21.08.2015
Artikel

Økonomer og jurister har magten

Djøf’ere indtager mere end 60 procent af pladserne i kommissionerne under Thorning, Løkke og Fogh. Ekspertudvalgene kunne være meget bredere sammensat, påpeger professor, der forsker i området.

Af Martin Ejlertsen

Økonomer, politologer, jurister og dommere er skiftende regeringers foretrukne eksperter, uanset om Danmark har en Venstre-ledet eller en socialdemokratisk regering. Det står klart, når man tager et nærmere kig på de eksperter, som regeringen vælger til at kulegrave et område. Djøf’ere er typisk både formænd og besætter langt de fleste menige pladser i de beslutningsforberedende udvalg og kommissioner.

Magisterbladet har foretaget en gennemgang af de 27 kommissioner, der har udarbejdet nummererede betænkninger i Helle Thorning-Schmidts regeringstid. De nummererede betænkninger anses normalt som de mest væsentlige af eksperter.

Her indtager økonomer, jurister og cand.scient.pol.er 52 procent af de 349 pladser, mens dommere indtager 40 pladser eller 11 procent. Dermed sidder eksperter med en typisk djøf-baggrund samlet på 63 procent af pladserne i den tidligere regeringens kommissioner. Hovedparten af de resterende pladser indtages af direktører fra private og offentlige selskaber og politikere. Historikere, sociologer, biologer og andre med en klassisk magisterbaggrund har således kun fået tildelt 10 pladser, eller hvad der svarer til tre procent.

Thornings regering fortsatte dermed udviklingen, hvor djøf’eren er centraladministrationens og skiftende regeringers foretrukne ekspert, forklarer professor ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen.

“Der er en overvægt af djøf’ere i kommissioner og udvalg. Økonomer og folk med forvaltningsforstand spiller en relativt stor rolle, fordi de økonomiske spørgsmål ofte fylder meget. Jeg er sikker på, at udvalgene kunne være bredere sammensat”, siger Peter Munk Christiansen.

Han forsker i området og opgør hvert femte år, hvor mange udvalg og kommissioner der har været nedsat i perioden. Han har desuden kortlagt, hvilke eksperter der sad i kommissionerne under Fogh og Løkke. Det viser samme mønster.

Fra 2001 til 2009 under henholdsvis Foghs og Løkkes lederskab blev der nedsat i alt 79 kommissioner, der udarbejdede nummererede betænkninger. Heri sad 621 ekspertmedlemmer, hvoraf 317 var økonomer, cand.scient.pol.er eller jurister, og 211 var dommere. Dermed havde 85 procent djøf-baggrund. 50 medlemmer havde medicinsk, teknisk og naturvidenskabelig baggrund, mens 42 var humanister – og altså typisk magistre – hvilket svarer til syv procent af den samlede ekspertskare i kommissionerne.

Mærkbar snæverhed
Antallet af magistereksperter i udvalg og kommissioner ligger altså under henholdsvis Thornings, Løkkes og Foghs lederskab på mellem 3 og 7 procent, mens antallet af djøf’ere ligger på op til 63-85 procent.

At de nedsatte udvalg og kommissioner er snævert centreret omkring djøf’ere, sikrer ikke nødvendigvis de bedste resultater. Det påpeger adm. direktør i Sund & Bælt, Leo Larsen. Han er magister og bl.a. tidligere departementschef i Miljø- og Energiministeriet. Og så har han siddet for bordenden som formand for en række af skiftende regeringers nedsatte udvalg og kommissioner – heriblandt den i medierne meget omtalte Trængselskommission og det såkaldte Leo Larsen-udvalg, der handlede om milliardinvesteringer i beskæftigelse og infrastruktur.

“Djøfiseringen er fremherskende i kommissionerne, hvilket skyldes det store fokus, der er på omkostningseffektivitet i dag”, siger Leo Larsen.

Når djøf’erne indtager så mange pladser rundt om bordene i de nedsatte kommissioner og udvalg, så skyldes det ifølge den tidligere departementschef ikke mindst sammensætningen i Folketinget og centraladministrationen, som også afspejler sig direkte i kommissionerne.

“Man rekrutterer meget traditionelt eksperter inden for de kendte cirkler, og her er der en overrepræsentation af djøf’ere. Det er en tendens, man ser i de fleste ministerier, hvor ledelseslagene er domineret af cand.scient.pol.er, økonomer og jurister”, siger Leo Larsen.

Eklatant fravær
Det er et problem, at der ikke er flere videnspersoner fra humaniora og naturvidenskab med i de nedsatte udvalg og kommissioner. Det siger formand for DM, Ingrid Stage.

“Fraværet har jo været helt eklatant på uddannelsesområdet. Produktivitetskommissionen udtalte sig om uddannelsernes værdi ud fra et rent livslønsperspektiv og en snæver definition af produktivitet. Selv Kvalitetsudvalget, der skulle komme med forslag til forbedring af uddannelseskvaliteten, var uden danske uddannelsesforskere eller repræsentanter fra naturvidenskab og humaniora”, siger Ingrid Stage.

Hun har for nylig selv siddet med i henholdsvis Barselskommissionen og Whistleblowerkommissionen, som hun kalder “syltekrukker”. Værst var ifølge hende Barselskommissionen. For den producerede faktisk rigtig megen solid viden om, hvordan mere øremærket barsel kan bidrage til mere ligestilling.

“Det var ret chokerende, at al tanke om lovgivning om mere øremærket barsel blev aflyst få dage før offentliggørelse af rapporten. Det er uanstændigt at bruge travle og vidende menneskers tid på den måde og da også spild af ressourcer i styrelserne”, siger hun.

Magistre fravælges
At den lille skare af udvalgseksperter fra magteliten er så nøje udvalgt og går igen i de tilbageværende kommissioner, betyder, at det er bestemte logikker og anskuelser, som præger kommissionerne. Det er et problem, hvis man har en forventning om, at kommissionerne skal bringe samfundets viden i spil, forklarer forsker fra Sociologi på Københavns Universitet Christoph Houman Ellersgaard.

“Kommissionerne bringer den viden, der er spiselig for magten, i spil. Derfor bliver arbejdet i kommissionerne udtryk for en ekspertviden, der er opmærksom på ikke at træde nogle stærke interesser over tæerne, hvormed man misser muligheder for at få andre typer af perspektiver med”, siger Christoph Houman Ellersgaard.

Han er medforfatter på et nyt, omfattende netværksstudie, som kortlægger de 423 mest magtfulde danskere. Denne magtelite sidder tungt på udvalgsposterne, og magten udfordres dermed ikke.

“Det er begrænset, hvor mange nye ideer der kommer frem i kommissionsarbejdet, for det er de samme mennesker, man spørger hver gang. Denne konservative udvælgelse af eksperter sikrer, at det er de samme ideer, der går igen og igen. Magten og privilegierne udfordres dermed ikke”, siger Christoph Houman Ellersgaard.

Peter Munk Christiansen forklarer, at der i de nedsatte udvalg og kommissioner er rigtig mange gengangere. På Aarhus Universitet er der en “kommissærgang”, hvor der sidder folk som Nina Smith, Torben M. Andersen, Bo Sandemann Rasmussen og Michael Svarer.

“Det er nogle af dem, som skiftende regeringer elsker at have inde som eksperter”, siger Peter Munk Christiansen.

I dagens politik er der ofte en tæt relation, i forhold til hvilke svar der skal gives på bestemte spørgsmål.

“Regeringen sørger selvfølgelig for at vælge eksperter, der ligger nogenlunde på linje med det, man gerne vil høre. Og nogle eksperter går meget ofte igen”, siger Peter Munk Christiansen.

Uddannelsesbaggrund spiller en stor rolle for, om man vælges eller fravælges til udvalgs- og kommissionsarbejde. Ligesom det ender med at spille en stor rolle for, hvilke konklusioner det enkelte udvalg eller den enkelte kommission kommer frem til.

“Det største problem er, at man forsøger at bilde folk ind, at arbejdet er udført af uafhængige eksperter, hvor det så i virkeligheden er et arbejde, som har været underlagt en subtil form for politisk styring”, siger Peter Munk Christiansen.

Udvalg og kommissioner 2012 til 2015

  Kommissioner   Medlemmer Djøf’ere  Magistre  Direktører/politikere  Andre 
 2012   7  85  69  2  10  4
 2013  8*  115  44  5  21  45
 2014  6  74  45  2   14  13
 2015  6  75  62  1  1  11
 I alt  27  349  220  10  46  73

Note: *I en kommission (nr. 1537 fra 2013) var navne ikke oplyst på medlemmerne. Derfor indgår antallet fra denne kommission ikke i den samlede optælling af eksperter i Magisterbladets optælling.

Kilde: Nummererede betænkninger, Det Administrative Bibliotek under Det Kongelige Bibliotek

Eksperter i udvalg og kommissioner fra 2001 til 2009

   317 djøf’ere
   211 dommere
   50 medicinske, tekniske og naturvidenskabelige repræsentanter
   42 humanister
 I alt
 621 ekspertmedlemmer

Kilde: Peter Munk Christiansen, professor Aarhus Universitet, optælling hvert 5. år