06.11.2015
Artikel

Statsjob går ikke til de fattigste kommuner

14 af de 25 dårligst stillede kommuner målt på beskatningsgrundlag får ikke en eneste statslig arbejdsplads.

Af Thomas Bøttcher

Regeringen vil skabe balance og udvikling i hele landet. Men danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden går forbi en lang række af landets mest trængte kommuner.

14 af de 25 kommuner, der har det laveste beskatningsgrundlag per indbygger, får ikke en eneste af de 3.900 arbejdspladser, som regeringen vil flytte ud. Det drejer sig om kommuner som Brønderslev, Skive, Vejen, ­Faaborg-Midtfyn og Lolland.

Ifølge planen får de 25 kommuner tilført i alt 729 arbejdspladser eller i gennemsnit 29 arbejdspladser per kommune, viser en gennemgang, Magisterbladet har foretaget på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet. Til gengæld får de 73 rigeste kommuner i snit 36 statslige job per kommune, når man ser på fordelingen af de 3.341 arbejdspladser, som der indtil videre er sat kommunenavn på.

I Tønder Kommune, der modtager 20 arbejdspladser, er begejstringen da også behersket.
“Det er ikke meget, men vi får da lidt. Og det hilser vi selvfølgelig velkommen”, siger Tønders borgmester, Laurids Rudebeck (V).

På Langeland er skuffelsen mere tydelig. Borgmester Bjarne Nielsen (V) havde på forhånd fremlagt en ide om at placere Udlændingestyrelsen i Rudkøbing, men fik ikke indfriet sit ønske. Og ingen statsarbejdspladser tilfaldt Langeland i denne omgang.

”Jeg er selvfølgelig ked af det, for jeg havde da gerne set, at vi havde fået nogle statslige arbejdspladser”, siger Bjarne Nielsen.

Ifølge en befolkningsfremskrivning fra forskningsinstituttet KORA vil Langelands befolkning fortsætte med at skrumpe i løbet af de næste 10 år. I alt med 8,5 pct., mens andelen af borgere over 75 år vil nærme sig 20 pct. af alle borgere. Bjarne Nielsen tror da heller ikke seriøst på, at statslige arbejdspladser er det, der skal vende udviklingen for Langeland.

“Det, der først og fremmest vil hjælpe os, er en bedre bredbåndsforbindelse og bedre lånemuligheder for de virksomheder, der vil slå sig ned her”, siger han.

Tønders borgmester insisterer omvendt på, at placeringen af statslige arbejdspladser gør en forskel. Han trækker tråde til tidligere reformer, der er gået den anden vej.

“Man skal netop udflytte statslige arbejdspladser. For grunden til, at vi mister borgere, er, at man har lukket store statslige institutioner. Det er kasernen, sygehuset, politistationen, domstolen og seminariet. Det er sket over de sidste 10-13 år og har kostet os måske 2.500-3.000 borgere”, siger Laurids Rudebeck.

Ifølge KORAs fremskrivning vil to tredjedele af alle kommuner opleve en befolkningstilbagegang de kommende år. Blandt de hårdest ramte er foruden Tønder og Langeland også kommuner som Lolland, Kalundborg, Faaborg-Midtfyn, Assens, Struer og Skive – kommuner, der har fået få eller ingen af de statslige arbejdspladser.

Handler ikke om kommunegrænser
Ifølge professor og leder af Center for Landdistriktsforskning Anne-Mette Hjalager bør udflytningerne imidlertid ikke ses i et snævert kommuneperspektiv.

“Det kan godt være, at der ikke kommer arbejdspladser til Jammerbugt, men det gør der så til gengæld til Brønderslev, til Hjørring og til Aalborg. Så måske regner det lidt på Jammerbugt, eller måske er der nogen i Jammerbugt Kommune, der kunne interessere sig lidt for de her arbejdspladser”, siger hun.

På trods af at kommunen må gå tomhændet fra udflytningskabalen, kan der med andre ord alligevel være jobåbninger til de omkring 50 DM’ere i Jammerbugt Kommune.

“Danmark er et lille land, og afstandene er ikke vanvittige. Derfor skal du se det her i et arbejdspladsperspektiv, ikke i et kommuneperspektiv”, siger Anne-Mette Hjalager.

Heller ikke kommunalforsker og programchef ved KORA Kurt Houlberg mener, man skal lægge noget særligt i, at en række af de meste trængte kommuner er blevet forbigået.

“Ud fra en balancetankegang er der måske nogle, der er mere værdigt trængende end andre, som ser ud til at være blevet forbigået. Der kan være faglige forklaringer eller politiske, men der er også et lavpraktisk matematisk problem, for det er umuligt at tilgodese alle. I forhold til den befolknings- og jobtilbagegang, der foregår i landdistrikterne, er de 3.900 arbejdspladser jo under alle omstændigheder en dråbe i havet”, siger han.

Det er ikke lykkedes Magisterbladet at få en kommentar fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, men regeringen har forklaret, at de statslige arbejdspladser så vidt muligt skulle placeres “tæt på borgerne” og i områder, hvor der kan opnås sammenhængende faglige miljøer og synergier.

Børnerådets sekretariat skal fx flytte til Billund – Børnenes Hovedstad – mens der i Viborg etableres et Klagenævnenes Hus.

Ingen forklaringer
I mange tilfælde har medarbejderne dog ikke fået nogen forklaring på deres fremtidige placering. Det gælder fx Miljøstyrelsen, hvor 61 arbejdspladser skal flyttes til Slagelse, der også får 60 arbejdspladser fra Arbejdstilsynet.

“Vi har ikke fået nogen forklaring. Ingen ved noget for at sige det ligeud”, lyder det fra tillidsrepræsentant Morten Thjellesen, Miljøstyrelsen.

Den absolut største udflytning tegner NaturErhvervsstyrelsen sig for. Styrelsen skæres over i to dele, den ene halvdel bliver i København, mens den anden med ca. 380 medarbejdere placeres i Sønderborg Kommune. Ifølge tillidsrepræsentant Sidsel B. Meier gør de store faglige og økonomiske omkostninger det svært for medarbejderne at forstå beslutningen. Men faktum er, at de 380 medarbejdere i løbet af 2017 skal flytte ind i Augustenborg, som Statens Ejendomsselskab satte til salg tidligere på året.

”Fagligt kommer vi til at tabe rigtig meget på gulvet. Dels vil vi opleve et stort videnstab, da det for mange dygtige medarbejdere ikke vil være muligt at flytte med, dels vil det blive svært at finde kvalificerede medarbejdere til de mange ledige stillinger, som vil arbejde 1-2 år i København, indtil lokalerne i Augustenborg er klar”.

I Sønderborg synes borgmester Erik Lauritzen (A), at udflytningen er “fantastisk”. Og mens kritikere kalder regeringens tiltag symbolsk og “udkantspopulisme”, så håber Erik Lauritzen på, at de 380 nye arbejdspladser faktisk vil gøre en forskel.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch kan udflytningerne da heller ikke udelukkende ses som symbolpolitik.

“Man kan ikke sige, at det er ligegyldigt, hvad man gør, for man kan forstærke og forværre udviklingen, hvilket kommunalreformen er et rigtig godt eksempel på. Afvandringen fra landdistrikterne er voldsomt accelereret siden reformen, der var vores nuværende statsministers opfindelse. Så med det her gyder man lidt olie på vandene og sender lidt den anden vej”.