at man sparer på frisør og ikke køber nyt tøj. For så ved vi godt, at det kan blive svært at blive ansat”.

Felix Baran Yildirim er ikke i tvivl om, at det vil blive sværere at få pengene til at slå til, når den nye dagpengesats træder i kraft. Men han mener ikke, at en lavere ydelse vil få de nyuddannede som ham selv hurtigere i arbejde.

“Det handler ikke kun om motivation, men også om de muligheder, vi har i samfundet for at finde arbejde. Hvorfor skulle man som højtuddannet studere i 5-6 år for så ikke at ville arbejde bagefter”? spørger han.

Budget overslag for unge på SU, der bor ude

   Indkomster   Udgifter
   (5.903 før skat)  
 INDKOMSTER efter skat    
 SU udeboende  5075  
 Lønindkomst
 0  
 Anden indkomst
   
 I alt ind efter skat  5.075  
     
 UDGIFTER    
 Husleje (inkl. Vand,varme) 
   3.150
 El     230
 Mad og drikke uden alkohol    1.490
 Forsikringer    110
 Fagligt kontingent (a-kasse/faglig forening)    66
 It og tele o.lign.
   800
 Bøger
 250
 Tøj og sko    400
 Sundhed (medicin, tandlæge, briller o.lign.)    180
 Transport    110
 Personlig hygiejne    285
 Sport/fritid    200
 Licens    205
 Diverse (gaver, småting, fornøjelser, ferie m.m.)    510
 I alt udgifter    5.075  7.986
     
 Resultat  -2.911  
 SU-lån pr. måned  3.020  

Budget overslag for dimmitend
   Indkomster   Udgifter
 INDKOMSTER efter skat    
 Dimittentsats 12.811 kr.
 efter skat: 9.580  
 Lønindkomst  0  
 Boligtilskud
 653  
 I alt ind efter skat
 10.233  

   
 UDGIFTER    
 Husleje (inkl. Vand)    4.200
 El, varme
   1.150
 Mad og drikke uden alkohol    2.210
 Forsikringer    360
 Fagligt kontingent (a-kasse/faglig forening)    492
 It , tele, licens, tv-pakke    1.020
 Bøger, aviser
   100
 Tøj og sko    500
 Sundhed (medicin, tandlæge, briller o.lign.)    180
 Transport    400
 Personlig hygiejne    285
 Sport/fritid    400
 Boligudstyr    350
 Diverse (gaver, småting, fornøjelser, ferie m.m.)    600
 Afdrag på lån til indskud i lejlighed    884
 Opsparing til uforudsete udgifter    200
 I alt udgifter  10233  13331
     
 Resultat  -3.098