09.10.2015
Artikel

Stop-borgerlighed

Af Jakob Elkjær
REDAKTØRENS KOMMENTAR

Mange af mine venner på Facebook henviser til Politiken i tide og utide. De, som er mere venstreorienterede, deler begejstret links. Og de mere højreorienterede kan tilsyneladende altid finde et eller andet at forarges over.
Jeg må tilstå, at mange af mine venner er midaldrende mediefolk. Og når jeg ser på de venner, som både er til den borgerlige side, privilegerede og mænd, så virker Politiken nærmest som en besættelse. Hver dag er der nye anledninger til blodstyrtninger og raserianfald.

Politikens dækning af Muhammedtegningerne! 12-talspiger! Politiken gør alle til ofre! Københavnere, der vil flytte til Sverige (nøj, hvor vi hader dem)! Nyttige idioter, der hjælper flygtninge! Dovne arbejdsløse! Feminister!
Tænk, hvis Politiken lukkede. Det ville sparke krykken væk under mange borgerlige debattører. Hvad skulle de stå for, hvis ikke de hver dag kunne definere sig selv som en modsætning til avisen? Som om de ved, hvad de er imod, men ikke aner, hvad de er for.

Når jeg tillader mig at belemre læserne med den iagttagelse, så er det, fordi jeg ser det som en del af en tendens. Den danske borgerlighed er blevet en nationalkonservativ stop-borgerlighed – der handler om alt det og alle dem, man er imod – nazi-islamister, regelryttere og tyveknægte.

Jeg kan ikke se, hvilke værdier de står for, men jeg ved godt, hvem de borgerliges fjender er: Godhedsindustrien, forargelsesindustrien og rundkredspædagogerne. Begreber vendes på hovedet, og pludselig er positive danske ord som medmenneskelighed, indfølingsevne, fællesskab, social forståelse og mangfoldighed suspekte.

Jeg tror, at den negative borgerlighed er forklaringen på, at vi nu har en regering, der er meget dygtig til at finde og dyrke fjenderne. Man opsøger med søvngængeragtig sikkerhed alle de gamle kamppladser. DR, bistandsorganisationerne, de varme lande, elbiler, vindmøller og miljøskatter! Og så i øvrigt uddannelserne. Var det ikke de langhårede typer på universiteterne, vi sloges med, dengang Bertel var undervisningsminister? Så lad os kalde dem for “kornfede” og slås med dem igen.

Lugter det lidt af noget, Politiken godt kan lide, så væk med det!

Men hvad står det borgerlige Danmark for i positiv forstand? Europæisk samarbejde? (nej, ikke rigtigt), fri markedsøkonomi? (måske, men arbejdskraften skal blive hjemme), menneskerettigheder? (ikke ubetinget), religionsfrihed? (ja, men muslimer er ikke rigtig velkomne), humanisme? (næ).

Den negative borgerlighed har vundet, og det koster. Danmark får elendig international omtale pga. annoncer vendt mod reelle flygtninge og en tredobling af prisen på elbiler, samtidig med at skatten sænkes på diesel.

Jeg savner positive borgerlige dagsordener. Jeg savner Uffe Ellemann og Connie Hedegaard. Jeg savner besindige borgerlige, der kan sætte både højre- og venstretosser på plads, når de begynder at undsige helt grundlæggende værdier som menneskerettighederne.

I stedet for at håne den borgerlige tyske forbundskansler og de borgerlige i Sverige for at tro på, at det frie marked kan skaffe flygtninge i job, så lad os høre nogle positive borgelige fortællinger.