10.10.2014
Artikel

Økonomisk mørkesyn truer Danmark

Stop den defensive økonomiske tænkning – I har sagtens råd til jeres velfærdsstat, fastslår den svenske økonomihistoriker Daniel Ankarloo i ny rapport. Han kritiserer Velfærdskommissionens krav om effektiviseringer.

Af Lasse Højsgaard
Dansk uddannelses-, social- og beskæftigelsespolitik er præget af angst. Angst for fremtiden og udvikling, der ikke vil kunne bære den velfærdsstat, vi har bygget op. Derfor forsøger vi hele tiden at stramme bæltet med effektiviseringer og besparelser – til skade for udvikling, kvalitet og trivsel i den offentlige sektor og dermed for hele samfundet.

Sådan lyder vurderingen fra den svenske lektor ved universitetet Malmö Högskola Daniel Ankarloo. I en ny rapport sammenligner han den politiske diskurs i Danmark med det, Sverige allerede har været igennem.

“I Danmark har man den debat, som man førte i Sverige for 10-15 år siden. Jeg kalder det finanspolitisk anoreksi. Man forsøger at slanke sig i en grad, som ikke er sundt. Det bliver et socialt problem, fordi arbejdsløsheden er større end nødvendigt, og presset på bemanding og arbejdstempo i de offentlige institutioner går ud over både kvaliteten i ydelserne og arbejdsmiljøet”, siger Ankarloo.

Men sådan behøver det ifølge den svenske lektor ikke at være. Finansieringen af den danske velfærdsstat er slet ikke så truet, som mange går og tror. Den offentlige gæld er forsvindende lille, og de finansielle trusler, som blandt andet Velfærdskommissionen har advaret imod, er slet ikke så skræmmende.

Nødvendighedens politik
Her peger Ankarloo på den såkaldte ældrebyrde – andelen af ældre, der skal forsørges. Her har økonomerne begået den fejl, at man måler ældrebyrden på antallet af hoveder, og så bliver der ganske rigtigt færre til at forsørge. Men produktionen stiger tilsvarende, og det er langt vigtigere.

“Når indtægterne (bnp) stiger mere end velfærdsudgifterne, hvilket hidtil har været tilfældet i Danmark, ja, så falder den økonomiske forsørgerbyrde også, på trods af at de andre kvoter stiger”, skriver Ankarloo i rapporten.

En anden potentiel trussel, som Ankarloo fejer af bordet, er globaliseringen. Her er umiddelbart heller ingen grund til frygt, siger han. Ser man betalingsbalancen som et udtryk for konkurrenceevnen, så er den i Danmark faktisk kun blevet bedre, i de år globaliseringen er slået igennem.

Frygten for velfærdsfinansieringen har, ifølge Ankarloo, indlejret sig så meget, ikke kun blandt økonomer, men også blandt politikere og i erhvervs- og fagorganisationer, at den fuldstændig dominerer den politiske dagsorden i Danmark. Præcis som det skete i Sverige år tilbage.

“Den bliver anvendt som argument for nødvendighedens politik – mere brugerbetaling, privatisering og udlicitering – men også som argument for at øge produktivitet gennem new public management og uddannelsesreformer. Problemet er, at det blokerer for nytænkning. Folk er stoppet med at diskutere, hvilken velfærdsstat vi vil have. Det eneste, man gør, er at håndtere spareplaner”, siger han.

Greve bakker op
Ankarloos synspunkter får umiddelbart opbakning fra Bent Greve, professor i økonomi ved RUC, der også oplever en overfokusering på det nødvendige frem for ønsker til velfærdsstaten. Han har selv tidligere peget på ældrebyrden som en myte i dansk økonomi, og globaliseringen er i hans øjne heller ikke en stor trussel.

“Man kan konstatere, at dansk økonomi ikke længere har et problem med betalingsbalancen. Udfordringen ligger på arbejdsmarkedet, hvor der bliver færre job for folk uden kompetencer”.

Der er dog ikke medhold hos Aarhus-økonomen Nina Smith, der blandt andet sad i den danske velfærdskommission. Hun mener, Ankarloo tager fejl i, at væksten vil løse problemet, når flere skal forsørges.

“Han overser, hvordan den danske velfærdsmodel er indrettet. Hvis pensionerne og offentlige lønninger var i faste priser, så ville det være korrekt. Men pensioner og overførselsindkomster reguleres med væksten. Når samfundet bliver rigere, får de deres del af kagen”, siger Nina Smith.

Globalisering kræver stærke uddannelser
Hun peger dog på, at de reformer, man allerede har gennemført omkring efterløn og tilbagetrækning, til dels har løst problemerne omkring en ældrebyrde.

“Vi økonomer går ikke længere rundt og er deprimerede over ældrebyrden”, siger hun.

Nina Smith vil dog ikke afblæse beredskabet over for globaliseringen:

“Det er rigtigt, at betalingsbalancen er positiv, blandt andet fordi forbruget og investeringerne har været lave. Og omkring konkurrenceevnen er jeg også mindre bekymret. Vi har fået nogle nye tal, som viser, at produktiviteten de sidste 20 år har udviklet sig bedre, end vi hidtil har troet. Udfordringen omkring globaliseringen ligger i, at arbejdsstyrken skal være konkurrencedygtig med et meget højt uddannelses- og kompetenceniveau”.