21.08.2015
Artikel

Presset kommer indefra

Egne forventninger og ambitioner er den mest udbredte stressfaktor hos over hver tredje studerende i ny undersøgelse fra DM. Men selv om presset kommer indefra, skal universiteterne være med til at bekæmpe det.

Af Pernille Siegumfeldt

De studerende er deres egen værste fjende.

Egne ambitioner og forventninger samt problemer med at koble af mentalt er de to største stressfaktorer blandt de medlemmer af DM’s studentersektion, som har besvaret en stor studiestartsundersøgelse.

For hver tredje studerende – 34 procent – er presset indefra en større stressfaktor end både tidspres, pres fra den kontroversielle fremdriftsreform, bekymring for arbejdsløshed og forventninger fra familie og venner. Knap hver femte svarer, at den store stress­faktor på studiet er følelsen af ikke at kunne koble af mentalt og holde helt fri.

Studenterrådgivningen, der indsamler data på henvendelser fra alle universiteter, oplever, at de unge er blevet hårdere ved sig selv i kølvandet på finanskrise og en voksende akademikerarbejdsløshed.

“I forvejen kæmper universiteterne med en usund præstationskultur. Den får så lige en ekstra sjat benzin, når konkurrencen om job også bliver hårdere. Og hvis man som studerende befinder sig i et tomrum, hvor man måske både får for lidt feedback fra sine undervisere og vejledere, og man heller ikke føler, at man kan være åben og ærlig over for sine medstuderende, så spinner det ud af kontrol for nogle”, forklarer Anna Sillemann, der er psykolog ved Studenterrådgivningen.

Uklare forventninger
Selv om presset kommer indefra, må det ikke blive de studerendes eget problem. For en del af problemet bunder i frygten for ledighed, mener DM Studerendes formand, Frederik Thordal.

“En del af presset kommer af aldrig at vide, om man nu også har gjort nok for at gøre sig attraktiv på arbejdsmarkedet. Det er et kæmpe problem, at studerende ikke kan regne med at have gjort nok, hvis de “bare” har høje karakterer på kandidatbeviset. Der er en evig konkurrence om at pynte på cv’et, og det er diffust, hvornår forventningerne er indfriet. Jeg tror, at mere praksisnær undervisning kan være en del af svaret, for så bliver arbejdsmarkedsrelevansen til en del af studiet”, siger Frederik Thordal.

Gitte Henchel Madsen, der leder Studie- og karrierevejledningen på SCIENCE på KU, er enig med DM Studerendes formand.

“På universiteterne kan forventningerne tit føles uklare. Det er stressende at ville være god, når man ikke helt ved, hvornår og hvordan man præsterer godt og godt nok. Og så er de unge vildt optaget af at skulle være dygtige, at finde den rigtige retning hurtigt, ikke at være for gamle og ikke være for lang tid om deres uddannelse. De føler sig nogle gange bagud, allerede når de begynder”, forklarer Gitte Henchel Madsen.

Brodden af bekymringerne
Prodekan for uddannelse på KU humaniora, Jens Erik Mogensen, mener, at studiefremdriftsreformen og en stramning af andre rammevilkår har medvirket til at øge de studerendes pres på sig selv.

“Der er vilkår, vi som uddannelsesinstitution ikke kan gøre så meget ved. Men jeg medgiver, at vi ikke tidligere fra universitetets side har haft fokus nok på, hvordan vi håndterer en ungdomskultur, som er blevet benhård, og hvor de unge presser sig selv til det yderste. På humaniora har vi, i samråd med de studerende, valgt at afsætte ekstra midler og arbejde intenst med det psykosociale arbejdsmiljø de næste tre år. Og vi gør alt for at få bugt med de mange historier om, at arbejdsløshedskøen er uendelig. På den måde prøver vi at tage brodden af de bekymringer, som kan få vores unge til at spidse albuerne unødigt”, forklarer Jens Erik Mogensen.