16.01.2015
Artikel

Glemt jobordning kan redde dine dagpenge

Ledige akademikere kan optjene ny dagpengeret ved at arbejde et år i en introduktionsstilling i stat, region eller kommune. Men ordningen samler støv, mens tiden går. Om lidt er det for sent, for ordningen udløber sammen med overenskomsten.

Af Lisbeth Ammitzbøll
I maj sidste år ansatte Statsforvaltningens familieretskontor i Ringsted en psykolog. En anden psykolog har fået arbejde på Århus Akademi, og en enkelt djøf’er er ansat i Socialstyrelsen. Og her slutter samlingen af statslige eksempler.
Antallet af introduktionsstillinger kan på statens område tælles på en skovhuggers hånd.

“Vi ser ikke frygtelig mange stillinger blive oprettet som introduktionsstillinger”, siger Sofie Nilsson, der er forhandlingschef i Akademikerne.

“På statens område drejer det sig om nogle stykker, så vidt vi kan se. Der kan godt gemme sig nogle flere i vores system, men ikke mange. I kommunerne har interessen heller ikke været stor”, oplyser hun.
Første kommune til at bruge introduktionsstillinger var Solrød Kommune, der sidste sommer ansatte en bibliotekar på Solrød Bibliotek.

Da havde ordningen eksisteret i over et år.

Ukendt ordning
Introduktionsstillinger er målrettet akademikere med et års ledighed eller mere. De aflønnes med 80 pct. af grundlønnen for nyuddannede akademikere. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, men kun 80 pct. skal bruges til at løse arbejdsopgaver. De sidste 20 pct. er reserveret kompetenceudvikling.

På statens område er der bundet 20.000 kroner i halen på hver stilling. Pengene skal bruges til uddannelse.

Stillingerne blev aftalt mellem Akademikerne og de offentlige arbejdsgivere, og ordningen trådte i kraft sammen med overenskomsten i 2013. Den ledige optjener ret til dagpenge.

“Ordningen er ikke er særlig kendt blandt arbejdsgiverne”, lyder Sofie Nilssons erfaring fra en række møder i efteråret, hvor Akademikerne i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening forsøgte at puste nyt liv i de etårige job. I modsætning til mange andre ordninger må en akademiker i en introduktionsstilling gerne løse driftsopgaver og for eksempel tage et ganske almindeligt vikariat.

“Når vi forklarer om stillingerne, synes mange arbejdsgivere, at de er attraktive. Så der er sandsynligvis oprettet nogle job i løbet af efteråret, som vi ikke har registreret endnu. Men ordningen skal jo heller ikke nødvendigvis være en bragende succes. Job på almindelige vilkår er stadig at foretrække. Men for unge akademikere, der har svært ved at få deres første job, eller for mere erfarne akademikere, der ønsker at skifte spor i deres arbejdsliv og derfor har brug for et element af uddannelse, er introduktionsstillinger en god mulighed”, siger Akademikernes forhandlingschef.

Lav løn klæber
Eva Jensen fra DM’s bestyrelse for sektoren for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende græder tørre tårer over ordningens ringe succes.

“Jeg forstår godt den enkelte ledige, der tager en introduktionsstilling for at komme i gang eller for at komme videre, men generelt er ordningen for dårlig”, understreger hun.

Eva Jensen fremhæver, at lønnen er alt for lav, og at ansatte i introduktionsstillinger ikke har garanti for at få uddannelse i en femtedel af arbejdstiden.“Lønnen er omkring 20.000 kroner, uanset om man har erfaring eller ej, og det er en urimelig lav løn for velkvalificeret, akademisk arbejdskraft. Man er heller ikke garanteret en ansættelse bagefter. Ordningen udnytter ledige i en svag position”, siger Eva Jensen og tilføjer, at den lave løn typisk følger med over i nye ansættelser.

“Vi ved fra undersøgelser, at en lav begyndelsesløn klæber til en medarbejder i rigtig mange år. Er man begyndt lavt, er det utrolig svært at hæve sin løn senere. Man får sjældent rettet op på skævheden. De unge ledige bliver dobbelt ramt. De skal gå for en lav løn i et år og derefter kæmpe med efterslæbet”.

TR i dilemma
I en introduktionsstilling kan man ikke opnå de centralt aftalte tillæg som for eksempel rådighedstillæg, men ordningen åbner for lokalt aftalte tillæg som kvalifikationstillæg og funktionstillæg.

“Ordningen sætter tillidsrepræsentanterne i en vanskelig situation på den enkelte arbejdsplads. Han eller hun skal enten acceptere, at en kollega arbejder på stærkt forringede vilkår, eller også skal han eller hun bruge penge fra de lokale lønpuljer til at løfte lønnen i introduktionsjobbet”, påpeger Eva Jensen.

Hun opfordrer til, at politikere og organisationer satser på at skabe normale akademikerjob på normale vilkår.

“Politikere taler meget i disse år om, at det offentlige skal lære af erfaringerne fra private virksomheder. Det synes jeg også, at man skal gøre i dette tilfælde. Her viser erfaringerne, at lønnedgang ikke er vejen frem. Under krisen blev medarbejdere i mange private virksomheder overtalt til at gå ned i løn, men generelt var deres offervilje spildt. Virksomheden gik ned alligevel. Lønnedgang kan udskyde problemerne, men ikke løse dem”, siger Eva Jensen.

Chance for dimittender

Som medlem af Akademikerne har DM været med til at skrive under på vilkårene i introduktionsstillinger.

“Ideelt set skal alle DM’s medlemmer have gode job og en god løn og gode vilkår. Når vi alligevel gik med til at veksle noget af lønnen til kompetenceudvikling, skete det især ud fra et hensyn til de ledige, der risikerer at blive fanget i langtidsledighed”, siger Peter Grods Hansen, formand for DM Offentlig.

Han nævner som eksempel de dimittender, der er ved at blive overhalet af en ny årgang kandidater.

“Ordningen kræver, at man har været ledig i et år. Hvis en dimittend er ledig så længe, konkurrerer han eller hun med yngre kandidater, hvis uddannelse er helt frisk. I den situation kan en rabat på lønnen til gengæld for relevant opkvalificering være et godt argument over for en arbejdsgiver, der ellers ville tage en helt nyuddannet”, forklarer Peter Grods Hansen.

Som et yderligere argument for ordningen fremhæver han ansættelsens længde, der dels giver reel indsigt i arbejdspladsens opgaveløsning, dels giver ret til dagpenge.

“Sammenlignet med for eksempel løntilskudsjob er en introduktionsstilling meget mere fornuftig for den ledige. Man løser reelle arbejdsopgaver, man lærer organisationen at kende, og hvis man ikke bliver ansat efter introduktionsperioden, har man i det mindste optjent ny ret til dagpenge”, siger Peter Grods Hansen.
Alligevel vil han ikke love, at DM vil kæmpe for at bevare ordningen under de kommende forhandlinger om ny overenskomst.

“Det kommer an på det samlede billede. DM vil kæmpe for de bedst mulige vilkår for vores medlemmer. Om det også omfatter en videreførelse af ordningen med introduktionsstillinger, afhænger af helheden”.