11.09.2015
Artikel

Forældet dagpengesystem for A-kassens B-hold

De er innovative, selvstændige og alt det, samfundet normalt råber på. Alligevel bliver højtuddannede uden traditionelt 8.00 til 16.00-arbejde straffet i dagpengesystemet. Det er dagpengesystemets største udfordring, påpeger eksperter.

Af Pernille Siegumfeldt
De er 100 pct. fleksible, befinder sig ofte i den faglige superliga og arbejder mere end fuld tid. De betaler af egen lomme, når de er syge eller skal på efteruddannelse – og arbejdsgiverne er vilde med at hyre dem. Men for den voksende gruppe af akademikere, der ikke har traditionelle 8.00 til 16.00-job, er dagpengesystemet godt i gang med at miste sin relevans.

Som illustreret i en række konkrete eksempler her i bladet spænder a-kassereglerne i mange tilfælde ben, fx for de selvstændige, de honorarlønnede, dem på korte kontrakter, de timebetalte, freelancerne, iværksætterne og de projektansatte på korttidskontrakter.


Bureaukrati og et uigennemsigtigt regelsæt betyder, at de ender på a-kassens B-hold med ringere forsikringsvilkår end almindelige lønmodtagere.


Vil man undgå, at den voksende gruppe af akademikere i atypiske ansættelser helt vælger at droppe deres a-kasseforsikring, skal systemet gøres meget mere fleksibelt, så man løbende kan optjene dagpenge. For eksempel arbejder Dagpengekommissionen med en model 3, hvor én måneds beskæftigelse kan udløse to måneders dagpengeret i op til maksimalt to år.

Og den type fleksibilitet er der mange gode grunde til at satse på, mener blandt andre professor i samfundsvidenskab med speciale i velfærd på RUC Bent Greve.

“Det er ofte højtuddannede og meget motiverede mennesker, der har indrettet deres arbejdsliv på det moderne arbejdsmarkeds vilkår, fordi de gerne selv vil det, eller fordi det er der, arbejdet er. Som systemet er i dag, bliver de nærmest straffet for at være innovative. I stedet burde vi sikre, at de – på lige fod med almindelige lønmodtagere – har et fornuftigt sikkerhedsnet”, siger professor Bent Greve.

At skabe sit eget
Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), mener ligesom RUC-professoren, at det vil være en katastrofe for samfundet, hvis ikke reglerne er så gode og fleksible, at det kan betale sig at forsikre sig.

“I så fald vil der både være akademikere og andre, der melder sig ud af deres a-kasse. Produktet passer ikke godt nok til dem længere, og så bliver det ganske enkelt en alt for dyr forsikringsordning”, forklarer AE’s direktør.

Konsekvensen bliver et skarpt opdelt arbejdsmarked, siger Lars Andersen.

“Vi får et gyldent elitehold med lange opsigelsesvarsler, gode sundhedsordninger og ordentlige forsikringer, mens der bliver endnu længere ned til de løstansatte, der må leve med usikre løn- og ansættelsesforhold og være dårligere stillet, hvis de bliver syge eller mister deres indtægt”, uddyber han.

På et punkt er Bent Greve og Lars Andersen enige med finansminister Claus Hjort Frederiksen: Hensigten med et mere fleksibelt dagpengesystem må aldrig være at gøre det muligt for folk at kombinere indtægt og dagpenge i al evighed.
Men det er heller ikke det, akademikere i atypiske ansættelser efterspørger. Tværtimod, understreger Karen Noeberg, formand for gruppen af freelancere og selvstændige i DM. Karen Noeberg er træt af politikere, der rejser rundt med fortællingen om, at dagpenge bare er en behagelig sovepude.

“Der er rigtigt langt imellem dem, der ikke vil give deres højre arm for et job. Men regulære job er der bare for få af. Og alligevel opererer dagpengesystemet med en absurd og enstrenget forestilling om, at alle ledige skal kaste sig ud i den håbløse kamp om de få faste job, der er, når en del hellere vil bruge kræfter på at skabe deres eget”, siger Karen Noeberg.

“At være jobskabende og i starten af sin karriere betyder bl.a., at man må sige ja til det, der byder sig, nogle timers arbejde her og en freelanceopgave der. Men i stedet for at understøtte folk, der selv prøver at skabe sig et arbejdsliv, så sætter dagpengesystemet bureaukratiske forhindringer op”, siger Karen Noeberg.

Markedet vokser
Der findes ingen præcise tal for, hvor mange akademikere, der arbejder som løstansatte. Af den samlede arbejdsstyrke anslås det, at 15 procent er ansat på usikre vilkår. OECD-tal for Danmark i perioden 2011-2012 viser, at hver 10. på det tidspunkt var i en tidsbegrænset ansættelse, og EU-tal fra perioden 2008-2014, hvor den økonomiske krise buldrede løs, bekræfter, at antallet af deltidsansatte steg kraftigt blandt folk med mellemlange og lange videregående uddannelser. Lagt sammen med den rekordhøje dimittendledighed peger alle indikatorer på, at markedet for korttidsansættelser fortsat vil være i vækst.

Det siger professor Bent Greve fra RUC.

“Dagpengesystemet skal ses i den sammenhæng, og man må ikke blive for optaget af at skrue isoleret på enkelte ydelser og genoptjeningsperioder. Derfor er det også absurd, at dagpengesystemet efter reformen ikke må koste mere, end det gør i dag. Det har nogle rigtigt positive sider, fx at arbejdsløshedsforsikringerne er med til at udjævne konjunkturudsvingene. Det er uhyre vigtigt, hvis man altså har som mål at bevare velfærdssamfundet”, siger professoren. Og tilføjer, at der jo ikke mindst også er det menneskelige aspekt ud over det samfundsøkonomiske.

“Vi undgår flere splittede familier, flere tvangsauktioner og flere børn, der uforvarende kommer i klemme, end højst nødvendigt”, siger Bent Greve.

Smidige specialister
Man behøver ikke at rejse længere end til vores nabolande for at finde arbejdsmarkeder, som er langt mere stivnede, og det er heller ikke nogen ønskesituation for arbejdsgiverne, supplerer direktør Lars Andersen.

“Virksomheder og organisationer er jo også afhængige af den smidighed i arbejdsstyrken, som dagpengesystemet medvirker til at skabe”, siger Lars Andersen.

Han bakkes op af Karen Noeberg fra DM:

“Det er blandt freelancere og selvstændige, at du finder svaret på arbejdsmarkedets stigende behov for fleksibel arbejdskraft: Højtuddannede specialister med projektledererfaring og stor analytisk kapacitet i tillæg til en historisk, sproglig, samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig universitetsbaggrund. Folk, der kan løse komplicerede opgaver på timebetaling, og som kan hyres ind med dags varsel. De skal ikke stækkes. Det er systemet, der skal tilpasse sig dem”.