21.08.2015
Artikel

Tag til genmæle!

LEDER af Ingrid Stage

Når denne leder læses, har jeg kun få dage og opgaver tilbage som formand for DM. Det har fået mig til at tænke tilbage over årene og udviklingen, siden jeg blev formand i januar 2001.

En af de første ledere, jeg skrev, handlede om den tiltagende fremmedfjendske og nationalistiske tone i den danske politiske debat. Retorikken var mig fremmed, og det var mit synspunkt, at DM som internationalt og samfundsorienteret organisation med indsigt i kulturel og sproglig mangfoldighed og med mange medlemmer i humanitære ngo’er måtte gå imod disse tendenser.

Lederne havde hidtil været nærmest anonyme, men jeg ønskede mit eget navn under lederen for ikke at tage andre til indtægt for en holdning, som af nogle måske kunne opfattes som (parti-)politisk. Skillelinjen mellem, hvad der er legitim fagpolitik, og hvad der tenderer samfundspolitiske holdninger, er ikke altid let at trække. Problemstillingen har ofte udløst diskussioner i DM, selv om vi er fuldstændig enige om, at vi er og altid skal være partipolitisk uafhængige.

Her 14½ år efter må jeg så konstatere, at den negative tone om indvandrere og flygtninge blot er blevet værre og aktuelt når uanede skingre, ja absurde højder. Og jeg vover derfor igen at tage til genmæle mod den hetz, der i dele af offentligheden drives mod alt, hvad der ikke opfattes som traditionelt dansk. Samtidig er der sket noget meget bemærkelsesværdigt og uendeligt trist i anvendelsen af vores danske sprog. Ikke alene florerer underlige anglicismer og ureflekterede overtagelser af termer og vendinger hentet fra den dominerende politiske og økonomiske politik i de angelsaksiske lande.

Men gode danske ord som medmenneskelighed, indfølingsevne, fællesskab, social forståelse og kulturel mangfoldighed bliver nu i mange sammenhænge anvendt med en negativ konnotation og bruges sammen med nedsættende betegnelser som godheds- eller forargelsesindustri om mennesker og organisationer, der ønsker at hjælpe de mest udsatte og folk i nød. At det samtidig af vores regering vurderes som en vigtig opgave at ødelægge vores internationale omdømme som et humanitært samfund i udenlandske medier, bør for mig at se få også fagforeninger, der som DM ønsker at opretholde politisk uafhængighed, til at gå ind i en modoffensiv.

For det er jo ikke til fordel for DM’s medlemmer, at vi isolerer os og lukker os inde bag en nationalistisk selvtilstrækkelighed. Internationale konflikter og katastrofer påvirker os, og Danmark bør udnytte den faglige viden om andre kulturer og sprog, som mange af vores medlemmer besidder. Det er en indsigt, som vores politikere med fordel kunne inddrage, når Danmark skal bidrage til løsninger på internationale problemer. Samtidig bliver det arbejdsmarked, vores nuværende og kommende medlemmer skal virke på, i stigende grad et udpræget globalt marked. Ethvert forsøg på at lukke verden og andre kulturer ude er derfor ikke bare inhumant. Det er dumt og kortsigtet og vil gå ud over den vækst, som politikere af enhver farve hylder som det ypperste mål.

Det er mit håb, at min fagforening altid vil gå foran i kampen mod uvidenhed og fordomsfuldhed og have mod til at tage den vanskelige og til tider kontroversielle debat om skillelinjen mellem legitim og fagpolitisk samfundskritik og rent politiske udmeldinger. Det kan ikke undgås, at man indimellem utilsigtet kommer til at provokere medlemmerne, men som fremtidigt menigt medlem vil jeg foretrække det frem for den rene mainstream. Nu takker jeg af. Jeg har været utrolig stolt over at have fået lov til at være talerør for DM’s vidende og kritiske medlemmer i mere end 14 år. Men det er med glæde, jeg overlader posten til yngre kræfter, som både har sans for at bevare det gode DM og gennemføre de nødvendige fornyelser i en turbulent og omskiftelig verden. Alle DM’s medlemmer ønskes hermed alt godt i fremtiden.