11.09.2015
Artikel

DM på sagen

Af Lisbeth Ammitzbøll
Fyring af gravid tryllet væk
En ngo-organisation med mange forgreninger nedlægger et center og fyrer blandt andre en gravid medarbejder. Da hun kontakter sin fagforening, er det for at få mere at vide om barselsdagpenge.

DM’s konsulent synes dog, at selve fyringen bør ses efter i sømmene. Når en gravid medarbejder bliver afskediget, er bevisbyrden omvendt. Arbejdsgiveren skal kunne bevise, at fyringen er allersidste mulighed. Den gravide DM-kvinde finder dog ud af, at flere af hendes kolleger er overflyttet til andre afdelinger og har fået job, som også hun kan bestride. Altså var fyringen ikke den sidste mulighed. DM’s konsulent forklarer arbejdsgiveren i en venlig, men bestemt tone, at fyringen dermed er ulovlig.

Og så sker miraklet.

To nye stillinger dukker op, og arbejdsgiver synes, at den ene stilling passer vældig godt til den fyrede medlems faglige profil.

Simsalabim!

DM’s medlem er ikke fyret alligevel.

Bachelor fik tillæg
En kommune ansætter en bachelor i et deltidsjob og tilbyder AC-skalaens løntrin 1 uden tillæg. Mere skrabet kan det ikke blive.

DM gør arbejdsgiver opmærksom på, at bacheloren har et års anciennitet og derfor hører hjemme på trin 2. Dertil kommer, forklarer DM, at der til den type stilling hører et rådighedstillæg.

Nej, svarer kommunen, det er ikke nødvendigt, for bacheloren behøver ikke at stå til rådighed. Et argument, som adskillige af DM’s lønforhandlere har hørt før.

Men sådan hænger sagen ikke sammen.

Et rådighedstillæg følger stillingstypen – administrativ generaliststilling – og DM’s medlemmer har haft ret til rådighedstillæg siden 2008, hvor man betalte for den ret ved overenskomstbordet. I 2012 blev retten udvidet til også at omfatte bachelorer. Også udvidelsen var en del af overenskomsten med regioner og kommuner.
Derfor er det ikke op til den enkelte kommune at sige ja eller nej til rådighedstillæg. DM’s medlem har krav på sit tillæg.

Et faktum, som kommunen nu har accepteret.

Fyret tre dage før jobstart
Et medlem af DM bliver tilbudt et job som mentor i et nyt projekt inden for psykiatrien. Fra regionen modtager hun en ansættelseskontrakt og et velkomstbrev med en beskrivelse af hendes introduktionsforløb. Hun er glad. Desværre kun i kort tid. Tirsdag aften, inden hun skal begynde sit nye job om fredagen, bliver hun ringet op af projektets leder. Hun er ikke ansat alligevel. Projektet mangler penge.

Men sådan må en arbejdsgiver ikke opføre sig. En aftale er en aftale, og aftaleloven gælder også for ledere i danske regioner.

DM går ind i sagen. Lederen beklager fejlen, og parterne er enige om, at ansættelsen er en realitet. Som forventet bliver DM’s medlem derefter opsagt. Egentlig kunne regionen slippe med 14 dages opsigelsesvarsel, fordi opsigelsen falder i prøvetiden, men DM’s konsulent får forhandlet næsten to måneders ekstra opsigelsesvarsel, hvor medlemmet får løn og er fritstillet. Alt i alt en høj udgift for regionen til en medarbejder for 0 arbejdsdage.

En langt højere pris blev dog betalt af DM’s medlem i en anden valuta. Hendes jubel over det nye job blev afløst af dyb skuffelse.

Op på AC’s skala
Akademikernes lønskala fastsætter lønnen for akademikere. Lyder det enkelt? Ikke helt. I hvert fald ikke hvis man er kommunal arbejdsgiver med et presset budget.

Et DM-medlem bliver tilbudt et fast job på fuld tid som boligsocial medarbejder. Jobbet har akademisk indhold, og DM’s medlem er cand.pæd.pæd.psych. og altså akademiker. Men kommunen kan ikke se hendes cand. for bare pæd.pæd. og tilbyder hende en løn efter overenskomst med Socialpædagogisk Landsforbund.

Det er ikke rimeligt, siger DM, og holder fast i cand. Hvis man ansætter en akademiker til akademisk arbejde, skal lønnen følge Akademikernes lønskala.

Kommunen bøjer af og anerkender DM’s krav. I kroner og øre gør det en forskel for DM’s medlem på næsten 900 kroner om måneden plus sikkerhed for, at hendes lønstigning vil følge AC-trinene i de kommende år. Hun er også sikret en højere pensionsprocent. Sidst, men ikke mindst, kan hun nu gå på arbejde med bevidstheden om, at hendes akademiske kompetencer bliver anerkendt.

Tjek din nye arbejdsplads
Bliver du tilbudt et job på et museum eller anden kulturel institution, så husk at tjekke, om din nye arbejdsplads er en selvejende institution.

Et medlem af DM tror, at hendes kommende arbejdsplads er kommunal, men da hun sender sin kontrakt ind til DM til gennemsyn, tænder en konsulent alle advarselslamperne.

Arbejdspladsen er en selvejende institution, og det svarer til en privat virksomhed. I praksis betyder det, at overenskomsten for akademikere ansat i kommunerne ikke gælder. Derfor har DM’s medlem ikke ret til fem ekstra feriefridage, betalt frokost, omsorgsdage, barns sygedage eller fuld løn under barsel. Hun er heller ikke sikret en minimumsløn eller en fast pensionsprocent.

DM’s konsulent råder hende derfor til at få alle rettigheder skrevet ind i kontrakten.