05.12.2014
Artikel

DM’s privatansatte opnår lønstigninger igen

Med 3,25 procents stigning i løn oplever DM’s privatansatte medlemmer lønstigninger for andet år i træk. Det er en ny tendens, som får afsmittende effekt på de andre sektorer, pointerer formand for DM Privat.

Af Martin Ejlertsen
For andet år i træk oplever privatansatte medlemmer af DM, at deres løn stiger mere end prisudviklingen. Tallene i DM’s netop offentliggjorte lønstatistik viser, at de privatansatte får 3,25 procent mere i løn i forhold til i 2013. Dermed er der nu tale om to års reallønsfremgang for DM’s privatansatte medlemmer. I 2013 var lønstigningen nemlig på 4,4 procent.

Med to års reallønsfremgang til DM’s knap 7.000 privatansatte medlemmer er der tale om en reel tendens, pointerer Camilla Gregersen, der er formand for DM Privat.

“Nu er der musik i det. Der er ikke bare tale om et enkelt år, som slår positivt ud. Vi ser en solid reallønsfremgang over to år, og vi er oppe på niveauet fra før finanskrisen”, siger Camilla Gregersen.

DM’s årlige lønstatistik bygger på svar fra 2.500 af DM’s privatansatte medlemmer inden for både humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.

De positive resultater, de privatansatte medlemmer i DM har opnået ved lønforhandlingerne, får ifølge Camilla Gregersen en afsmittende effekt på de offentligt ansattes løn.

De offentlige lønninger reguleres med 80 procent af lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det sker, uanset om de privatansattes lønudvikling er negativ eller positiv.

“Så alle DM’s medlemmer – også de offentligt ansatte – har grund til at glæde sig over den lønforbedring, de privatansatte har opnået”, siger Camilla Gregersen og understreger, at der nu er noget at komme efter ved lønforhandlingerne på privatområdet.

“Jeg håber, at medlemmerne bruger den viden, når de går ind til lønforhandlingerne, for det kan bruges som løftestang til at opnå lønstigninger”, siger Camilla Gregersen.

Jobskifte betaler sig
Lønstatistikken viser yderligere, at der kan være stor ræson i at skifte arbejde, hvis størrelsen på lønsedlen skal stige. Vil man have højere løn, betaler det sig. De privatansatte DM’ere, som har skiftet job inden for det seneste år, har oplevet en gennemsnitlig lønstigning på 6,7 procent. Det handler dog grundlæggende om at gøre op med sig selv, om man er glad for sit arbejde eller ej.

“Glæden ved at gå på arbejde og at have gode kolleger er formentlig det væsentligste for de fleste medlemmer. Men lønnen er jo også vigtig. Så ønsker man at stige drastisk i løn, er vores bedste råd at sondere, om du kan skifte job. Ved den nye lønforhandling kan vi se, at der statistisk set er god mulighed for et væsentligt lønhop”, siger Camilla Gregersen.

Det betragteligt højere lønhop, der kommer ved jobskifte, handler især om, at der er tale om en ny køber af arbejdskraften. I den situation skal den nye arbejdsgiver gerne mindst kunne matche den nuværende løn og gerne give mere, for hvorfor skulle man ellers skifte arbejdsplads?

“Hvis man er i job, er det en langt mere fordelagtig forhandlingsposition, man står i, end hvis man er ved at falde ud af dagpengesystemet eller på anden måde er presset”, siger Camilla Gregersen.

Der er dog stadig områder på det private arbejdsmarked, hvor der er et efterslæb på lønnen. Det gælder særligt forlagsbranchen, kulturområdet, reklamebranchen og NGO-området. Det handler nemlig meget om branchevaner, når lønstørrelsen fastsættes.

“Vi er i gang med en brancheanalyse på privatområdet for at finde ud af, hvor DM i særlig grad kan sætte ind for at hjælpe medlemmerne blandt andet til at opnå bedre løn. Men det bliver et langt sejt træk at få ændret på billedet inden for de lavtlønnede brancher”, siger Camilla Gregersen.