09.10.2015
Artikel

Brug for stærke aktører til at give modsvar

LEDER af Camilla Gregersen

Jeg vil gerne starte med at sige tak for, at jeg er blevet valgt som formand for hele DM gældende fra 1. januar og de næste tre år. Det er en stor ære at følge efter Ingrid Stage, og jeg vil gøre mit yderste for at varetage jeres interesser.
Formandsvalget endte som et fredsvalg, men vi afholder den næste måned valg til alle de andre politiske poster i DM. Jeg vil opfordre jer til at stemme, for det har meget stor betydning, at vi får valgt dygtige og dedikerede mennesker i vores forening. DM’s styrke er jo medlemmerne, og jeg møder dagligt fantastiske medlemmer, der brænder for deres faglighed, gør en forskel på arbejdspladserne, hvor de er med til at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for kollegerne – og som bærer deres viden og engagement ind i DM til gavn for andre medlemmer. Medlemsdemokratiet er vitalt for DM – så husk at stemme om tre uger, når I får besked om, at valget åbner.

I hovedbestyrelsen og sektorbestyrelserne forholder vi os aktuelt i særlig grad til dagpengereform og finanslovens nedskæringer på uddannelse, kultur, ngo’er og forskning. Besparelserne er kortsigtede, der kan komme til at koste dyrt på sigt.

Regeringen tager med sit finanslovsforslag reelt et opgør med det videnssamfund, vi gennem flere år har bygget op i Danmark. Det er umådeligt trist at se, at regeringen ikke mener, at uddannelse indgår i kernevelfærd, og at regeringen nedsabler forskningsrådene. Vi risikerer, at besparelserne udmønter sig i fyringer af de dygtige forskere, undervisere og administrativt ansatte, som allerede er presset til det yderste. Videnssamfund? Nej, det er vist ikke visionen længere.
Besparelserne på kulturområdet vil skubbe på den prekarisering af arbejdsmarkedet, som spreder sig på arkiver, museer og forskningsbiblioteker. De mange projektansættelser og de utrygge rammer gør det svært at langtidsplanlægge arbejdet, og det vil udfordre kvaliteten og ødelægge arbejdsmiljøet. De politiske organer i DM vil gøre politikerne opmærksomme på, hvad det er, man risikerer at sætte over styr med nedskæringerne.

Også ngo’erne, hvor DM har mange medlemmer, bliver presset af finansloven. Det er paradoksalt, at regeringen i en tid med massive flygtningestrømme skærer ned på den grundlæggende udviklingsbistand. Danmark har med statsministeren i spidsen netop været med til i FN at forpligte os på at bekæmpe fattigdommen på verdensplan. Samtidig med dette foregår der en rundbarbering i bistandsniveauet. Det stritter i hver sin retning, men handlinger taler jo mere end smukke skåltaler. Det er en beskæmmende kurs, som regeringen sætter.

Oven i finansloven er der så kommet udflytning af 3.900 statslige arbejdspladser. Her deler DM visionen om at skabe akademikerarbejdspladser i hele landet, og vi har arbejdet for, at regeringen skal afsætte midler til at matche akademikere med virksomheder i hele landet, så der kan komme jobåbninger – særligt til de mange dimittender. Vi har også fået ganske få midler på finansloven til matchning, men det er slet ikke tilstrækkeligt med 5 mio. til det. Det havde været både smartere og billigere, hvis regeringen havde valgt at gå fuldt ind på denne vej til at skabe jobåbninger og vækst i hele landet frem for at bruge mindst 400 mio. på at flytte velfungerende styrelser.

Der er mange udfordringer, og vi har brug for samfundsdebat om de væsentlige emner. Viden, saglighed og brydninger af holdninger skal berige samfundet og gøre os klogere, og her har vi brug for public service, som du kan læse om inde i bladet. Men vi har også brug for stærke aktører i DM, der kan give modsvar til nedskæringsdagsordenen. Derfor er valget til de politiske organer vigtigt – godt valg til alle i DM.