09.10.2015
Artikel

DM: Udflytning er underfinansieret

Regeringen vil bruge 400 millioner kroner på at flytte godt 3.900 statslige arbejdspladser til 38 byer i provinsen. Men pengene rækker ikke, mener DM.

Af Tobias Dinnesen og Thomas Bøttcher
Tusindvis af medarbejdere i staten overvejer deres fremtid, efter at regeringen forrige torsdag fremlagde sin beslutning om at rykke statens arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder.

I alt 3.900 arbejdspladser skal ifølge regeringen flyttes fra hovedstaden til 38 byer fordelt over hele landet.
Regeringen har reserveret 400 mio. kr. til formålet i finansloven for 2016, men finansminister Claus Hjort Frederiksen har samtidig tilkendegivet, at der kan blive tale om et større beløb.

Præcist hvad pengene kan bruges til, er endnu uklart, men finansministeren sagde under fremlæggelsen, at de enkelte styrelser selv skal afholde “de udgifter, der er til personale”.

Det afsatte beløb – ca. 100.000 kr. pr. medarbejder – skal ses i sammenhæng med, at den daværende VK-regering i en redegørelse i 2001 vurderede omkostningerne ved en udflytning til at udgøre 55.000 kr. per medarbejder. Men da VK-regeringen efterfølgende flyttede Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg, kostede det 500.000 kr. per medarbejder.
Camilla Gregersen, konstitueret formand for Dansk Magisterforening, mener, at de 400 mio. kr. er for lidt.

“Det er ikke gratis at flytte tusindvis af medarbejdere fra en ende af landet til en anden. Hvis regeringen skal lykkes med sin mission om at skubbe på væksten uden for hovedstaden, må den også være klar med en finansiering, der understøtter det sigte. Men planen virker i den grad underfinansieret”.

Mangler fokus på synergi
Også SDU-lektor Klaus Lindegaard, der har foretaget den hidtil eneste danske evaluering af udflytninger af statslige arbejdspladser, frygter, at projektet vil lide under manglende ressourcer. For skal udflytningerne tilføre lokalområderne andet end forøgede skatteindtægter fra de udflyttede job, kræver det ekstra midler, påpeger han.

“Hvis man skal have mere ud af det her end bare en ren omfordeling af arbejdspladser, så skal man dedikere ressourcer til at udforske synergieffekter mellem den statslige institution og lokale aktører og erhvervsliv”, siger han.

Og det er foreløbig ikke noget, regeringen har fokus på, vurderer han.

“Når man ser på, hvad der skal flytte ud, er det tydeligt, at det ikke alt sammen er placeret ud fra en klyngetankegang eller i forhold til den lokale erhvervsudvikling. Det ligner snarere end rodebutik. Og det er skuffende, for man risikerer at forpasse en mulighed for at få dynamiske effekter ved at forpligte institutionerne til at spille en aktiv rolle lokalt”.

DM: Skal foregå ordentligt og fair
Lars Løkke Rasmussen har afvist at give de berørte medarbejdere en jobgaranti, som DM ellers har krævet. Det friholder dog ikke regeringen fra ansvaret for at sikre, at flytningen håndteres på en ordentlig og fair måde, siger Camilla Gregersen.

“Det er en meget stor udfordring, ledere og medarbejdere i staten står over for nu. Det er helt afgørende, at udflytningen bliver håndteret med omtanke. De statslige medarbejdere, der arbejder hårdt og løser vigtige opgaver til gavn for os alle, har krav på en ordentlig håndtering af den situation, de nu står over for. Det betyder blandt andet, at medarbejderne skal have god betænkningstid, inden de beslutter sig for at flytte, jobgarantier, så de ikke står uden job kort efter en flytning, og prøveperioder, så de kan teste, om en flytning er det rigtige for dem”, siger hun og forklarer, hvad hun ser som sin og DM’s rolle over for medlemmer, som ikke vil flytte med:

“Der vil vi gå ind og forhandle nogle ordninger, som bedst muligt får dem videre i deres karriere. Her vil nogle af vores krav være outplacementforløb, karriererådgivning, kompetenceudvikling og fortrinsret til andre statslige job i hovedstadsområdet”.