20.03.2015
Artikel

32.000 DM’ere stemmer om overenskomst

Overenskomsten for DM’s medlemmer på offentlige arbejdspladser giver lønforbedringer, men svækker også reguleringsordningen. Du kan stemme indtil den 27. marts kl. 10.

Af Thomas Bøttcher
Efter to magre år har DM’s medlemmer på offentlige arbejdspladser nu endelig udsigt til at få flere penge mellem hænderne. Det bliver efter alt at dømme resultatet, hvis et flertal af DM’s 32.000 ordinære medlemmer siger ja til den treårige overenskomst.

I kroner og øre er der tale om generelle lønstigninger på 4,45 pct. i staten, 5,42 pct. i kommunerne og 5,39 pct. i regionerne, der sammen med reststigninger bringer den forventede lønudvikling op på omkring 6,5 pct. på alle tre områder.

“Vores målsætning var en reallønssikring i overenskomstperioden, og det er lykkedes, så vi er kommet igennem med et hovedkrav. Sammenholdt med, at udviklingen i forbrugerpriserne er ret lav – sidste år under én pct. – så er der endda udsigt til en lønforbedring. Så vi kan alt andet lige være tilfredse”, siger DM’s næstformand og formand for overenskomstudvalget, Peter Grods Hansen, som sammen med et flertal i Hovedbestyrelsen anbefaler et ja til aftalen.
Han fremhæver også, at aftalen giver en ekstra uges øremærket barsel som en vigtig forbedring.

“Det har længe været en mærkesag for DM, så det er vi naturligvis meget glade for”.

Reguleringsordning forringes
Der er dog også en markant tidsel. For med den nye overenskomst er det lykkedes arbejdsgiverne at få indført et såkaldt privatlønsværn, der skal modvirke, at den offentlige sektor bliver lønførende. Dermed svækkes reguleringsordningen, der holder lønudviklingen i det offentlige på niveau med den tilsvarende private. I den kommende overenskomstperiode får de offentligt ansatte en højere negativ modregning, hvis deres lønudvikling løber fra de privatansattes. Det gør offentligt ansatte mindre beskyttede mod en reallønsnedgang i tilfælde af en nedgang i konjunkturerne.

“Privatlønsværnet er ikke vores kop te, det indrømmer jeg gerne. Men det var ikke et krav, vi kunne komme uden om, for det var helt afgørende for modparten, især Finansministeriet. Jeg tror dog ikke, det får nogen betydning i praksis. Det er begrænset til den OK-periode hvor hele reguleringsordningen skal kuglegraves”, siger Peter Grods Hansen.
To medlemmer af DM’s 17 mand store hovedbestyrelse, Leif Sønder­gaard og Charlotte Palludan, er så kritiske over for privatlønsværnet, at de anbefaler medlemmerne at stemme nej til aftalen.

“Der skal reguleres 100 pct. ned, når de offentlige lønninger kommer foran, men kun 80 pct. op, når det går den anden vej. Det betyder jo, at udviklingen på det offentlige område ikke må svare til udviklingen i private lønninger. Det er slet ikke rimeligt”, siger Charlotte Palludan.

Bortset fra den ekstra uges barsel mener hun, at aftalen går i den forkerte retning.

“Vi har muligvis fået en reallønssikring, men privatlønsværnet er for mig at se et stærkt ideologisk aftryk i aftalen. Og desværre er resten af aftalen utroligt præget af hensigtserklæringer”, siger Charlotte Palludan.

Forbedring af psykisk arbejdsmiljø
Hun henviser blandt andet til, at parterne de kommende tre år forpligter sig til at “sætte fokus på” det psykiske arbejdsmiljø. Det kan i praksis nemt betyde, at der bliver brugt mange kræfter på snak i modsætning til reelle forbedringer, frygter hun.

Næstformand Peter Grods Hansen peger omvendt på, at det på statens område for første gang er lykkedes at adressere psykisk arbejdsmiljø i overenskomsten.

“Det er meget positivt, at arbejdsgiverne faktisk anerkender, at det psykiske arbejdsmiljø er en del af aftaleområdet, ikke kun lokalt, men også som en del af de centrale forhandlinger. Det har man ikke rigtig for alvor gjort før. Det skal vi nu til at konkretisere”, siger Peter Grods Hansen.