Rudersdal Kommune har skrevet under på overenskomsten og derfor også pligt til at finde penge til lokale lønforhandlinger, mener tillidsrepræsentant Sune Bach.
07.11.2014
Artikel

“Det hænger ikke sammen”

En af landets mest velhavende kommuner, Rudersdal, har ikke afsat penge til lønforhandlinger siden 2010. Kommunens ledelse må gøre op med sig selv, om den vil lønsystemet eller ej, siger tillidsrepræsentant.

Af Thomas Bøttcher
Rudersdal Kommune er blandt landets rigeste, når det gælder borgernes indkomster. Men kommunen, der også har landets laveste kommuneskatteprocent, rutter ikke ligefrem med pengene, når det handler om at afsætte penge til lokale lønforhandlinger.

“På nuværende tidspunkt fungerer ny løn ikke. Der bliver ikke afsat penge til forhandlinger af tillæg, og det har ledelsen ikke gjort siden 2010”, siger miljømedarbejder og tillidsrepræsentant Sune Bach, der repræsenterer 43 magistre og jordbrugsakademikere.

I et enkelt tilfælde er det lykkedes ham at forhandle tillæg på plads, når der er blevet oprettet nye jobfunktioner, eller når en medarbejder har været åbenlyst urimeligt aflønnet i forhold til andre kolleger.

“Jeg har enkelte gange bedt en chef om at indkalde til forhandlinger. Svaret har været, at det kan vi godt, men at der ikke er noget at forhandle om. Beskeden er, at lønbudgettet er fastfrosset”, siger Sune Bach.

Når det alligevel en sjælden gang er lykkedes for ham at hive et tillæg hjem, har det været, fordi en erfaren kollega med høj løn er stoppet, hvilket har givet et beløb at dele ud af til ansatte på lavere løntrin.

“Men den der med at sætte sig ned og tage en forhandling, hvor vi i princippet har alle medarbejderne i spil, her er der ikke noget at hente. Heller ikke til dem, der har ydet en særlig indsats, eller til kolleger, der har udviklet sig fagligt og fået nye kompetencer”, siger Sune Bach.

Og dermed fungerer ny løn ikke, konstaterer Sune Bach:

“Det hænger ikke sammen. Det er ledelsens opgave og ansvar at finde en måde at udmønte midler på. Hvis de igennem Kommunernes Landsforening sagde, at de ikke ønskede ordningen, kunne man forstå det og tage en forhandling om, hvad man så gør. Men hvis de ønsker eller accepterer lønsystemet, hvad de jo gør, så må de også finde pengene”.

Direktør: For bøvlet
Kommunaldirektør i Rudersdal Kommune Bjarne Pedersen vedgår, at der har været småt med midler til lønforhandlinger de seneste år.

“Det tror jeg, alle ved og anerkender. Men jeg interesserer mig for, om den andel af midler, vi anvender til lokal løndannelse, er okay. Jeg har ikke noget aktuelt tal, men vi har i alle årene ligget væsentligt over landsgennemsnittet. Og det er jeg tilfreds med, for det er min ambition, at vi skal ligge på det niveau”.

Heller ikke Bjarne Pedersen mener dog, at ny løn fungerer tilfredsstillende.

“Men det er der flere, der må tage ansvar for. Det er for bøvlet, forhandlingssystemet fungerer ikke rigtig godt. Folk er tilbageholdende, for der er for meget opmærksomhed på begrundelser for ny løn”.

Han peger fx på stemplet “fedterøvs­tillæg”, der har været med til at give ny løn et dårligt ry.

“Det har været med til at komplicere anvendelsen, for det fører jo til, at der skal være begrundelser, men det er jo ikke altid let at skrive ned, at den ene medarbejder sådan set er flittigere end den anden og tager bedre fra. Det er folk ikke interesserede i at få at vide, men det er ofte det, der kan begrunde lokal løndannelse. Så grundlæggende er der for få lønkroner i spil i øjeblikket, og desuden er det stadigvæk for kompliceret at bruge ny løn”.

Og i sidste ende kommer det let til at handle om valget mellem to onder, siger Sune Bach.

“Der er jo steder, hvor man godt kan se, at hvis de sidder fem medarbejdere, og to af dem skal have mere i løn, ja, så sidder de nok kun fire kolleger bagefter. For sådan ser lønbudgettet ud”.