22.05.2015
Artikel

Trods kollaps: Island bedst til barsel for mænd

Tre måneders øremærket barsel til far har gjort Island til et af de mest ligestillede lande i verden. Men det økonomiske kollaps har presset regeringen til at sænke ydelsen. Og det har fået mænd til at tage mindre barsel, selv om Island stadig er milevidt foran Danmark.

Af Martin Ejlertsen
Island synes altid at vække international opsigt. Ikke bare pga. sorte lavamarker, gejsere, varme kilder og verdens efter sigende ældste parlament. Island er også et land, som feminister fra hele verden kigger mod for inspiration. Det skyldes ikke mindst reglerne om barsel.

På Island er forældrene gennem loven sikret ens rettigheder til at holde barsel. Islandske fædre har således tre måneders øremærket barsel – det samme som mødrene. Danske fædre har til sammenligning bare to ugers øremærket barsel, mens danske mødre har 18 ugers øremærket barsel. Og mens knap 80 procent af de islandske fædre i 2013 gik på barsel i snit 85 dage, gjorde kun 10 procent af de danske fædre det samme i 30 dage i snit.

Det viser tal fra Nordisk Socialstatistisk Komite under Nordisk Ministerråd og fra den islandske barselsfond.

“De danske mænd har de dårligste barselsvilkår i Norden, og de tager også den korteste barselsorlov, mens Islands mænd ligger højest, når det gælder orlov”, siger professor på Aalborg Universitet Anette Borchorst, som i en årrække har forsket og skrevet om udviklingen inden for barsels- og forældreorlov.

“Jeg regner ikke engang danske fædres ret til to ugers barsel for øremærket, for de to uger holdes jo sammen med moren. Så Danmark har idag, som det eneste nordiske land, ingen øremærket barsel til fædre. Det havde vi ellers fra 1998 til 2002, og i den periode tredobledes antallet af danske mænd på barsel”, siger Anette Borchorst.

Megakrise
Lovgivningen og den økonomiske kompensation er afgørende for, hvordan forældrene deler barslen imellem sig. Det har man set i praksis i Danmark, hvor de beskedne barselsforhold sikrer danske mænd en bundplacering blandt de nordiske lande, når man opgør antal dage på fædreorlov.

At disse rammer har stor indflydelse, ser man nu også på Island. Her er den verdensførende ligestilling nemlig kommet i fare. Den finansielle krise i 2008, som var særdeles hård på Island i årene 2009 til 2012, har tvunget øens politikere til at justere drastisk på den økonomiske kompensation under barsel.

De forringede barselsvilkår har tydeligvis tvunget de islandske fædre væk fra barselsorloven. Mens over 90 procent islandske fædre gik på barsel i 2008 før krisen, viser de seneste foreløbige tal for 2014, at kun 70 procent gjorde det sidste år. Samtidig er antallet af afholdte fædreorlovsdage faldet fra gennemsnitligt 103 anvendte barselsdage på højdepunktet i 2008 til 74 dage i 2014.

Islandske fædre på barsel er dermed på det laveste niveau i 15 år – siden en opsigtsvækkende lovændring i 2000 sikrede øremærket barsel på tre måneder til henholdsvis mor og far og desuden tre måneder til deling.

At den berømmede islandske ligestilling går markant tilbage, er ­vulkanøens politikere helt klar over, forklarer Ingólfur Gislason, som forsker i fædreorlov og er professor i sociologi på Islands Universitet.

“Den ligestilling, vi har opnået, er i fare. Dette er ikke en kontroversiel påstand. Islands regering har faktisk nedsat en kommission, som skal komme med bud på, hvordan man kan hæve lønloftet igen og forlænge den samlede barsel fra ni måneder til formentlig 12 måneder”, siger Ingólfur Gislason.

Mister penge
På Island kan man få barsels­ydelse op til et vist niveau af lønnen. Hvor der i 2000 ikke var noget loft overhovedet, er loftet særligt mellem 2009 og 2012 blevet sat ned flere gange. Siden 2013 har loftet i Island været 80 procent af lønnen op til maksimalt 18.500 danske kroner om måneden. Det loft rammer cirka halvdelen af alle fædre og hver femte mor.
Niveauet er sat så lavt, at islandske mænd for alvor er begyndt at forkorte deres fædreorlov eller slet ikke tage den.
“I de første år efter lovændringen tog 90 procent af fædrene deres tre måneders barselsorlov og ofte endnu mere. Efter at loftet er sat ned, mister mange familier for mange penge, hvis fædrene tager deres fulde barselsorlov”, siger direktør for Islands Center for Ligestilling Kristín Ástgeirsdóttir.

Også hun påpeger, at ligestillingen på Island er gået tilbage.

“Loftet er siden blevet løftet en gang, men loftet er stadig alt for lavt. De fleste kvinder tager nu seks måneders barsel, så som situationen er nu for mange familier, er en del af forældreorloven tabt”, siger Kristín Ástgeirsdóttir.

Politisk enighed
Den islandske lov fra 2000, der sikrede de sidenhen berømmede barselsforhold, blev enstemmigt vedtaget i det islandske Alting af politikere på begge fløje. Loven blev fremlagt af en centrum-højre-ledet regering.

Lovændringen betød, at barselsydelsen i Island steg fra en lav, flad ydelse til en økonomisk kompensation på 80 procent af lønnen uden loft.

På Island er det Barselsfond, som står for at udbetale barselsydelse til de islandske forældre. 2000-loven satte den islandske fond og regeringen under stort økonomisk pres, forklarer direktør i Barselsfonden Leo Thorleifsson.

“De første år var indbetalingen til fonden simpelthen ikke nok til at finansiere barslen. De første år havde vi intet lønloft. Så i årene op til 2005 var udgifterne for høje. I 2004 havde fonden et minus på knap 2 mia. kroner. Så først efter indførelsen af loftet, er vi kommet i plus”, siger Leo Thorleifsson.

Ved det foreløbige højdepunkt havde barselsfonden udgifter til barsel på 11 mia. islandske kroner alene i 2009. I 2014 var udgifterne til barsel 9 mia. kroner. Men hvis loftet endnu en gang skal løftes, samtidig med at barselsperioden også bliver udvidet, så skal der findes ekstra penge.

Politisk enighed
Der var på Island politisk enighed fra højre til venstre om, at barslen før lovændringen i 2000 var for kort, og den økonomiske kompensation for lav. Men der er også konsensus om, at kompensationen er blevet for lav, så fædrene for ofte melder fra.

“Reguleringen har fået en enorm betydning. Vi kan se i statistikken, at færre fædre nu tager orlov, og de fædre, som går på barsel, samlet set tager færre dages orlov”, siger Ingólfur Gislason og pointerer, at det igen er blevet mødrene, som især bliver hjemme under barslen.

Kristín Ástgeirsdóttir forklarer, at den islandske regering, der trådte tilbage i 2013, havde besluttet ikke alene at løfte loftet igen. Forældreorloven skulle også forlænges op til 12 måneder efter modellen 5-5-2 måneders barsel. Men den nuværende regering aflyste denne plan.

Nu er både fagforeninger og arbejdsgivere enige om, at orlovsordningen igen skal styrkes. De afventer et udspil fra regeringens barselskommission.

“Det var det oprindelige formål med et 3-3-3-system. Desuden ville man styrke forholdet mellem fædre og deres børn. Det første skridt er at løfte loftet igen”, siger Kristín Ástgeirsdóttir.