Camilla Gregersen er ny formand i DM. Hun er cand.mag. i pædagogik og socialvidenskab fra RUC. I 2008 blev Camilla Gregersen ansat som konsulent i PROSA og har sideløbende været aktiv i DM.
09.10.2015
Artikel

Ufrivillige korte ansættelser er den største udfordring

38-årige Camilla Gregersen bliver ny formand for DM. Egentlig var der lagt op til urafstemning om formandsposten, men Camilla Gregersen var eneste opstillede ved fristens udløb, og dermed er valget aflyst. Magisterbladet har stillet en række spørgsmål til den nye formand.

Af Thomas Bøttcher
Hvad er din vigtigste prioritet som ny formand for DM?
Det vigtigste for mig er at være hele foreningens formand, så ingen medlemsgrupper føler sig overset eller glemt. På trods af diversiteten er der også meget, der binder os sammen – her tænker jeg på respekten for fagligheden og fokus på kvalitet i arbejdet. Jeg vil arbejde for, at DM kan være en ramme for medlemmernes faglige udvikling gennem hele livet.

Hvad er DM’s største udfordring, når det gælder medlemmernes arbejdsliv?
Mange akademikere arbejder nu ufrivilligt i midlertidige stillinger. Det er en udvikling, der har taget fart på ganske få år, og det skal vi levere et modsvar til. DM skal arbejde for, at medlemmer – der ønsker det – kan opnå fastansættelse, så der ikke opstår et akademiker-B-hold med færre rettigheder. Samtidig skal vi hjælpe dem, der starter op som freelancere eller selvstændige, og her ser jeg et stort potentiale for DM. Det er medlemmer, der bryder nyt land, og vi skal i DM arbejde for, at de får bedst mulige vilkår til at starte deres eget. Vi skal også støtte klyngefællesskaber, hvor deres fagligheder kan komme i et frugtbart samspil.

Kravet om et bedre psykisk arbejdsmiljø er en topprioritet for DM. Hvordan ser du kravet blive indfriet?

Blandt andet ved at værne om de kollektivt aftalte rammer for arbejdstid, som er vores stærkeste håndtag til at løfte alle medlemmer, og som er under stort pres. Vi har nok grænseløst arbejde og rigelige udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø på både private og offentlige arbejdspladser, hvor arbejdsintensiteten er stigende, og hvor der ikke er nok tid til at løse arbejdsopgaverne.

DM’s hovedbestyrelse lægger igen i år op til, at DM’s reservefond skal dække underskud på DM’s budget. Hvad mener du om det?
Det er ikke sådan, at hovedbestyrelsen bare dækker underskud med midler fra reservefonden. Vi vælger i år, at reservefonden kan finansiere vores tillidsrepræsentantuddannelse, idet vi betragter det som aktiviteter inden for fondens formål, som bl.a. er konflikthæmmende initiativer. Hertil kommer, at fondens afkast kan anvendes til særlige projekter, der har til formål at styrke interessevaretagelsen i DM. Sådan tænkes reservefondens midler anvendt i det budgetforslag, som hovedbestyrelsen skal tage stilling til, og det står jeg fuldt ud inde for.

Demokratiet i DM fylder og koster. Men til hovedbestyrelsesvalget kan man som medlem kun stemme inden for sin egen sektor og ofte kun på én prioriteret liste. Og nu er du selv blevet formand som eneste kandidat. Har medlemmerne et reelt valg?
Vi har haft en vedtægtsproces, som har resulteret i, at man nu kun kan stemme inden for sin egen sektor. Det håber jeg faktisk kan blive et fremskridt, for det var meget trættende, hvordan sektorerne før sloges om at profilere sig op til valgene. Selv om der er prioriterede lister, kan der godt blive valgt andre ind end de øverste på listen – men det kræver en høj stemmeprocent, og at medlemmerne stemmer personligt. Så det er stadig op til medlemmerne, hvem der bliver valgt ind. I forhold til formandsposten havde jeg faktisk troet, at der ville komme andre kandidater. Men hele hovedbestyrelsen endte jo faktisk med at være stillere for mig til valget, så jeg må tolke det som en bred opbakning. Jeg synes, at vi skal værne om og udbygge demokratiet i DM, så vi medlemmer kan stå inde for og påvirke foreningens prioriteringer. Den nye hovedbestyrelse skal bl.a. arbejde med, hvordan medlemmer kan få indflydelse gennem nogle mere uformelle fora ved siden af den eksisterende struktur med valgte bestyrelser.

DM har det seneste par år brugt mange penge på at hverve studerende med henblik på medlemsvækst. Har strategien båret frugt?
Jeg mener, vi skal organisere de studerende allerede under studiet, for det er voldsomt svært at få dem organiseret senere, når de er spredt ud på eksempelvis små arbejdspladser uden tillidsrepræsentanter. Vores eneste mulighed er derfor at organisere de studerende, inden de færdiggør deres studium. Men det er jo ikke godt nok bare at hverve de studerende – vi skal varetage deres interesser, allerede mens de har studiejob, så de kan opleve værdien i at være med i en fagforening. Grundlæggende handler det jo om at vise styrken i at være organiseret.

Du er medlem af Enhedslisten. Vil du føre enhedslistepolitik i DM?

Jeg er ikke partipolitisk aktiv og har valgt at bruge mine kræfter i fagforeningsarbejdet. Men jeg har altid tænkt politisk. Jeg tror, det kommer af en barndom i et meget beboeraktivt kvarter i Aarhus, hvor mine forældre etablerede beboerhus og byggelegeplads. Det gav mig indtryk af, at man kan forandre verden i stedet for at acceptere tingenes tilstand. DM har selvfølgelig en masse politiske mærkesager omkring arbejdsliv, uddannelsespolitik og ligestilling. Det skal vi fortsætte med, for det er DM’s dna, men vores holdninger er ikke partipolitiske.