17.04.2015
Artikel

Flere højtuddannede rejser ud

Et stigende antal danskere tager arbejde i udlandet, og knap hver anden har en højere uddannelse med i kufferten. Sverige, USA og Norge er de mest populære lande at arbejde i.

Af Martin Ejlertsen
Højtuddannede danskere retter øjnene mod udlandsjob. I 2001 var 53.795 højtuddannede danskere flyttet til udlandet. Ti år senere er tallet steget til 85.564. Det svarer til en stigning på ­­­57 procent.

Dette viser seneste migrationsanalyse fra OECD’s direktorat for beskæftigelse og sociale anliggender. Ifølge analysen er 77 procent af de højtuddannede danskere, som er udvandret til et andet OECD-land, i arbejde. Selvom det ikke fremgår af statistikker, hvor lang tid de migrerende dans­kere bliver væk, så tager langt de fleste altså til udlandet for at arbejde – og ikke for at studere. Sverige, USA, Norge, England og Tyskland er de foretrukne lande at søge arbejde i.

Højtuddannedes udlandsophold er godt for Danmark, forklarer adjunkt og ph.d. Nana Wesley Hansen på FAOS, Københavns Universitet, som forsker i arbejdsmigration og højtkvalificeret arbejdskraft. For udlandsdanskerne tager ny viden, indsigt i andre kulturer og sprogkompetencer med sig hjem.

“Det står højt på listen af få spænd­ende job med personlig udvikling”, ­siger Nana Wesley Hansen og påpeger, at bevægelsen er et udtryk for, at vidensarbejdspladser i mange brancher bliver mere globaliserede. Både inden for produktion, service og design kan man i dag relativt uproblematisk arbejde over landegrænser.

Ikke karriereboost
International erfaring har dog ikke nødvendigvis positive følger for løn- og arbejdsforhold, når man vender hjem til det danske arbejdsmarked igen, forklarer Nana Wesley Hansen.

“Udlandsophold er ikke nødvendigvis karrierefremmende. For de resulta­ter man har skabt, er skabt et andet sted, og det kan være svært at oversætte til danske forhold”, siger Nana ­Wesley Hansen.

Hun var med til at lave FAOS-analysen “Globalisering af magisterarbejdet” sidste år. Den viser, at udlandsophold oftest har ingen eller direkte negative følger for løn og karrieremuligheder, når danske magistre vender hjem. Det gælder både for nyuddannede og for personer med nogle års erhvervserfaring.

I Danmark er der de senere år uddannet stadig flere akademikere. Skyldes udflytningen i sig selv et overudbud af akademikere herhjemme, kan den skabe en positiv tilpasning af arbejdsudbuddet. Det påpeger Lars Foldspang, som er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

“Men vi har jo brugt penge på uddannelse og til SU til disse personer, så sker udflytningen i stor stil, og bliver folk væk, så er det jo et problem for statskassen. Noget, vi skal være opmærksomme på”, siger Lars Foldspang, som står bag en nyere analyse af det fremtidige arbejdsudbud blandt akademikere.

Magistre flytter ud i stor stil
Netop blandt magistrene ser man samme bevægelse, som OECD’s tal viser. I perioden 2001-2011 havde DM 213 udlandsmagistre registreret. I de tre følgende år er tallet steget til 488.

FAOS’ analyse viser da også, at der er en stigende tendens til udlands­mobilitet blandt magistre. Selvom der fortsat er relativt få internationalt mobile magistre, er tendensen til at søge ud i længere perioder stigende. Nogle søger til udlandet gennem deres danske virksomheder. Men andre søger også til udlandet for at finde arbejde i en udenlandsk virksomhed. Gerne en med et godt brand.

Der er flere grunde til, at magistre søger ud, pointerer formand for DM ­Privat Camilla Gregersen. Uddannelserne er blevet mere internationalt orienterede. Det er for nyuddannede oplagt at rejse ud at prøve lykken i udlandet, når der er høj dimittendledighed. Og så er der også en voksende andel virksomheder, der arbejder internationalt og gerne udstationerer de ansatte i ­perioder.

“Da det ikke nødvendigvis er karrierefremmende at tage et par år til udlandet, vil jeg råde medlemmerne til at pleje deres professionelle netværk i Danmark. Også mens de arbejder i udlandet, så de står bedst muligt, hvis de vil vende hjem igen”, siger Camilla Gregersen, som ikke vil fraråde udlandsophold, da det giver personlige ­gevinster.