16.01.2015
Artikel

I hælene på Sarah Lund

En cyklende, fraskilt statsministermor og en strikklædt kriminalkommissær er blevet symbolet på Danmarks nye eksporteventyr, tv-drama. Det er nærmest naturstridigt, at et lille sprogområde som Danmark kaprer seere foran storproducenter fra resten af verden. Ni medieforskere er sat efter succesen for at blive klogere på, hvad der får dansk drama til at rejse.

Af Vivian Voldgaard
Nogle elsker Barnaby, der opklarer den ene mordsag efter den anden i den britiske dramaserie “Midsomer Murders”. Andre fryder sig, når ondskaben fra Frank Underwood i den amerikanske Netflix-succes, “House of Cards”, når nye højder. Og så er der en pokkers masse tv-seere, der sidder klistret til skærmene verden over, når danske Sarah Lund trækker i striktrøjen og går på forbryderjagt.

Engelsksproget drama med høje seertal er ikke noget, der får medieforskerne op af stolene. Det er set før – mange gange. Men når Danmark, et lilleputland med et sprog, der lyder som volapyk, pludselig sætter dagsordenen, kalder det på et team af eksperter.

Lektor på Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet, Anne Marit Waade, har samlet et hold på i alt ni forskere fra henholdsvis Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Hochschule für Film und Fernsehen i Potsdam i Tyskland, og sammen rejser de nu verden rundt for at blive klogere på den danske tv-dramas succes.

“Dansk drama er blevet et brand internationalt. Når vi går til konferencer og møder kolleger, har de kendskab til de danske dramaserier, og herhjemme er både Eksportrådet og VisitDenmark meget interesserede i, hvad der sker. Og det er også virkelig interessant”, fastslår Anne Marit Waade, der er leder af projektet, som går under den knap så mundrette titel “What Makes Danish TV Drama Series Travel? Drama series as cultural export, cross-national production and reception in a global world”.

For hvad er det, der får dansk tv-drama til at rejse verden rundt? Hvad kan danske dramaproducenter og skuespillere, som får deres produktioner til at sælge som et andet design­ikon verden over?

“Det er nogle af de store spørgsmål, vi gerne vil prøve at besvare. Normalt associerer vi danske eksportsucceser med møbler, bacon, design og arkitektur, men her taler vi om en helt anden slags produkt. Et produkt, der har en anderledes natur, men som altså også kan kategoriseres som et produkt, der kan eksporteres”, uddyber Ushma Chauhan Jacobsen, lektor og projektdeltager fra Institut for Erhvervskommunikation ved Aarhus Universitet.

Global underholdning er engelsksproget
Forskningsprojektet er støttet med knap 6,5 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation, FKK, og det overordnede mål er at identificere det særligt danske i dramaserierne.

For at finde svaret vil forskerne frem til efteråret 2018 gå de danske producenter, opkøbere og manuskriptforfattere på klingen, og de vil interviewe tv-seere i så forskellige lande som England, USA, Tyskland, Australien, Tyrkiet, Brasilien og Japan for at undersøge, hvad der skaber begejstringen.

“Det store og interessante spørgsmål er: Hvorfor rejser de her tv-serier rundt. Ved at tale med grupper af publikum forskellige steder i verden håber vi, at vi bliver klogere på, hvad de opfatter som kvalitet og som særligt dansk. Men metodisk går vi sådan til værks, at vi åbner mulighed for at finde noget, vi slet ikke anede. Selvfølgelig arbejder vi med nogle teser, og vi leder efter årsager, men vi er også parate til at reformulere både vores spørgsmål og vores opfattelser undervejs”, fastslår Anne Marit Waade.

Og det er ifølge Ushma Chauhan Jacobsen ikke utænkeligt, at de kendte medieteorier står til om ikke at blive omskrevet, så i hvert fald til at blive udbygget.

“Vi er vidne til, at tv-underholdning på dansk rejser over landegrænser, og det bryder med de gængse teorier på området. Det er almindelig kendt, at produkter kan rejse rundt med visse sprog, men engelsk har altid været betragtet som det globale underholdningssprog, så derfor er det yderst interessant, at vi nu ser, at et lille sprog som dansk også er i stand til at rejse på tværs af lande”, siger hun.

Den sproglige del af projektet er også noget af det, som interesserer projektdeltager Susanne Eichner. Hun er postdoc på Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet – og tysker.

“Komparativt er det vældigt interessant at finde frem til, hvorfor kulturprodukter fra Tyskland ikke rejser, når vi nu ser, at de gør fra Danmark. Tyskland har produceret masser af drama og er et væsentligt større sprogområde end Danmark. Men hvorfor er det så dansk drama, der rejser? Hvad kan danskerne, som tyskerne åbenbart ikke har formået?” spørger hun.

Blandt de dramaproduktioner, som for alvor har sat Danmark på verdenskortet er udover “Forbrydelsen” og “Borgen” også “Ørnen”, “Broen” og senest “Arvingerne”. Og fællestrækkene er til at få øje på. Alle er kendetegnet ved et næsten melankolsk mørke, der ligger som grundtone i det velfærdssamfund, som dramaerne udspiller sig i. Og så har tv-serierne den helt specielle stilistik, som blandt kendere nu bliver favnet under begrebet Nordic Noir: Farve- og lyssætningen er signifikant anderledes end det, vi kender fra britiske og amerikanske drama­serier. Nordic Noir-produktionerne er dystre og douchede i modsætning til de klassiske kriminalserier, der er lyse og rene i farvevalget. Dertil kommer, at landskaberne har samme rå karakter og dermed understøtter de øvrige stilistiske valg.

““Forbrydelsen” er blevet prototypen på Nordic Noir, måske fordi den var den første dramaserie, som var produceret på så usædvanlig en måde. Stilen går igen i flere efterfølgende serier, så der er tale om noget signifikant dansk. Men Nordic Noir er ikke kun danskproduceret drama, begrebet dækker over hele den skandinaviske krimi-genre”, forklarer Anne Marit Waade.

Stærke kvinder sælger
Nordic Noir som begreb blev skabt af en litteraturklub på et britisk universitet i 2010. Herefter tog blandt andre BBC ordet til sig, hvorefter det bredte sig til akademiske kredse. Samtidig valgte flere produktionsmiljøer at bruge termen, og i dag har Nordic Noir udviklet sig til også at være et trademark – som en stor del af de danske tv-dramaer altså også bliver solgt under.

“Det er interessant at se, hvordan sådan et begreb kan indlejre noget, der for os i Danmark er helt åbenlyst. Når jeg bruger begrebet, kan jeg se på folk, at de ved, nøjagtig hvad jeg mener. De spørger ikke efter en forklaring på begrebet, for de ved helt instinktivt, hvad Nordic Noir-genren er. Men set fra et forskningsmæssigt synspunkt er det spændende for os at gå i dybden med, hvad det lige præcis er for nogle logikker i de danske produktioner, der har gjort tv-serierne til en eksportvare. For det er ikke kun de klassiske, forretningsmæssige logikker, som vi kender fra andre områder. Det er også nogle kulturelle faktorer, der spiller ind, og det er dette samspil, vi gerne vil være klogere på”, uddyber Ushma Chauhan Jacobsen.

Når tyske Susanne Eichner tager sine komparative briller på igen, mener hun også, at valget af karaktererne i de danske dramaserier har øget opmærksomheden og dermed gennemslagskraften og salgssuccesen på det internationale marked.

“Hvis du ser på amerikansk tv-drama, er serierne meget mandsdominerede, mens vi her i Danmark har stærke kvinder i front. En enlig mor, der som statsminister cykler igennem Københavns gader i kort nederdel, og en kriminalkommissær, der går sine egne veje og iklæder sig den samme karakteristiske sweater igen og igen. Det er en meget markant forskel, som måske kan have hjulpet dansk drama på vej til det internationale gennembrud”, vurderer hun.