13.02.2015
Artikel

Iværksætterpilotordningen savner humanister

500 nyuddannede kandidater meldte sig som ansøgere i første runde af Iværksætterpilotordningen. Under 10 procent af dem var humanister. Og endnu færre kvinder.

Af Vivian Voldgaard
Der står ingen steder, at den ideelle ansøger til Iværksætterpilotordningen er en mand. Med en teknisk tilgang til virksomhed og vækst. Men efter et blik på listen over de 39 kandidater, der er sluppet gennem nåleøjet, skulle man næsten tro det. For der er meget langt mellem ansøgere med en humanistisk baggrund, og kvinder er der kun to af.

“I alt 500 ansøgere fordelt på 362 projekter søgte om at komme med i ordningen, og under 10 procent af dem var kandidater inden for humaniora og samfundsvidenskab. Og endnu færre var kvinder”, fortæller Niels Lykke Jensen, seniorkonsulent hos konsulenthuset Pluss, der er aktør på ordningen.

Han har et bud på, hvorfor humanister – og kvinder – glimrer ved deres fravær i ansøgerbunken.

“Jeg kan godt frygte, at de humanistiske kandidater har lidt for stor respekt for it. I dag er langt de fleste gode ideer understøttet af it, men det gør dem ikke til it-projekter, og det er måske her, humanisterne går lidt galt i byen. De tror, at de skal udvikle en it-idé, men det skal de ikke. De skal udvikle en god idé, der fungerer, fordi den bliver understøttet af it”, slår han fast.

Niels Lykke Jensen opfordrer humanisterne til at søge sammen med kandidater fra andre uddannelser, så de søger som et team og ikke som enkeltpersoner. For en virksomhed med vækstpotentiale kræver altid et team, understreger han.

“En konsulentvirksomhed, hvor væksten er afhængig af, at man som enkeltmenneske er til stede, bliver ikke godkendt, for den er der ikke noget vækstpotentiale i. Vi skal i stedet have humanisterne til at tænke deres gode ideer ind i et større perspektiv og matche op med nogle kandidater fra andre uddannelser, så de i fællesskab kan skabe noget, der har potentiale til at vækste”, siger han.

Find sammen med andre
Ivan Tyrsted er direktør i Idea Entrepreneurship Centre og et af i alt seks medlemmer i iværksætterpanelet, som udvælger iværksætterpiloterne. Han mener også, at humanisterne skal være bedre til at søge hjælp til det, de ikke selv mestrer.

“Forskningen viser igen og igen, at når en virksomhed bliver etableret af et team i stedet for en enkeltperson, så er der langt større sandsynlighed for, at den kommer ud over rampen og vokser sig stor. Man skal tænke på, at man i iværksætterfasen bygger en virksomhed af nogle klodser, og jo større diversitet man kan få ind her, jo bedre er det. Derfor er det en rigtig god idé at tænke forskellige fag ind. Er man humanist, kan man gå sammen med en dygtig ingeniør, en økonom, en sælgertype eller andre, der kan det, man ikke selv er bedst til”, opfordrer han.

Fristen for ansøgninger til næste runde af Iværksætterpilotordningen er til april, og her håber både Niels Lykke Jensen og Ivan Tyrsted, at der kommer lige så mange ansøgere som sidst – og gerne flere med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse på cv’et. Og så gør det ikke noget, at ansøgningerne er skrevet i et sprog, der er til at forstå, og har en struktur, der er til at finde rundt i.

“Der var meget stor forskel på kvaliteten i ansøgningerne. Vi fik nogle, der ikke var særlig klare i missionen med virksomheden, og så fik vi nogle, hvor det var en hel ph.d.-afhandling, vi blev præsenteret for. Ingen af delene er særlig smart, for vi kan ikke nå at læse en hel ph.d., og vi vil gerne sikre os, at kandidaterne i det mindste selv har en klar ambition om, hvor de vil hen med deres virksomhed. Derfor vil vi gerne opfordre fremtidige ansøgere til at have en meget klar struktur i deres ansøgning, så vi klart og tydeligt bliver præsenteret for ideen og de tanker og planer, der ligger bag”, siger Ivan Tyrsted.