12.06.2015
Artikel

Hvad med magistrenes mærkesager?

Om en uge bliver det afgjort, om Danmark svinger til højre eller venstre. Magisterbladet jagter et svar på, hvad der sker med DM-mærkesager som dagpenge, fremdriftsreform og jobskabelse efter valget. Både S og V tøver med at melde klart ud.

Af Signe Bjerre
Mens SF og De Radikale slås om, hvorvidt dagpengesystemet skal lempes eller strammes, træder både Socialdemokraterne og Venstre vande. Kampen om vælgerne er i fuld gang, og kloge af skade er begge de store partier forsigtige med at komme med konkrete bud på, hvad de vil gøre.

Dagpengeproblematikken har været et centralt emne i hele valgperioden. Men spørgsmålet er, hvilke ændringer der kommer til at ske med dagpengesystemet, hvis henholdsvis blå eller rød blok vinder valget.

For mange akademikere er det et vigtigt spørgsmål. Arbejdsløsheden blandt nyuddannede magistre er helt oppe på 30 pct., og blandt dem, der har et arbejde, er tryghedselementet afgørende, i forhold til hvordan man agerer i sit arbejdsliv.
“For mig at se er en af de allerstørste udfordringer på arbejdsmarkedet lige nu, at dagpengesystemet ikke er tilpasset det moderne, fleksible arbejdsmarked – hverken for dem på eller uden for arbejdsmarkedet”, siger formand for Danmarks Magisterforening Ingrid Stage og peger blandt andet på, at dimittenders vej ind på arbejdsmarkedet ofte går via en lang række korte ansættelser, der ikke sikrer dem dagpengeret.

Genoptjeningskravet er i spil
Venstre har hidtil stået fast på, at der ikke vil blive ændret på dagpengereformen, hvis partiet kommer til magten igen. Heller ikke, selv om Dansk Folkeparti ad flere omgange har krævet et mere lempeligt dagpengesystem med en forlængelse af den nuværende dagpengeperiode. Dagpengereformen blev vedtaget i 2010 af VK-regeringen med støtte fra både Dansk Folkeparti og De Radikale, og ifølge Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, har den været god for samfundet:

“Reformen virker fint, som det er nu. Vi kan jo se, at folk kommer hurtigere i arbejde. Derfor mener vi ikke, at der er behov for at ændre på dagpengereformen”, lød det fra Hans Andersen (V) for blot et år siden.

I løbet af de seneste ugers valgkamp er tonen dog blevet en anden. Nu er Venstre villig til at se på genoptjeningskravet til dagpenge, så længe dagpengesystemet ikke bliver dyrere.

“Jeg mener, at den dagpengereform, vi har lavet, var rigtig og nødvendig i en situation, hvor vi skulle have Danmarks økonomi på fode. Men hvis dagpengekommissionen kan komme med nogle gode bud på, hvordan vi kan justere den inden for de nuværende økonomiske rammer, vil vi være meget åbne over for det”, siger Hans Andersen (V) til Magisterbladet.

Udmeldingen kommer, efter at DF og SF har givet hinanden håndslag på, at partierne vil fremsætte krav til den kommende statsminister om en halvering af genoptjeningsperioden.

Venstre er klar til at se på, om man fremover skal lade job af kortere varighed tælle med i genoptjeningsperioden. Men hvordan de vil gøre det, og om de vil følge SF og Dansk Folkepartis krav om at nedsætte genoptjeningsperioden, ønsker de ikke at melde ud.

“Vi forholder os ikke til Dansk Folkepartis krav, men afventer og ser, hvad dagpengekommissionen anbefaler, når de er færdige med deres rapport til efteråret. Det kunne bl.a. være, at der skulle være et større incitament til at tage et job af kortere varighed i forhold til at genoptjene dagpenge”, siger Hans Andersen (V).

Nægter at lægge sig fast
Socialdemokraterne har længe annonceret, at de ønsker et nyt og bedre dagpengesystem, hvor reglerne for genoptjening bliver nytænkt. Men ligesom Venstre tøver Helle Thorning-Schmidt med at melde ud, hvordan de konkret vil gøre det, og taler i stedet om “fornyelse”, “nytænkning” og “forbedring” af reglerne for genoptjening.

Meget tættere kommer vi ikke, da Magisterbladet beder Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, om at uddybe, hvordan partiet vil forbedre dagpengesystemet:

“I forhold til genoptjeningsretten skal vi gøre det mere fleksibelt, så det bliver lettere at genoptjene dagpengeretten ved eksempelvis vikariater og korte projektansættelser”, lyder svaret.

Én ting står dog fast: Ligesom hos Venstre er det afgørende for Socialdemokraterne, at ændringerne ved dagpengesystemet ikke bliver dyrere, end det er i dag. Der bliver derfor næppe tale om hverken en halvering af kravet til genoptjening eller om en treårig dagpengeperiode.

“Vi har de penge, vi har. Dagpengesystemet må ikke blive dyrere. Og målet må altid være, at man er så kort tid på dagpenge som muligt. Det bedste dagpengesystem er en stærk økonomi. Når det er sagt, så ønsker vi et bredt forlig, så der igen kan komme tryghed om dagpengene”, siger Maja Panduro (S).

Vil strække sig langt
Det er med andre ord ikke på dagpengeområdet, at landets to største partier kommer til at stå stejlest over for hinanden. Tværtimod tyder meget på, at både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt vil gå efter et bredt forlig, uanset hvem der vinder valget.

“Jeg tror, at begge parter vil strække sig langt for at finde et nationalt kompromis. Meget tyder på, at det er genoptjeningsperioden, man vil kigge på, og her vil både Venstre og Socialdemokraterne lytte til dagpengekommissionens anbefalinger. Der er ingen af dem, der har interesse i, at dagpengesagen fortsætter i den nye regeringsperiode. De har begge brug for ro på bagsmækken», siger forsker i arbejdsmarkedspolitik Thomas Bredgaard. Til gengæld har rød og blå blok grundlæggende forskellige syn på arbejdsmarkedspolitikken:

“I rød blok har man hidtil satset på en humankapital tilgang, som handler om uddannelse og efteruddannelse af arbejdsløse, hvor man i blå blok har en motivationstilgang, som handler om, at det skal kunne betale sig at arbejde”, forklarer Thomas Bredgaard.

Men også på dette punkt mangler der konkrete bud på, hvad partierne vil gøre for at skubbe flere ledige akademikere ud på arbejdsmarkedet. Rød blok siger, at de vil, men mangler stadig at vise, at de mener det. Spørgsmålet er, om blå blok vil gøre mere. De siger, at de vil. Men hvad de konkret vil gøre, og hvor meget de er villige til, at det må koste, er endnu uvist.

For vælgerne og ikke mindst magistrene kan en klar udmelding om både dagpenge og jobskabelse have stor betydning for, hvor krydset ender med at blive sat den 18. juni.

Valgkampen er ikke slut endnu. Det kan stadig nås.